Læsetid for børn: 8 min
En sommerdag gik bjørnen og ulven ud at spadsere i skoven. Pludselig hørte de en fugl, der sang så dejligt, og bjørnen sagde: „Hvad er det for en fugl, som synger så kønt, bror ulv.“ – „Det er fuglenes konge,“ sagde ulven, „den må vi bøje os for.“ Det var imidlertid gærdesmutten. „Hvis det er tilfældet, vil jeg også gerne se dens palads,“ sagde bjørnen, „lad os gå derhen.“ – „Det er ikke så nemt, som du tror,“ svarede ulven, „du må vente, til dronningen kommer.“ Kort efter kom kongen og dronningen med næbbet fuldt af føde til deres unger. Bjørnen ville straks gå ind, men ulven trak den i ærmet og sagde: „Nej, du må vente til kongen og dronningen er gået igen.“ De lagde så nøje mærke til det hul, hvor reden var, og travede så af sted. Men bjørnen havde ingen ro på sig, den ville se det kongelige slot, og lidt efter vendte de tilbage. Nu var kongen og dronningen for alvor fløjet ud, og da den kiggede ind i reden, så den, at der lå en fem seks unger derinde. „Er det det kongelige slot?“ råbte bjørnen. „Det er da et usselt palads. I er heller ikke kongebørn, I er uægte børn.“ Da gærdesmutterne hørte det, råbte de rasende: „Det er ikke sandt vores forældre er hæderlige folk, det skal du komme til at stå til regnskab for.“ Bjørnen og ulven blev bange og vendte om og satte sig i deres huler. De små gærdesmutter blev ved med at skrige og larme, og da forældrene kom hjem med mad, sagde de: „Om vi så skal sulte ihjel, rører vi ikke så meget som et flueben, før I har sagt os, om vi er ægte børn eller ej. Bjørnen har været her og fornærmet os.“ – „Vær kun rolig, lille børn, den sag skal jeg nok klare,“ sagde den gamle konge og fløj sammen med dronningen hen til bjørnens hule og råbte: „Hvorfor har du fornærmet mine børn, gamle brumbasse. Det skal komme dig dyrt til at stå, det må afgøres i en blodig krig.“ Nu var krigen altså erklæret, og alle firføddede dyr, okser og æsler, hjorte og råer blev kaldt sammen. Gærdesmutten samlede alt, hvad der flyver i luften, ikke blot alle store og små fugle, men også myg, gedehamse, bier og fluer.
Da krigen skulle til at begynde, sendte gærdesmutten spejdere ud for at få at vide, hvem der var fjendens anfører. Myggen var den listigste af dem allesammen, den sværmede rundt i skoven, hvor fjenden forsamlede sig, og satte sig til sidst under et blad på det træ, hvorved der blev holdt krigsråd. Bjørnen kaldte nu på ræven og sagde: „Du er den listigste af os allesammen. Du skal være vor anfører.“ – „Vel,“ sagde ræven, „men hvad for et tegn skal vi aftale?“ Det var der ingen, som vidste, men så sagde ræven: „Jeg har sådan en dejlig lang, rød, busket hale. Den ser næsten ud som en fjerbusk. Når jeg løfter den i vejret, går det godt, og så skal I marchere frem, men lader jeg den hænge ned, skal I flygte alt, hvad I kan.“ Da myggen havde hørt det, fløj den hjem igen og fortalte alting meget nøjagtigt til gærdesmutten.
Da den dag kom, hvor slaget skulle stå, kom alle de firføddede dyr farende, hu, hej, så jorden rystede. Gærdesmutten kom flyvende med sin hær, den peb og skreg og summede, så man blev angst og bange, og hærene gik løs på hinanden. Gærdesmutten sendte imidlertid gedehamsen af sted, for at den skulle sætte sig under rævens hale og stikke af alle livsens kræfter. Ved det første stik gav det et sæt i ræven, så den lettede lidt på det ene ben, men den kunne dog holde halen i vejret, anden gang måtte den lade den synke et øjeblik, men tredie gang kunne den ikke holde det ud, skreg og stak halen imellem benene. Da dyrene så det, troede de, at alt var tabt, og løb af sted hver til sin hule, og således vandt fuglene slaget.
