Læsetid for børn: 6 min
Der var engang en skovfoged, som gik på jagt, og da han kom ind i skoven syntes han, at han hørte et barn græde. Han gik efter lyden og kom til et højt træ, hvor der helt oppe i toppen sad et lille barn. Da moderen sad med det under træet, var hun faldet i søvn, og en rovfugl havde taget det og var fløjet med det op i træet.
Skovfogeden klatrede derop, bar barnet ned og tænkte: „Jeg tager det lille barn med hjem og opdrager ham sammen med min lille Lene.“ Fordi han var blevet fundet oppe i et træ blev han kaldt Findefugl. De to børn voksede nu op sammen og kom til at holde så meget af hinanden, at de slet ikke kunne undvære hinanden.
Skovfogeden havde en gammel kokkepige, som var en heks. En aften havde hun meget travlt med at hente vand ind i køkkenet og gik mange gange ud til brønden og fyldte sine spande. „Hvad vil du dog med alt det vand, Susanne,“ spurgte Lene. „Hvis du vil love mig ikke at sige det til nogen, skal jeg fortælle dig det,“ svarede pigen. Lene lovede det og hun sagde så: „I morgen tidlig, når skovfogeden er på jagt, vil jeg koge Findefugl deri.“
Næste morgen stod skovfogeden meget tidlig op og gik på jagt. Børnene lå endnu i seng, og Lene sagde da til Findefugl: „Lover du mig aldrig at forlade mig, forlader jeg heller aldrig dig.“ Og da Findefugl lovede det, sagde hun: „Så skal jeg fortælle dig, at den gamle kokkepige i går aftes sagde mig, at hun i dag ville smide dig i gryden og koge dig. Lad os skynde os at stå op og løbe vores vej.“
Derpå stod begge børnene op, klædte sig hurtigt på og løb bort. Da vandet kogte i kedlen, gik kokkepigen ind i sovekammeret for at hente Findefugl, men børnene var borte. Da blev hun bange og tænkte: „Hvad skal jeg sige, når skovfogeden kommer hjem. Jeg må se at få fat i dem.“
Hun sendte nu tre karle af sted for at indhente børnene. De sad udenfor skoven, og da de så de tre mænd komme løbende, sagde Lene til Findefugl: „Lover du mig aldrig at forlade mig, så forlader jeg heller aldrig dig.“ Findefugl lovede det, og Lene sagde: „Bliv du til en rosenbusk så bliver jeg en rose.“ Da de tre karle kom ud af skoven, så de ikke andet end en rosenbusk. „Her er ingen ting,“ tænkte de, og gik hjem og sagde til kokkepigen, at de havde ikke fundet andet end en rosenbusk. „I tossehoveder,“ skændte hun, „I skulle naturligvis have hugget busken om og bragt den med hjem. Skynd jer ud og gør det.“ De måtte nu af sted igen, og da børnene så dem komme, sagde Lene: „Lover du mig aldrig at forlade mig, så forlader jeg heller aldrig dig.“ Findefugl lovede det, og Lene sagde: „Bliv du til en kirke, så bliver jeg lysekronen deri.“ Da de tre karle kom derhen, så de ikke andet end en kirke. „Vi kan alligevel ikke gøre noget,“ sagde de, „lad os hellere gå hjem.“ Da kokkepigen spurgte, om de ikke havde fundet noget, sagde de, at de bare havde set en kirke med en lysekrone i. „I fæhoveder,“ sagde hun vredt, „I skulle naturligvis have revet kirken ned og bragt kronen med hjem.“ Hun fulgte nu selv med karlene, og da børnene så hende komme rokkende, sagde Lene: „Lover du mig aldrig at forlade mig, forlader jeg heller aldrig dig.“ Findefugl lovede det, og Lene sagde: „Bliv så du til en dam, så bliver jeg en and, som svømmer på vandet.“ Da kokkepigen kom hen til dammen, lagde hun sig på maven og ville drikke den ud. Men anden tog fat med næbbet i hendes hår og trak hende ned i vandet, så hun druknede. Nu gik børnene glade hjem, og hvis de ikke er døde, lever de endnu.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Findefugl“ er et eventyr af Brødrene Grimm, som handler om et lille barn, der bliver reddet af en skovfoged efter at være blevet grebet af en rovfugl og båret op i et træ. Skovfogeden tager barnet med hjem og opdrager det sammen med sin datter, Lene. Barnet får navnet Findefugl da han blev fundet i et træ.
De to børn vokser op og bliver uadskillelige venner, men deres trygge tilværelse trues af skovfogedens kokkepige, som viser sig at være en heks. Hun planlægger at koge Findefugl i en stor gryde, mens skovfogeden er væk på jagt. Lene hører kokkepigens onde plan og advarer Findefugl. De beslutter sig for at flygte sammen.
Som heksen og hendes mænd forfølger dem, bruger Lene magi til at omdanne sig selv og Findefugl til forskellige ting for at undgå tilfangetagelse. De forvandler sig først til en rosenbusk og en rose, derefter en kirke og en lysekrone, og til sidst til en dam og en and. Da heksen selv forsøger at udføre sin ondskabsfulde plan, ender hun med at drukne i dammen, efter anden (Lene) trækker hende ned i vandet.
Børnene vender tilbage til skovfogeden og lever lykkeligt videre. Eventyret illustrerer temaer som venskab, loyalitet og opfindsomhed, og det indeholder elementer af magi og transformation, som er typiske for mange af Brødrene Grimms eventyr.
Eventyret „Findefugl“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der rummer flere interessante temaer og fortolkninger.
