Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Den kloge bondepige
Grimm Märchen

Den kloge bondepige - Eventyr af Brødrene Grimm

Læsetid for børn: 9 min

Der var engang en fattig bonde, som slet ikke ejede noget jord, og kun havde et ganske lille hus. „Vi vil bede kongen om et stykke hedejord,“ sagde han til sin eneste datter. Da kongen hørte, hvor fattige de var, gav han dem et lille stykke græsgang. Det gravede de om og ville så lidt korn og lignende i det. Da de næsten var færdige fandt de i jorden en morter af det pure guld. „Det er bedst, vi giver kongen den, fordi han har været så nådig at give os denne jord,“ sagde manden, men datteren syntes ikke om det. „Ti hellere stille,“ sagde hun, „vi har jo ingen støder, og så må vi bare også skaffe den.“ Men han brød sig ikke om, hvad hun sagde, gik op med morteren til kongen og sagde, at den havde de fundet på heden, og nu ville han gerne forære ham den. Kongen spurgte, om de ikke havde fundet mere, og da bonden sagde nej, forlangte han, at de også skulle skaffe støderen. Bonden sagde, at den havde de ikke fundet, men det var som at tale for døve ører, han blev kastet i fængsel og skulle sidde der, til han skaffede støderen. Tjenerne måtte hver dag bringe ham vand og brød – det er jo den kost, man får i fængslet og de hørte, at manden stadig råbte: „Havde jeg bare fulgt min datters råd, havde jeg dog bare gjort det.“ De gik nu op til kongen og sagde, at manden hverken ville spise eller drikke, men hele tiden råbte: „Havde jeg dog bare fulgt min datters råd.“ Konge befalede, at de skulle føre fangen for ham og spurgte, hvorfor han stadig råbte sådan. „Hun sagde, at jeg skulle ikke bringe morteren, for så skulle jeg også nok skaffe støderen,“ svarede han. „Hvis I har sådan en klog datter, så lad hende komme herop,“ sagde kongen. Hun måtte nu gå op på slottet, og kongen sagde til hende, at han ville prøve, om hun virkelig var så klog. Han ville give hende en gåde, og hvis hun kunne løse den, ville han gifte sig med hende. Bondepigen svarede, at hun skulle nok gætte den, og kongen sagde da: „Du skal komme til mig ikke påklædt og ikke nøgen, ikke ridende, ikke kørende, ikke på vejen og heller ikke udenfor vejen. Hvis du kan det, vil jeg gifte mig med dig.“ Hun klædte sig nu helt af, så var hun ikke påklædt, viklede et stort fiskenet helt om sig, så var hun ikke nøgen, lånte et æsel og bandt nettet fast til dets hale, så at det slæbte hende af sted, så hun.