Kongen og dronningen fløj nu hjem til deres børn og råbte: „Glæd jer børn og spis og drik af hjertenslyst. Vi har vundet slaget.“ – „Nej,“ svarede de små gærdesmutter, „vi spiser ikke en bid, før bjørnen kommer herhen og beder os om forladelse og siger, at vi er ægte børn.“ Gærdesmutten fløj nu hen til bjørnens hule og råbte: „Kom hen til mine børn og bed dem om forladelse og sig, at de er ægte børn, gamle brumbasse, ellers skal jeg sparke dine ribben itu.“ Bjørnen var forfærdelig angst og skyndte sig at krybe frem og gøre, hvad gærdesmutten forlangte. Nu var de små gærdesmutter rigtig fornøjede, satte sig sammen i reden, spiste og drak og morede sig til langt ud på natten.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Gærdesmutten og bjørnen: “ er et traditionelt eventyr af Brødrene Grimm, der handler om en konflikt mellem dyr, præget af humor og en vis morale. I eventyret bliver en bjørn og en ulv fascineret af fuglesang og forveksler en gærdesmutte med en kongefugl, hvilket fører dem til fuglenes rede. Bjørnen, der bliver imponeret men også fornærmet over det ydmyge hjem, fornærmer fugleungerne ved at kalde dem for uægte børn. Dette sætter gang i en serie af begivenheder, der fører til en krigserklæring fra fuglekongen.
Krigen mellem de firbenede dyr og fugle illustrerer både den snuhed, de små væsner kan have, og hvordan list og intelligens kan overvinde råstyrke. Gærdesmutten bruger sine allierede som myggen, der samler efterretninger, og gedehamsen, der stikker rævens hale, hvilket forårsager forvirring hos de firbenede dyr. Dette resulterer i, at fuglene vinder slaget.
Slutningen af eventyret viser bjørnens ydmygelse, da den må bede om tilgivelse og anerkende fugleungernes værdighed for at tilfredsstille dem. Historien ender med glæde og fest, da fugleungerne omsider er forsikret om deres ærefulde forældreskab.
Eventyret lærer os om konsekvenserne af fordomme og vigtigheden af respekt, uanset størrelse eller styrke. Det bruger humor og eventyrets tradition for konflikter mellem dyr til at levere budskabet om, at list kan triumfere over styrke.
Eventyret „Gærdesmutten og bjørnen“ af Brødrene Grimm er en fascinerende fortælling, der rummer forskellige temaer og kan fortolkes på flere måder.
Magt og Størrelse: En tydelig kontrast i dette eventyr er forskellen i størrelse og opfattet magt mellem bjørnen og gærdesmutten. Traditionelt set kunne man tro, at større dyr som bjørnen og ulven ville have magten, men dette eventyr viser, hvordan kløgt, mod og strategisk tænkning kan overvinde fysisk styrke. Det er en fortælling om, hvordan selv de mindste væsener kan gøre en forskel og besejre dem, der virker stærkere.
Stolthed og Forfængelighed: Bjørnens handling, hvor den fornærmer gærdesmutteungerne, stammer fra dens egen stolthed og manglende respekt for det, der umiddelbart synes mindre. Eventyret understreger, at stolthed kan være ødelæggende og føre til konflikter. At undervurdere andre baseret på fordomme kan have uforudsete konsekvenser.
Retfærdighed og Oprejsning: Gærdesmuttens familie insisterer på retfærdighed efter at være blevet fornærmet. Forældrene tager affære for at genoprette familiens ære, hvilket fører til en krig mellem fugle og pattedyr. Dette aspekt af eventyret kan tolkes som en historie om at kræve retfærdighed og værne om ens familiære integritet.