Sammenhold og Loyalitet: Et af de centrale temaer i fortællingen er sammenholdet mellem Findefugl og Lene. De lover hinanden aldrig at forlade hinanden, og det er denne loyalitet, der redder dem fra den onde kokkepige. Deres evne til at arbejde sammen og støtte hinanden i nødens stund viser vigtigheden af stærke bånd og loyalitet.
Ondskab og Klogskab: Den onde kokkepige repræsenterer ondskab og truslen mod børnenes liv. Men børnene overvinder hende ved brug af intelligens og klogskab. Forvandlingerne, som børnene gennemgår for at undgå faren, viser, hvordan intelligens og snarrådighed kan bruges til at overvinde det onde.
Natur og Magi: Forvandlingerne til elementer som rosenbusken, kirken og dammen indikerer en forbindelse med naturens magi. Dette kan tolkes som en hyldest til naturens skønhed og kraft, samt en påmindelse om, hvordan mennesker kan finde beskyttelse og styrke i naturen.
Barnemishandling og Frihed: Eventyret kan også ses som en allegori på børns kamp for frihed fra voksnes ondskab og manipulation. Kokkepigens planer om at koge Findefugl kan symbolisere voksenverdenens ofte grusomme behandling af børn, og børnenes flugt kan ses som deres sejr over denne undertrykkelse.
Menneskets dobbelthed: Kokkepigen, der også fungerer som husholderske for børnenes plejefar, viser kompleksiteten i menneskers natur. Hun er en del af det huslige og trygge miljø, men samtidig lurer hun faretruende i baggrunden som en trussel.
Transformation og Vækst: De fysiske forvandlinger som børnene gennemgår kan også ses som symboler på personlig vækst og udvikling. Det, at de kan blive til forskellige ting, viser deres evne til at tilpasse sig og overkomme udfordringer.
Disse fortolkninger viser, at „Findefugl“ er mere end blot en underholdende fortælling, men også en historie med dybere lag, der udforsker menneskelige relationer, udfordringer og triumfer ved hjælp af eventyrets magiske rammer.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Findefugl‘ af Brødrene Grimm“
Eventyrstruktur og Genretræk:
„Findefugl“ er et klassisk Grimm-eventyr, der rummer de typiske træk ved genren, såsom en overskudskarakter (skovfogeden) der redder et barn, en antagonist (heksen) og de magiske forvandlinger, som hjælper hovedpersonerne med at undslippe fare. Eventyret følger den traditionelle „der var engang“-struktur og kulminerer med den klassiske lykkelige slutning, hvor børnene overlever og heksen bliver straffet.
Sprog og Stil:
Eventyret anvender et enkelt og direkte sprog, som er karakteristisk for mundtlige fortælletraditioner. Det benytter imperfektum (datid) til at beskrive handlingen, hvilket skaber en følelse af noget tidløst og magisk. Dialogen er sparsom, men effektiv til at drive handlingen fremad og illustrerer især den tætte forbindelse mellem Lene og Findefugl gennem deres gentagne løfter til hinanden.
Temaer:
1.
*Venskab og Loyalitet:* Det tilbagevendende løfte mellem Lene og Findefugl om aldrig at forlade hinanden, viser styrken i deres forhold. Lene og Findefugl hjælper hinanden at flygte fra farer, hvilket understreger tillid som en kerneværdi.
2.
*Ondskab og Moral:* Heksen repræsenterer den mere typiske onde karakter i folkeeventyr, der præsenterer en trussel mod de uskyldige hovedpersoner. Hendes onde intentioner og det faktum, at hun forsøger at koge Findefugl, sætter hende i kontrast til børnenes uskyldighed.
3.
*Forvandlingsmotivet:* De magiske forvandlinger, som børnene gennemgår, er et klassisk motiv i eventyrgenren. Forvandlingerne gør det muligt for dem at flygte fra fjender og understreger elementet af magi i eventyrets verden.
Karakteranalyse
*Findefugl:* Navngivet efter måden han blev fundet på, er han en symbolsk repræsentation af mystik og skæbne. Hans forbindelse med Lene er fortællingens centrale tema.
*Lene:* Modig og beslutsom. Hun er den der planlægger flugten og foreslår forvandlingerne, der redder begge børn.
*Heksen/Kokepigen:* Som eventyrets antagonist forsøger hun at ødelægge harmonien mellem Lene og Findefugl. Hendes ondskab er uden motiv, typisk for mange eventyrskurke.
Symbolik
*Træet:* Hvor Findefugl blev fundet, kan repræsentere livets vekslende skæbne – fra farligt til sikkert, hvor skovfogeden redder ham.
*Forvandlinger:* Rosenbusk, kirke og dam med en and symboliserer beskyttelse, hellighed og frihed henholdsvis.
Konklusion:
„Findefugl“ indeholder alle de elementer, der gør det til et klassisk Grimm-eventyr: det klare management mellem godt og ondt, magiske elementer, og en stærk moral om loyalitet. Sproget og handlingen er præcist rettet mod traditionelle trope og formidler en tidløs historie om venskab og modstand mod onde kræfter.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 51 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 313 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 29.7 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 68.1 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.2 |
Gunning Fog Indeks | 9.4 |
Coleman–Liau Indeks | 7.9 |
SMOG Indeks | 9.5 |
Automated Readability Indeks | 6.4 |
Antal tegn | 3.473 |
Antal bogstaver | 2.659 |
Antal sætninger | 37 |
Antal ord | 661 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,86 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 78 |
Procentdel af lange ord | 11.8% |
Antal Stavelser | 942 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,43 |
Ord med tre stavelser | 44 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 6.7% |