Læsetid for børn: 9 min
Der var engang en mand, som havde en datter, der blev kaldt den kloge Else. Da hun var blevet voksen, sagde faderen: „Vi må se at få hende gift.“ – „Ja,“ svarede hans kone, „når der bare var en, som ville have hende.“ Langt om længe kom der en frier, som hed Hans, men før han friede, spurgte han, om Else nu også virkelig var sådan et godt hovede. „Hun er klogere end alle vi andre tilsammen,“ sagde faderen, og moderen tilføjede: „Hun kan se vinden løbe ned ad gaden og høre fluerne hoste.“ – „Ja, for hvis hun ikke er meget klog, vil jeg ikke have hende,“ sagde Hans. De satte sig nu til bords, og da de havde spist, sagde moderen: „Gå ned i kælderen og hent noget øl, Else.“ Den kloge Else tog kruset og klaprede undervejs med låget, for at tiden ikke skulle falde hende lang. Da hun var kommet ned i kælderen tog hun en stol og satte sig foran fadet, for at hun ikke skulle behøve at bukke sig. Hun gav sig så til at dreje på hanen, og mens øllet løb ned i kruset sad hun og så sig rigtig om dernede. Hun fik da lige over hovedet øje på en murhammer, som murerne af en fejltagelse havde glemt. „Når Hans og jeg nu engang får et lille barn, som skal herned og hente øl, så falder murhammeren ned i hovedet på det og slår det ihjel,“ tænkte den kloge Else og brast i gråd. De andre sad deroppe og ventede på øllet, og da Else ikke kom, sendte moderen til sidst kokkepigen ned for at se, hvor hun blev af. Pigen gik ned i kælderen, og da hun så Else sidde grædende foran fadet, spurgte hun, hvad der dog var i vejen. „Jeg er så ulykkelig,“ svarede Else, „når Hans og jeg nu engang får et lille barn, og det skal herned og tappe øl, falder murhammeren ned i hovedet på det og slår det ihjel.“ – „Hvor Else dog er klog,“ sagde pigen og gav sig også til at græde. Da hverken pigen eller Else kom tilbage, sendte manden karlen ned for at se, hvor de blev af. Han fandt dem begge to grædende og spurgte, hvad der dog var i vejen.

„Jeg er så ulykkelig,“ svarede Else, „når Hans og jeg nu engang får et lille barn, og det skal herned og tappe øl, falder murhammeren ned i hovedet på det og slår det ihjel.“ – „Hvor Else dog er klog,“ sagde karlen og gav sig til at græde højt. Oppe i stuen sad de og ventede og ventede, og til sidst sagde manden til sin kone: „Gå dog ned og se, hvor de bliver af.“ Konen gik derned og fandt dem alle grædende og spurgte, hvad der var i vejen. Else fortalte hende nu, hvor sørgeligt det ville gå hendes lille barn. „Hvor du dog er klog,“ sagde moderen og gav sig også til at græde. Manden sad deroppe og blev mere og mere tørstig, og til sidst besluttede han selv at gå derned. Da han kom ned i kælderen og fik at vide, at de græd fordi det barn, som Else måske engang ville få, måske ville være nede for at tappe øl, når murhammeren faldt ned, sagde han: „Hvor du dog er klog, Else,“ og gav sig også til at græde. Frieren sad længe og ventede, men til sidst tænkte han: „De sidder vel dernede og venter på mig. Det er nok bedst, jeg går ned og ser, hvad de bestiller.“ Da han kom derned, sad de alle fem og græd, den ene højere end den anden. „Hvad er der dog på færde,“ spurgte han helt forfærdet. „Åh, Hans,“ sagde Ellen, „når vi engang får et lille barn, og vi sender det herned for at hente øl, falder murhammeren ned og slår det ihjel. Er det ikke skrækkeligt?“ – „Du er rigtignok klog, Else,“ sagde Hans, „og derfor vil jeg også gifte mig med dig.“ Derpå tog han hende i hånden, og de gik op og holdt bryllup lige med det samme.