Forhandling og Diplomati: Krigen mellem fuglene og de firbenede dyr kan ses som en allegori for konflikter mellem forskellige grupper eller nationer, hvor forhandlinger og krav om undskyldning kan være en måde at opnå fred på. Bjørnens undskyldning symboliserer nødvendigheden af dialog og erkendelse af egne fejl for at opretholde harmoniske relationer.
Samfundsro: Efter kampens afslutning kræver gærdesmutteungerne en undskyldning for at genvinde deres indre ro og sikre familiens sociale position. Dette viser vigtigheden af at have samhørighed og den mulige uro, når denne orden bliver truet. Afslutningen med fest og forsoning er symbolsk for, hvordan genoprettet retfærdighed kan føre til samfundets – eller familiens – harmoniske fortsættelse.
Disse fortolkninger viser, hvordan et enkelt eventyr kan bære dybere budskaber om samfundets dynamik, relationer og magtforhold. Brødrene Grimms eventyr tilbyder ofte flere lag af fortolkning, der kan inspirere til refleksion og indsigt.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Gærdesmutten og bjørnen‘ – Brødrene Grimm“:
Temaer
Hovmod og ydmyghed: Eventyret illustrerer, hvordan selv de mindste væsener, repræsenteret ved gærdesmutten, kan overvinde de største og stærkeste, som bjørnen, når de arbejder sammen og bruger deres kløgt.
Retfærdighed og ære: Gærdesmuttens familie kræver erstatning og ære for den fornærmelse, de har lidt, hvilket afspejler en søgen efter retfærdighed.
Sammenhold og solidaritet: Gærdesmutten formår at samle en stor hær af fugle, insekter og andre små skabninger mod de større dyr, hvilket understreger styrken i sammenhold.
Sprog og stil
Dialog: Der er en livlig dialog mellem dyrene, som driver fortællingen fremad. Dialogen er enkel men effektiv, og præsenterer dyrenes personligheder tydeligt.
Personifikation: Dyr gives menneskelige træk og roller, såsom konger, dronninger, anfører, og det bruges til at skabe et socialt hierarki iblandt dem.
Humor og ironi: Eventyret bruger humor især i beskrivelsen af gærdesmutten, hvis lille størrelse står i kontrast til den store ros og magt, den opnår. Rævens plan og den afsluttende ydmygelse af bjørnen tilføjer en ironisk dimension.
Gentagelser: Gentagelser bruges som et virkemiddel til at forstærke pointer og tilføje rytme, f. eks. gentagelsen af rævens hale som signal.
Struktur: Eventyret følger en klassisk opbygning med en indledning, konflikt, højdepunkt og en afslutning med retfærdigelse. Der er en klar fremdrift, hvor handlingen skifter mellem bjørnen og ulvens synsvinkel til gærdesmuttens perspektiv.
Symbolik
Gærdesmutten: Symboliserer den lille, men kløgtige og modige part, der repræsenterer underdogs i samfundet.
Bjørnen: Repræsenterer magt og styrke, men også uvidenhed og arrogance.
Ræven: Traditionelt et symbol på list og klogskab, men her også pålagt en ironisk skæbne.
Morale: Eventyret bærer en lektie om, at man ikke skal undervurdere de mindre eller svagere, da intelligens og solidaritet ofte kan overvinde ren styrke. Det er også en lektion i at søge ære og retfærdighed.
Dette eventyr reflekterer mange af de grundlæggende temaer og strukturer, der er kendt fra Brødrene Grimms eventyr, med et miks af realisme og fantasi, der har til formål både at underholde og at lære moralske lektier.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 102 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 222 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 32 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 66.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.5 |
| Gunning Fog Indeks | 10.4 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.9 |
| SMOG Indeks | 10 |
| Automated Readability Indeks | 7.6 |
| Antal tegn | 4.345 |
| Antal bogstaver | 3.346 |
| Antal sætninger | 43 |
| Antal ord | 798 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 18,56 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 107 |
| Procentdel af lange ord | 13.4% |
| Antal Stavelser | 1.142 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,43 |
| Ord med tre stavelser | 60 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 7.5% |