Der gik nu nogle år. En gang, da kongen drog ud på parade, holdt der en hel del bønder, som havde været ude at sælge brænde, med deres vogne udenfor slottet. For nogle af dem var der okser og for andre heste. En af bønderne havde tre heste, og en af dem fødte et føl, og det løb hen og lagde sig mellem to okser, der var spændt for en vogn. Bønderne stimlede nu sammen og begyndte at skændes og skrige op. Bonden med okserne ville beholde føllet og sagde, at hans dyr havde født det, men den anden sagde nej, hans hest havde fået det, og det var hans. Kongen fik striden at vide og han dømte, at føllet skulle blive der, hvor det havde ligget, og det blev således givet til den bonde, der aldeles ikke havde ret til det. Den anden gik grædende sin vej. Han havde imidlertid hørt, at dronningen var så mild og god, fordi hun selv var kommet af fattige folk, og han gik nu op og bad hende, om hun ikke ville hjælpe ham til at få sit føl igen. „Hvis du vil love ikke at sige, at det er mig, der har hjulpet dig, vil jeg gøre det,“ sagde hun. „I morgen tidlig, når kongen drager på vagtparade, skal du stille dig midt på vejen og tage et stort fiskegarn og lade som du fisker og får nettet fuldt af fisk og ryster dem ud.“ Hun sagde ham også, hvad han skulle svare, når kongen talte til ham, og han stillede sig så næste dag op og fiskede på det tørre land. Kongen kom forbi, og da han så ham, sendte han sin løber hen for at spørge, hvad den løjerlige mand bestilte. „Jeg fisker,“ svarede bonden. Løberen spurgte, hvordan han kunne fiske der, hvor der ikke var vand. „Jeg kan ligeså godt fiske på det tørre land, som to okser kan få et føl,“ svarede bonden. Da løberen bragte dette svar til kongen, kaldte han på bonden og sagde, han skulle straks fortælle, hvem der havde lært ham det, for det havde han ikke selv fundet på. Men bonden ville ikke og blev ved at påstå, at det var hans egen ide. Han blev nu kastet på et stråknippe og de slog og pinte ham så længe til han bekendte, at dronningen havde lært ham det. Da kongen kom hjem sagde han til sin kone: „Hvorfor bedrager du mig? Jeg vil ikke mere have dig til hustru. Gå hjem igen til din bondehytte.“ Han gav hende dog lov til som afskedsgave at tage det med sig, hun holdt mest af. „Ja, jeg vil gøre, hvad du befaler,“ sagde hun og kyssede ham til farvel. Hun lod nu hente en stærk sovedrik for at drikke et afskedsbæger med ham, og kongen tog en ordentlig slurk, mens hun selv kun nippede lidt. Han faldt snart i en dyb søvn, og da hun så det, kaldte hun på en af tjenerne, svøbte kongen ind i et hvidt lagen og bød tjeneren bære ham ned i vognen. Hun kørte så hjem med ham, lagde ham i sin seng, og han sov et helt døgn i et træk. Da han vågnede rejste han sig op, så sig om uden at kunne begribe, hvor han var, og kaldte på sine tjenere, men der kom ingen. Til sidst kom hans kone ind til ham og sagde: „Du har selv befalet mig at tage det, jeg holdt mest af, med mig hjem: Du er mig det kæreste i verden. Og derfor tog jeg dig.“ Kongen fik tårer i øjnene: „Vi vil altid blive sammen,“ sagde han, og de vendte tilbage til slottet. Brylluppet blev fejret, og hvis de ikke er døde, lever de endnu.

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

„Den kloge bondepige“ er et klassisk eventyr skrevet af Brødrene Grimm, der fokuserer på temaer som visdom, retfærdighed og kærlighedens magt. Historien begynder med en fattig bonde og hans intelligente datter. Efter at have modtaget et stykke land fra kongen, finder de en guldmorter i jorden. Bonden ønsker at give morteren til kongen som tak, men datteren advarer ham om, at det kan føre til problemer, hvis de ikke også har støderen. Bonden ignorerer sin datters råd og bliver kastet i fængsel for ikke at kunne fremvise støderen.

Datterens visdom bringer hende til kongens opmærksomhed, og han tester hendes klogskab ved at stille hende en udfordrende gåde. Hun løser gåden ved at bruge sin kløgt, hvilket imponerer kongen så meget, at han gifter sig med hende.

Senere viser hun igen sin visdom, da hun hjælper en fattig bonde, der har mistet sin retmæssige ejendom. Gennem snedigt skuespil afslører hun en uretfærdighed og sikrer dermed retfærdighed for bonden.

Eventyret afslutter med en handling af kærlighed og snuhed fra bondepigen, da hun tager kongen med sig på hans egen befaling om at tage det, hun holdt mest af, med sig. Hun viser, at hendes klogskab ikke kun handler om intellekt, men også om hjertets klogskab.

Dette eventyr understreger, hvordan klogskab og kærlighed kan overvinde selv de mest udfordrende situationer og bringe retfærdighed og lykke. Det viser også, at ægte visdom kommer fra at forstå menneskelige følelser og bruge dem til at opnå positive resultater.

Eventyret „Den kloge bondepige“ af Brødrene Grimm er en historie om visdom og list, der belyser temaer som opfindsomhed, retfærdighed og kærlighedens styrke. Historien begynder med en fattig bonde og hans datter, der opdager en gylden morter på kongens jord. Datteren advarer faren mod at aflevere morteren, fordi det sandsynligvis vil føre til problemer, hvis kongen også vil kræve støderen. Desværre følger faren ikke hendes råd og ender i fængsel.

