Læsetid for børn: 12 min
Der var engang en dronning, hvem Vorherre havde nægtet den lykke at få børn. Hver morgen gik hun ud i haven og bad, om hun måtte få en søn eller en datter. Og da kom en engel fra himlen og sagde: „Glæd dig, du skal få en søn, og han skal opnå alt, hvad han ønsker sig.“ Hun gik straks hen og fortalte kongen det, og da et år var gået, fødte hun en søn, og kongen var meget glad.
Hver morgen gik hun med barnet ind i dyrehaven og badede i en klar kilde. Da drengen var blevet noget ældre, faldt hun en dag i søvn, da hun sad med det på skødet. Den gamle kok, som vidste, at barnet havde ønskegave, listede sig da derhen og stjal det. Derpå dræbte han en høne, stænkede blodet på dronningens forklæde og kjole, og bar barnet langt bort til en amme, der måtte give det die. Så skyndte han sig op til kongen og sagde, at dronningen havde ladet de vilde dyr røve barnet. Da kongen så blodet på forklædet troede han, at det var sandt, og blev så rasende, at han lod bygge et højt tårn, hvor hverken solens eller månens stråler trængte ind, og lod dronningen mure inde der. I syv år skulle hun sidde der uden at få mad eller drikke. Men Gud sendte to af sine engle i skikkelse af hvide duer, og to gange hver dag bragte de mad til hende, til de syv år var omme.
Kokken tænkte imidlertid: „Det kunne måske bringe mig i fortræd at blive her, hvis denne dreng har ønskegave.“ Han begav sig derfor af sted hen til barnet, der allerede var så stort, at det kunne tale, og sagde til ham: „Ønsk dig et smukt slot med en have.“ Næppe havde drengen udtalt ordene, før slottet stod der. „Du har ikke godt af at være så ene,“ sagde kokken nogen tid efter, „ønsk dig, at du må få en smuk pige til at holde dig med selskab.“ Straks stod der den dejligste pige, skønnere end nogen maler kunne male hende. De to legede nu sammen og kom til at holde meget af hinanden, og kokken gik på jagt som en fornem herre. Imidlertid kom han til at tænke på, at det måske engang kunne falde prinsen ind at ønske sig hjem til sin far, og det ville jo være en slem historie. Han sagde derfor i al hemmelighed til pigen: „I nat, når drengen sover, skal du stikke denne kniv i hans hjerte, ellers er det ude med dig.“ Derpå gik han sin vej, men da han dagen efter kom igen, havde hun ikke gjort det. „Hvorfor skal jeg udgyde uskyldigt blod,“ sagde hun, „han har jo ikke gjort nogen mors sjæl fortræd.“ – „Hvis du ikke gør det, koster det dig dit liv,“ sagde kokken. Da han var gået, fik hun fat på et lille rådyr, lod det slagte og lagde hjerte og tunge på en tallerken, og da hun så den gamle komme, sagde hun til drengen: „Læg dig i sengen og træk tæppet over dig.“
Den onde kok kom nu ind og spurgte: „Hvor er drengens hjerte og tunge?“ Pigen rakte ham tallerkenen, men prinsen kastede tæppet af sig og sagde: „Hvorfor ville du dræbe mig, din gamle skurk. Nu fælder jeg din dom. Du skal blive til en sort puddelhund med en guldkæde om halsen og spise glødende kul, så flammerne står dig ud af gabet.“ I samme øjeblik var den gamle forvandlet til en sort puddel med en guldkæde om halsen, og kokken måtte bringe glødende kul, som den åd, og flammerne stod den ud af halsen. Kongesønnen blev endnu nogen tid på slottet og tænkte stadig på, om hans mor levede endnu. „Jeg vil hjem til mit fædreland,“ sagde han til pigen, „vil du gå med mig, så skal jeg sørge for dig.“ – „Vejen er så gruelig lang,“ svarede hun, „og hvad skal jeg gøre i det fremmede land, hvor jeg ikke kender et menneske.“ De ville dog ikke skilles, og efter hans ønske blev hun forvandlet til en smuk nellike og den tog han med sig.
Han drog nu af sted, og puddelhunden måtte følge med. Da han kom til sit fædreland, gik han hen til det tårn, hvor hans mor sad, og da det var så højt, ønskede han sig en stige, der kunne nå lige op til toppen. Derpå gik han op ad den, kiggede ned i tårnet og råbte: „Er du levende endnu min egen lille mor?“ – „Jeg har jo lige spist, jeg er helt mæt,“ svarede hun, for hun troede, det var englene. „Jeg er din søn, som skulle være ædt af de vilde dyr,“ sagde han, „men jeg lever endnu, og jeg skal nok frelse dig.“ Derpå steg han ned og lod sig melde hos sin far kongen som en fremmed jæger, der ønskede at træde i hans tjeneste. Kongen svarede, at hvis han var en udlært jæger og kunne skaffe ham noget vildt, kunne han jo nok bruge ham, men for resten var der slet ingen vilde dyr der på egnen. Men jægeren lovede, at han nok skulle skaffe ham ligeså meget, som der behøvedes til hans taffel. Han fik nu alle jægerne med sig ud i skoven, lod dem stille sig op i en stor kreds, der var åben til den ene side, og stillede sig i midten og begyndte at ønske. Straks kom over tohundrede dyr springende, og jægerne skød løs på dem. De blev læsset på seks vogne og kørt hjem til kongen, og nu kunne han da få nok af vildt til taflet. Han havde jo også måttet undvære det i mange år.
Kongen blev meget glad og besluttede at fejre en stor fest og hele hoffet blev indbudt. Da alle var samlede, sagde han til jægeren: „Du skal sidde ved siden af mig, fordi du er så flink.“ – „Bliv ikke vred, herre konge,“ svarede prinsen, „jeg er jo kun en simpel jæger.“ Men kongen blev ved at trænge ind på ham, og til sidst gav han efter. Han sad og tænkte på sin mor og ønskede, at en af kongens mænd ville begynde at tale om hende, og i samme øjeblik sagde marskallen: „Her sidder vi nu i fryd og glæde, men hvordan mon det går dronningen i tårnet. Mon hun er død eller levende.“ – „Jeg vil ikke høre et ord om hende,“ sagde kongen, „det er hendes skyld, at min søn blev sønderrevet af de vilde dyr.“ Da rejste jægeren sig og sagde: „Hun lever endnu, og jeg er din søn. De vilde dyr har ikke røvet mig, men den gamle kok tog mig, da min mor sov, og stænkede blodet af en høne på hendes forklæde.“ Derpå pegede han på hunden. „Der er forbryderen,“ sagde han, og lod hente glødende kul, som den måtte spise, mens de allesammen så på det, og flammerne slog den ud af halsen. Derpå spurgte han kongen, om han ville se ham i hans sande skikkelse, og i samme øjeblik han ønskede det, stod kokken der med sit hvide forklæde og kniven ved siden. Kongen blev meget vred og befalede, at han skulle kastes i det mørkeste fængsel. „Vil I se den pige, der har været så god imod mig, mens jeg levede derude,“ sagde jægeren, „hun skulle have dræbt mig, men gjorde det ikke, skønt hendes eget liv stod på spil.“ Kongen sagde ja. „Så skal du først se hende som en dejlig blomst,“ sagde prinsen, tog nelliken frem, og den var smukkere end nogen anden blomst. „Nu skal du se hende i hendes virkelige skikkelse,“ sagde han, og i samme øjeblik, han ønskede det, blev hun til en kvinde så skøn, at ingen maler kunne male hende skønnere.
Kongen sendte nu to kammerpiger og to tjenere op i tårnet for at hente dronningen. De førte hende ind i salen, men hun ville intet spise. „Den gode Gud, som har sørget for mig i tårnet, vil snart kalde mig til sig,“ sagde hun. Endnu tre dage levede hun, så sov hun roligt hen. De to engle, der havde bragt hende mad i tårnet, fulgte hende i skikkelse af to hvide duer og satte sig på hendes grav. Kongen lod den gamle kok hugge i fire stykker, men kort tid efter døde han selv af sorg. Prinsen giftede sig med den dejlige pige, der havde fulgt ham, forvandlet til en nellike, men om de lever endnu, det må Gud vide.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
Nelliken er et eventyr skrevet af Brødrene Grimm, der indeholder klassiske temaer om skæbne, ønskekræfter og ondskab mod ubetinget godhed. Historien begynder med en dronning, som i årevis har ønsket sig et barn. En engel forkynder, at hendes ønske vil blive opfyldt, og snart føder hun en søn med evnen til at opnå alt, hvad han ønsker.
Tragisk nok bliver barnet bortført af en ond kok, der er vidende om barnets ønskeevner. Har en plan om at udnytte dem. Kokken forleder kongen til at tro, at drengen er blevet taget af vilde dyr, ved at dække dronningens tøj med blod. Kongen lader dronningen isolere i et tårn som straf, uvidende om, at hun bliver holdt i live af to engle forklædt som hvide duer.
I mellemtiden vokser den unge prins op under kokkens overvågning, men finder støtte i en venlig pige, som kokken ønsker skal dræbe prinsen. Hun nægter og redder drengen. Prinsen bruger sine ønsker til at forvandle kokken til en puddel, der spiser glødende kul. Han finder senere vej tilbage til sit fødeland sammen med pigen, der er blevet til en nellike, men forvandles tilbage til menneske ved kongens hof.
Prinsen afslører sandheden for sin far, kongen, og bringer sin mor tilbage fra tårnet, men hun dør kort efter som følge af den hårde mangeårige behandling. Kongen, opdager sandheden om kokkens onde gerning, og prisen for kokkens forbrydelse betales med døden.
Eventyret slutter med prinsens bryllup med pigen, der reddede ham, og en refleksion over begivenhedernes lykkeligere slutning, skønt mange skæbner var blevet sørgeligt forseglet. Dette eventyr rummer moralske budskaber om konsekvenser, løgnens pris og den sande styrke i loyalitet og kærlighed.
„Nelliken“ er en af de mindre kendte fortællinger fra Brødrene Grimm, men den er fyldt med symbolik og temaer, som kan tolkes på forskellige måder.
Håb og Tro: Dronningen viser en stærk tro og håb på Gud gennem sine daglige bønner i håb om at få et barn. Hendes tro belønnes, og hun modtager et barn, der i sig rummer evnen til at opfylde ønsker. Dette kan tolkes som en fortælling om Guds nåde og belønningen af tålmod og tro.
Det godes sejr over det onde: Historien viser, hvordan det gode, repræsenteret ved dronningen og hendes søn, til sidst overvinder det onde, der er legemliggjort i den onde kok. Selv i drengens unge alder ser vi hans uskyld og godhed i, hvordan han bruger sin magt til at skabe en ven og et hjem, hvor han kan føle sig tryg.
Retfærdighed og genoprejsning: Prinsen finder til sidst sin mor og afslører sandheden om, hvad der skete. Dronningen bliver løsladt, og kokken får sin straf. Dette kan ses som en fortælling om retfærdighedens uundgåelige sejr, hvor sandheden kommer for en dag, og uretfærdighed straffes.
Ændring og forvandling: Forvandling er et centralt tema i eventyret. Den onde kok bliver til en hund, og pigen forvandles til og fra en blomst, hvilket illustrerer de mulige forandringer i menneskets skæbne og natur. Forvandlingen af pigen til en nellike kan ses som en symbol på skønhed skjult i noget simpelt, og transformationen tilbage til hendes menneskelige form symboliserer opdagelsen af hendes sande værd.
Kærlighed og loyalitet: Prinsens beslutning om at forvandle pigen til en nellike og tage hende med hjem illustrerer en dyb loyalitet og kærlighed. Trods den utryghed og fremmedhed, der venter, vil de ikke skilles, hvilket viser den stærke bånd af kærlighed og dedikation mellem dem.
Bjørnenes morale (karma): Slutningen, hvor kokken bliver straffet og dronningen dør, men bliver fulgt til graven af de engle, der hjalp hende, kan ses som en morale om karmiske konsekvenser; de gode handlinger belønnes selv efter døden, mens onde gerninger straffes i denne verden.
Eventyret „Nelliken“ er således en rig tekst med mange lag, som kan tolkes gennem flere linser, herunder temaer om tro, retfærdighed, kærlighed, magt og forvandling.
Den sproglige analyse af Brødrene Grimms eventyr „Nelliken“ omfatter flere aspekter, der bidrager til historiens karakter og effekt.
Struktur og narrativ stil: Eventyret følger en traditionel fortællestruktur med en begyndelse, en midterdel med komplikationer, og en afslutning, hvor retfærdigheden sker fyldest. Historien begynder med den klassiske åbning „Der var engang,“ som er typisk for eventyr, og det indikerer, at fortællingen finder sted i en fjern, ofte uspecificeret fortid. Fortælleren benytter en alvidende synsvinkel, hvilket giver adgang til både karakterernes handlinger og tanker.
Sprogbrug og stilistiske træk: Sproget er enkelt og direkte, hvilket er kendetegnende for mange folkeeventyr, da de oprindeligt blev overført mundtligt. Gentagelser bruges til dramatisk effekt og for at understrege vigtige plotpunkter, som når ønskerne frembringes og opfyldes. Dialogerne er funktionelle og flytter handlingen fremad uden dybere psykologisk indsigt i karaktererne.
Symbolik: Historien er fyldt med symbolik, såsom englenes besøg som et tegn på guddommelig indgriben og den symbolske betydning af blomsten (nelliken) som renhed og skønhed. Forvandlingen af karakterer, eksempelvis kokken til en sort puddel, tjener som en fysisk manifestation af indre karaktertræk eller forbrydelser.
Temaer og motiver: Klassiske eventyrtemaer som retfærdighed, straf og belønning, samt kampen mellem godt og ondt er dominerende. Motivet om ønskets magt er centralt, hvor drengens ønsker direkte former historiens begivenheder. Familiebånd og loyalitet bliver undersøgt, især drengens forhold til sin mor og den måde, det påvirker hans handlinger.
Kulturel kontekst: Kulturelle værdier som ære, retfærdighed og skæbne er implicit i historiens handling og karakterers beslutninger. Religiøse elementer, som Guds vilje og englenes indgriben, understreger fortællingens moralske undertoner.
Denne sproglige analyse viser, hvordan Brødrene Grimms „Nelliken“ benytter sig af simple men effektive sproglige midler til at fortælle en eventyrlig historie fuld af symbolik, moral, og temaer, der taler til dybe menneskelige oplevelser og værdier.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 76 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 652 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 30.7 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 71.7 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.3 |
| Gunning Fog Indeks | 9.9 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.6 |
| SMOG Indeks | 8.7 |
| Automated Readability Indeks | 7.5 |
| Antal tegn | 7.341 |
| Antal bogstaver | 5.622 |
| Antal sætninger | 69 |
| Antal ord | 1.414 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 20,49 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 144 |
| Procentdel af lange ord | 10.2% |
| Antal Stavelser | 1.911 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
| Ord med tre stavelser | 62 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.4% |