Da de havde været gift i nogen tid, sagde Hans en dag: „Jeg vil gå ud og se at få noget arbejde, så jeg kan tjene nogle penge. Gå du ud i marken og giv dig i færd med at meje kornet, så vi kan få noget at bage brød af.“ – „Det skal jeg nok, Hans,“ svarede Else. Da Hans var gået, kogte hun først grød og tog den med ud i marken. „Skal jeg nu spise eller meje først,“ tænkte hun, da hun var kommet derud, „nå, jeg tror, jeg vil spise.“ Hun spiste så al grøden og blev stokmæt. „Skal jeg nu sove eller meje først,“ tænkte hun, „jeg tror jeg vil sove.“ Derpå lagde hun sig i kornet og faldt straks i søvn. Hans var kommet hjem for længe siden, og da Else slet ikke kom, tænkte han: „Det er dog en mageløs klog kone, jeg har. Hun er så flittig, at hun ikke engang kommer hjem for at spise.“ Men da det blev aften, gik han ud for at se, hvad hun havde bestilt, og fandt hende snorksovende, uden at have mejet den mindste smule af kornet. I en fart løb han hjem og hentede et fuglenet med bjælder og svøbte det om hende, uden at hun vågnede. Så gik han hjem og lukkede døren og gav sig til at arbejde. Langt om længe vågnede Else, det var bælgmørkt, og da hun famlede rundt om sig for at komme op, ringede bjælderne ved hver bevægelse, hun gjorde. Hun blev forskrækket og vidste hverken ud eller ind. „Er det mig, eller er det ikke mig,“ tænkte hun, men det blev hun ikke klogere af. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre, men endelig besluttede hun at løbe hjem og se at få sagen klaret. Da hun kom hjem, var døren lukket, og hun bankede så på vinduet og råbte: „Er Else derinde, Hans?“ – „Ja vel er hun det,“ svarede han. „Herregud, så er det ikke mig,“ tænkte hun forskrækket og løb fra det ene hus til det andet, men ingen ville lukke op, da de hørte bjælderne ringe. Så løb hun ud af landsbyen, og ingen ved, hvor hun er blevet af.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den kloge Else“ er et eventyr skrevet af Brødrene Grimm, der handler om en kvinde ved navn Else, der er kendt for sin store klogskab, men som i virkeligheden viser sig at have en overdrevet og irrationel måde at tænke på.
Historien begynder med Elses far, der ønsker at få hende gift. En frier ved navn Hans viser interesse, men ønsker at sikre sig, at Else er virkelig klog. Begivenhederne udvikler sig, da Else bliver sendt i kælderen for at hente øl og ender med at bekymre sig over en murhammer, der potentielt kunne falde ned og skade deres fremtidige barn. Denne overdrevne bekymring medfører en kaskade af gråd fra alle, der bliver sendt for at finde ud af, hvorfor Else ikke kommer tilbage.
På trods af de absurde omstændigheder beslutter Hans sig for at gifte sig med Else. Men efter brylluppet viser Elses handlinger sig at være lige så irrationelle som hendes tidligere bekymringer. Hun går ud for at høste korn, men bruger i stedet tiden på at spise og sove. Som resultat sover hun igennem hele dagen uden at udføre noget arbejde. Hans fremstiller hendes dovenskab som flittighed, men da han opdager sandheden, binder han et fuglenet med bjælder omkring hende.
Da Else vågner og forsøger at navigere i mørket, bliver hun forvirret af lyden af bjælderne og kan ikke afgøre, om hun virkelig er sig selv. Hun banker på sit eget hjems vindue, men da Hans svarer, at Else allerede er derinde, konkluderer hun, at hun ikke er sig selv og løber bort. Eventyret ender uden, at nogen ved, hvor Else er blevet af.
Historien er typisk for Brødrene Grimms eventyr med sin blanding af humor, ironi og en underliggende morale om overdreven bekymring og irrationalitet. Det illustrerer, hvordan overanalysering og irrationel frygt kan føre til absurde og uønskede konsekvenser.
„Den kloge Else“ af Brødrene Grimm er et humoristisk eventyr, der skildrer en ung kvinde ved navn Else, som bliver betragtet som meget klog af sin familie, selvom hendes handlinger tyder på det modsatte. Eventyret udforsker ironien i, hvordan Elses overvejende bekymringer og irrationelle logik fører til absurde situationer, men alligevel bliver betragtet som visdom af dem omkring hende.
Forskellige fortolkninger af „Den kloge Else“ kan fokusere på flere aspekter:
Ironisk Visdom: Eventyret leger med idéen om, hvad der definerer klogskab. Elses famøse evne til at bekymre sig om teoretiske problemer, såsom den mulige fare for et barn, der endnu ikke eksisterer, fremhæver en erhvervet visdom, der savner praktisk fornuft.
Satire på Kønsroller: Historien kan ses som en kommentar på kønsrollerne i samfundet, især forventninger til kvinder i hjemmet. På trods af sit tilsyneladende mentale fravær, bliver Else betragtet som ideel ægtefællemateriale, hvilket kan ses som en kritik af, hvordan kvinders værdi blev vurderet.
Familiedynamik og Gruppementalitet: Familiens enighed om Elses klogskab på trods af hendes klare fejlbedømmelser fremhæver, hvordan gruppepres og ønsket om at opretholde et positivt billede kan forhindre realistiske vurderinger og føre til kollektiv fejlslutning.
Absurditet og Humor: Den absurde humor i fortællingen – fra den overdrevne bekymring over en værktøjsfejlplacering til forvirring om identitet i den bjældeklædte nat – kan ses som ren underholdning, der morer sig over menneskelig dumhed og selvbedrag.
Den kloge Else efterlader læseren med en åben slutning, da Else forsvinder, og ingen ved, hvad der er blevet af hende. Dette kunne ses som en pointe i sig selv, hvor hendes selverkendelse eller mangel på samme leder hende væk fra samfundets normer. Eventyret er en klassiker inden for europæisk folkeeventyrtradition og et godt eksempel på Grimms evne til at væve humor og moral sammen på en underholdende måde.
„Den kloge Else“ er et eventyr af Brødrene Grimm, der indeholder mange af de klassiske elementer, som man ofte finder i folkeeventyr: en familie, et mål om ægteskab, overdrivelser og humor. Den sproglige analyse af eventyret kan fokusere på flere aspekter:
Fortællestruktur: Eventyret følger en traditionel lineær fortællestruktur med et klart begyndelse, midte og slutning. Begyndelsen introducerer karaktererne og den centrale konflikt (Elses klogskab), midten komplicerer handlingen med Elses absurde ræsonnering, og slutningen viser konsekvensen af hendes handlinger.
Karakterbeskrivelse og dialog: Karaktererne er skildret gennem både deres handlinger og dialog. Ofte ses overdrivelser i beskrivelserne, som f. eks. da Elses klogskab eksemplificeres ved at „hun kan se vinden løbe ned ad gaden og høre fluerne hoste. “
Språglige virkemidler
Overdrivelse og ironi: Overdrivelser bruges til humoristisk effekt, og fortællingen spiller på den ironiske kontrast mellem Elses formodede klogskab og hendes åbenlyse dumhed i situationen med murhammeren.
Gentagelse: Fortællingen bruger gentagelse, især i form af de mange besøg i kælderen og den gentagne sætning om murhammeren, for at understrege komikken og absurditeten i situationen.
Simpelt sprog: Tekstens sprog er enkelt og ligetil, hvilket er typisk for eventyr, som ofte er beregnet til at blive fortalt mundtligt.
Temaer
Klogskab og dumhed: Eventyret leger med begrebet klogskab og viser, at det at være forudseende kan grænse til det absurde, når det mangler praktisk fornuft.
Sociale roller og ægteskab: Historien tager også fat på samfundsmæssige forventninger til kvinder i form af ægteskab og deres plads i hjemmet.
Moral og budskab: Som mange eventyr har „Den kloge Else“ en implicit morale. Historien illustrerer, at overdreven bekymring om hypotetiske problemer kan forhindre en i at handle praktisk i nuet.
Sammenspillet mellem disse sproglige og narrative elementer gør eventyret både underholdende og meningsfyldt, på trods af eller måske netop på grund af dets absurde indhold.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 34 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1450 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.9 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.9 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.7 |
Gunning Fog Indeks | 9.6 |
Coleman–Liau Indeks | 6.9 |
SMOG Indeks | 8.9 |
Automated Readability Indeks | 6.2 |
Antal tegn | 5.342 |
Antal bogstaver | 4.033 |
Antal sætninger | 55 |
Antal ord | 1.046 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 19,02 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 103 |
Procentdel af lange ord | 9.8% |
Antal Stavelser | 1.405 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,34 |
Ord med tre stavelser | 53 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 5.1% |