Kongens krav om at overlevere støderen, som ikke eksisterer, sætter gang i en række begivenheder, der viser datterens klogskab. Hun bliver bragt for kongen, som ønsker at sætte hende på prøve med en gåde, som hun løser ved at tænke kreativt og uden for boksen. Denne opgave involverer at komme til kongen uden at være hverken påklædt eller nøgen, ridende eller kørende, på vejen eller udenfor vejen — hvilket hun opnår ved at svøbe sig ind i et fiskenet og lade sig trække af et æsel.

Hendes evne til at løse gåder imponerer kongen, og de bliver gift. Men selv i sit nye liv står hun overfor udfordringer, som da hun hjælper en uretfærdigt behandlet bonde ved at bruge sin snedighed til at vise ligheden mellem hans situation og sin egen. Da kongen opdager dette, vil han sende hende væk. Men bondepigen overkommer det ved at tage kongen med sig, da han er den, hun holder mest af, og dermed snyder hun igen systemet, dog for en god sags tjeneste.

Eventyret slutter med en forsoning mellem konge og dronning, der vælger at være sammen for evigt. Historien fremhæver ofte temaer som kvindelig kløgt, sociale skævheder og moral, og har en morale om at værdsætte klogskab og kærlighed over materielle goder og rigdom.

“Den kloge bondepige” af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr, der indeholder flere typiske elementer fra folkeeventyrets verden, såsom kloge og listige karakterer, en moralsk lære og en eventyrlig retfærdiggørelse.
Tema og Moral:
Eventyret tematiserer klogskab, retfærdighed, og hvor vigtigt det er at lytte til gode råd. Moralens kerne er, at klogskab og loyalitet kan overvinde uretfærdighed og magtmisbrug.

Karakterer

*Bonden*: Repræsenterer den almindelige mand, ofte underkuet og ydmyg, men får hjælp af sin kloge datter.
*Datteren*: En kvindelig protagonist, der udfordrer typiske kønsroller ved at være klogere end de mandlige figurer, inklusiv kongen.
*Kongen*: Fremstilles først som hård og uretfærdig, men bliver til sidst retfærdig, når han indser betydningen af kærlighed og loyalitet.

Sprog og Struktur:
Sproget i eventyret er enkelt og præcist, hvilket er typisk for folkeeventyr. Der bruges direkte tale for at gøre dialogerne dynamiske og lette at følge.

Symbolik

*Morteren*: Symbol på uventet rigdom og udfordringer i at administrere den.
*Fiskenet*: Repræsenterer datterens evne til at navigere snedigt gennem komplekse situationer.
*Drikken*: Symboliserer manipulation, men bruges positivt til at fremme kærlighed og forståelse.

Narrativ Teknik:
Eventyret bruger typiske narrative teknikker som opdeling i tre: Tre udfordringer, tre løsninger, hvilket giver en klar struktur.

Konflikt og Løsning:
Konflikten drejer sig om retfærdighed versus uretfærdighed, hvor den kloge bondepiges snuhed resulterer i en retfærdig løsning gennem list og kærlighed.

Samfundsperspektiv:
Eventyret afspejler et hierarkisk samfund, hvor kongen har absolut magt, men det er samtidig en kommentar på, hvordan social status kan udfordres gennem intellekt og strategi.

Denne analyse viser, hvordan Brødrene Grimm bruger elementer fra folkeeventyrs tradition til at skabe en fortælling, der udforsker temaer om retfærdighed, klogskab og kærlighedens sejr over magt.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
NummerKHM 94
Aarne-Thompson-Uther IndeksATU Typ 875
OversættelserDE, EN, DA, ES, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH
Læsbarhedsindeks af Björnsson29.6
Flesch-Reading-Ease Indeks71.8
Flesch–Kincaid Grade-Level8.3
Gunning Fog Indeks9.8
Coleman–Liau Indeks7.4
SMOG Indeks8.4
Automated Readability Indeks7.4
Antal tegn5.479
Antal bogstaver4.198
Antal sætninger52
Antal ord1.066
Gennemsnitlige ord pr. Sætning20,50
Ord med mere end 6 bogstaver97
Procentdel af lange ord9.1%
Antal Stavelser1.439
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,35
Ord med tre stavelser42
Procentdel af ord med tre stavelser3.9%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch