Childstories.org
  • 1
  • Alle Grimm
    Eventyr
  • 2
  • Sorteret efter
    læsetid
  • 3
  • Perfekt til at
    læse højt
Lærling og mester
Lærling og mester Märchen

Lærling og mester - Eventyr af Brødrene Grimm

Læsetid for børn: 7 min

Der var engang en mand, som hed Jan. Han ville lade sin søn lære et eller andet håndværk og gik op i kirken og bad Vorherre sige ham, hvad for et han skulle vælge. Degnen stod imidlertid skjult bag alteret og hørte det og råbte: „Han skal lære at hekse.“ Jan gik så hjem til sin søn og sagde, at Vorherre havde sagt, at han skulle lære at hekse, og de gik nu af sted for at finde en mand, som forstod sig på det. Da de havde gået i lang tid, kom de ind i en stor skov, hvor der boede en gammel kone. „Kan du ikke sige os en, som kan lære min søn her at hekse,“ spurgte Jan. „Det kan han såmænd lære her,“ svarede konen, „min søn er en mester deri.“ Da sønnen kom hjem spurgte manden, om han også forstod sig rigtigt på hekseriet. „Jeg vil gerne tage din søn i lære,“ svarede han, „kom igen om et år, og hvis du så kan kende ham, skal du slet ikke betale mig noget, men kender du ham ikke, skal du give mig tohundrede daler.“

Faderen gik nu hjem og sønnen blev derude for at lære at hekse. Da året var omme, begav Jan sig på vej og gik og grundede over, hvordan han skulle bære sig ad med at kende sin søn igen. Han mødte da en lille mand, som spurgte, hvorfor han var så tankefuld. „Det skal jeg såmænd gerne fortælle,“ svarede Jan, „for et år siden satte jeg min søn i lære hos en heksemester, der sagde, at hvis jeg ikke kunne kende fyren igen efter et års forløb, skulle jeg give ham to hundrede daler, men hvis jeg kendte ham, skulle jeg slet ingenting betale. Nu går jeg og er så bange for, at jeg ikke kan kende ham, og jeg ved ikke, hvor jeg skal skaffe de penge fra.“

Manden sagde da, at han skulle tage en kurvfuld brød med og gå hen til kaminen. Oppe på hylden stod der en lille kurv, og ud af den kiggede der en lille fugl, som var hans søn.

Jan gik hen og kastede noget rugbrød foran kurven og spurven stak hovedet ud. „Goddag, min søn,“ sagde faderen. Sønnen blev meget glad over at se sin far igen, men heksemesteren sagde: „Det har djævelen sagt dig, ellers kunne du umuligt have vidst det.“ – „Lad os nu gå, far,“ sagde sønnen, og så gik de.

Noget efter så de en vogn komme kørende, og sønnen sagde da: „Nu forvandler jeg mig til en mynde, så kan du tjene mange penge på mig.“ Herren, der sad i vognen, råbte til manden: „Vil du sælge mig den hund?“ Manden sagde ja, og da herren spurgte, hvad han ville have for den, sagde han tredive daler. „Det er jo lidt dyrt,“ sagde herren, „men da det er sådan en usædvanlig smuk hund, vil jeg alligevel købe den.“ Han tog den nu ind i vognen til sig, men da de havde kørt et lille stykke sprang hunden ud gennem vinduet og blev atter menneske og kom til sin far igen.

De gik nu hjem. Dagen efter var der marked i den nærmeste landsby og sønnen sagde da til sin far: „Nu forvandler jeg mig til en smuk hest, så kan du gå ind og sælge mig, men pas på, du husker at tage tømmen af ellers kan jeg ikke blive menneske igen.“ Faderen trak ham nu ind på markedet, og der kom hans læremester og købte hesten for hundrede daler, men faderen glemte at tage tømmen af og manden trak den hjem i sin stald. Da pigen kom gående forbi sagde hesten: „Tag tømmen af, tag tømmen af.“ Pigen stod stille og lyttede efter: „Ih, kan du tale,“ sagde hun. Derpå gik hun hen og tog tømmen af, og da blev hesten til en spurv og fløj ud ad døren, men heksemesteren forvandlede sig også til en spurv og fløj bagefter. De kom nu ordentligt op at slås, men mesteren kunne ikke stå sig og forvandlede sig til en fisk. Drengen blev nu også en fisk og de sloges igen, men også her trak mesteren det korteste strå. Og da han så forvandlede sig til en høne, blev drengen til en ræv og bed hovedet af ham, så han faldt død om, og der ligger han endnu den dag i dag.

Lærling og mester Eventyr

Læs et andet kort eventyr (5 min)

LanguagesLearn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.

Kontekst

Fortolkninger

Sprog

„Lærling og mester“ er en fascinerende historie fra Brødrene Grimms samling af eventyr, hvor temaet om lærdom, transformation og trickery udforskes. Historien handler om en far, Jan, der ønsker at finde det rette håndværk til sin søn. Gennem en række uventede og magiske begivenheder bliver sønnen elev hos en heksemester.

Eventyret udnytter typiske elementer fra folkeeventyr, som overnaturlige evner, forvandling og kampen mellem det gode og det onde. Denne historie illustrerer, hvordan sønnen overgår sin mester ved hjælp af kreativitet og hurtig tænkning. Efter at have gennemgået et års læring hos heksemesterens søn, som kan forvandle sig selv og andre, bliver sønnen til sidst en mester i kunsten selv.

En central del af fortællingen er forholdet mellem far og søn, samt den tillid, de har til hinanden. Faren, gennem kløgt og tilfældig hjælp fra en mystisk mand, formår at genkende sin søn i en spurveform, og dette bliver afgørende i begivenhedernes forløb.

Historien afsluttes med en dramatisk kamp mellem sønnen og mesteren, hvor hver forvandler sig til forskellige dyr for at overgå den anden. Til sidst bliver mesteren besejret, da sønnen som ræv bider hovedet af ham som høne, hvilket bringer en ende på konflikten.

Dette eventyr fanger fantasien med dets brug af transformationsmagi og de kreative løsninger, som karaktererne må finde på for at overvinde udfordringer. Det er en historie om styrke, kløgt og den evige kamp mellem elever og deres mestre.

„Forskellige fortolkninger af eventyret“: „Lærling og mester“ af Brødrene Grimm er et fascinerende eventyr, der udforsker temaer som magi, overlevelse og opfindsomhed. Historien handler om en ung mand, der lærer hekseri, og hvordan han til sidst overvinder sin mester ved hjælp af sin opfindsomhed og nogle tips fra en hjælpsom lille mand.

Lære og modning: Eventyret kan ses som en fortælling om læring og modenhed. Den unge lærling må gennemgå prøvelser og bruge sine nyerhvervede evner til at overvinde vanskelighederne, hvilket symboliserer, hvordan viden og færdigheder kan bruges til at overkomme udfordringer i livet.

Kloge råd og hjælp fra uventede kilder: Den lille mand, der giver Jan råd om, hvordan han kan genkende sin søn, repræsenterer ofte de uventede kilder til hjælp, vi kan finde undervejs i vores livsrejse. Det viser vigtigheden af at lytte til og modtage hjælp fra andre.

Den gode mod det onde: Historien kan også ses som en kamp mellem det gode og det onde, hvor lærlingen repræsenterer det gode, der til sidst vinder over det onde, som mesteren symboliserer. Dette er en klassisk trope i eventyr, der viser, at det gode altid vil sejre til sidst.

Transformationsprocessen: Fortællingens elementer af transformation kan fortolkes som et symbol på forandring og tilpasning. Lærlingens evne til at forvandle sig til forskellige dyr demonstrerer fleksibilitet og en evne til at tilpasse sig forskellige situationer, en nødvendig egenskab for overlevelse og succes.

Forholdet mellem mester og lærling: Historien kan også analyseres i lyset af magtforholdet mellem mester og lærling. Lærlingen vokser i magt og overgår til sidst sin mester, hvilket kan repræsentere en form for frigørelse fra autoritet og den naturlige progression af at lære overhaler den underviser.

På denne måde kan „Lærling og mester“ tolkes som et flerlags eventyr, der tilbyder læring og indsigt på flere niveauer, afhængigt af hvilken vinkel man vælger at se det fra. Eventyret understreger også de klassiske moralske lektioner om vigtigheden af skarphed, hjælp og retfærdighed.

„Sproglig analyse af eventyret ‚Lærling og mester‘ af Brødrene Grimm“:

Eventyret „Lærling og mester“ indeholder mange af de typiske elementer, der kendetegner de traditionelle folkeeventyr samlet af Brødrene Grimm. Her er nogle af de sproglige og narrative træk, der kan fremhæves:

Indledning: Historien begynder med den klassiske eventyrindledning „Der var engang“, som er med til at etablere en tidløs og magisk atmosfære. Denne formel signalerer, at vi træder ind i et univers, hvor alt kan ske.

Karakterer: Karaktererne i eventyret er skitseret som arketyper. Jan repræsenterer faderen, som ønsker det bedste for sin søn, mens sønnen er lærlingen, der skal gennemgå en række prøver. Heksemesteren fungerer som modstanderen eller antagonisten, der skal overvindes.

Dialoger: Dialogerne i eventyret er ofte korte og præcise, hvilket er typisk for folkeeventyr, hvor handlingen driver historien fremad i et hurtigt tempo. Dialogerne tjener til at introducere plotpunkter og til at udvikle historien uden store følelsesmæssige udredninger.

Symbolik og transformationer: Historien er fyldt med magiske transformationer, der symboliserer forandring og opnåelse af visdom eller færdigheder. Sønnen forvandler sig til forskellige dyr, hvilket viser hans mestring af hekseriet. Disse transformationer er også et udtryk for kampen mellem godt og ondt, hvor drengen til sidst bruger sine evner til at overvinde mesteren.

Konflikt og opløsning: Konflikten i eventyret er centreret omkring prøven ved at skulle identificere sin søn og den endelige opgør med mesteren. Opløsningen er dramatisk og klar – det gode (sønnen) triumferer over det onde (mesteren), hvilket er et velkendt træk i eventyr fra Grimm.

Moral: Der er en implicit moral om vigtigheden af kløgt og forstand. Sønnen viser sig listigere end sin mester, og hans opfindsomhed og mod er, hvad der sikrer hans og faderens sejr. Denne morale er ikke åbenlys, men snarere vævet ind i historiens forløb og udfald.

Enkelhed i sproget: Sproget i eventyret er enkelt og uden overflødige beskrivelser. Der er fokus på konkrete handlinger og begivenheder, som er med til at understøtte den mundtlige fortælletradition, folkeeventyr typisk udspringer fra.

Samlet set følger „Lærling og mester“ den traditionelle struktur, der genkendes i mange af Brødrene Grimms eventyr, med brug af magi, transformationer, tests og moralske undertoner. Eventyrets simplicitet og klare struktur gør det både let forståeligt og virkningsfuldt i at formidle sine temaer.


Information til videnskabelig analyse

Nøgletal
Værdi
NummerKHM 68
Aarne-Thompson-Uther IndeksATU Typ 325
OversættelserDE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI
Læsbarhedsindeks af Björnsson30.8
Flesch-Reading-Ease Indeks71.7
Flesch–Kincaid Grade-Level8.6
Gunning Fog Indeks10.4
Coleman–Liau Indeks6.9
SMOG Indeks9
Automated Readability Indeks7.5
Antal tegn3.716
Antal bogstaver2.828
Antal sætninger34
Antal ord732
Gennemsnitlige ord pr. Sætning21,53
Ord med mere end 6 bogstaver68
Procentdel af lange ord9.3%
Antal Stavelser980
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord1,34
Ord med tre stavelser34
Procentdel af ord med tre stavelser4.6%
Spørgsmål, kommentarer eller oplevelsesrapporter?

De bedste eventyr

Ophavsret © 2025 -   Om Os | Data Beskyttelse |Alle rettigheder forbeholdes Drevet af childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch