Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en kokkepige, som hed Grete. Hun havde sko med røde hæle, og når hun gik med dem på, svansede hun rigtig af sted og tænkte: „Jeg er dog en køn pige.“ Når hun kom hjem, drak hun af bare glæde en slurk vin og så fik hun også lyst til at spise og smagte så længe på maden til hun var mæt. „Kokkepigen må da vide, hvordan det smager,“ sagde hun.
En gang sagde hendes husbond til hende: „I aften får vi fremmede. Kan du stege to rigtig lækre høns.“ – „Det skal jegnok,“ svarede Grete, slagtede dem, skoldede og plukkede dem og satte dem på spiddet, og henimod aften stillede hun dem på ilden for at stege dem. De begyndte at blive brune og møre, men den fremmede var ikke kommet endnu. „Hvis han ikke kommer snart, må jeg tage dem af ilden,“ sagde Grete, „men det er synd, hvis det varer ret længe før de bliver spist. De er allersaftigst nu.“ – „Jeg vil selv løbe hen og hente ham,“ sagde husbonden. Så snart han var gået, flyttede Grete hønsene til side og tænkte: „Man bliver varm og tørstig af at stå så længe ved ilden. Gud må vide, når de kommer hjem. Jeg må ned i kælderen og have noget at drikke.“ Derpå løb hun derned og fyldte et krus. „Skål, Grete,“ sagde hun og tog en ordentlig slurk. „Det er ikke sådan at holde op, når man først er begyndt,“ sagde hun og tog et drag til. Hun gik nu op igen, satte hønsene over ilden, smurte smør på og drejede dem rundt. De lugtede lækkert, og Grete tænkte: „Det er bedst at smage på dem, for at det ikke skal gå galt,“ strøg fingeren hen over dem og slikkede på den. „Hvor de høns dog er dejlige, tænkte hun, „det er synd og skam, at de ikke skal spises straks.“ Hun løb hen til vinduet for at se, om hendes husbond ikke kom med sin gæst, men der var ingen at se. „Den ene vinge brænder jo,“ tænkte hun, da hun kom hen til hønsene igen, „det er meget bedre, at jeg spiser den.“ Hun skar den af, og den smagte hende så godt, at hun tænkte: „Det er bedst, jeg også tager den anden. Ellers kan man se, at der mangler noget.“ Da hun havde spist den med, gik hun hen til vinduet for at se efter sin husbond, men hun kunne ikke øjne ham. „Måske kommer de slet ikke,“ tænkte hun, „de kan jo være taget ind et andet sted. Frisk mod, Grete. Tag en god slurk vin og spis det hele. Du er jo dog begyndt og så får du ro. Hvorfor skal man spilde Guds gaver.“ Hun løb så ned i kælderen og tog sig noget vin og spiste nok så fornøjet den ene høne. Og da hendes husbond stadig ikke kom, så hun på den anden og tænkte: „Hvor den ene er, må den anden også være. De to hører sammen, og hvad der passer for den ene, passer også for den anden. Når jeg får lidt mere at drikke, kan det vist ikke gøre mig noget.“ Og da hun havde taget sig en ordentlig slurk vin, gled den anden høne også ned.
Mens hun sad der og spiste nok så godt, kom husbonden gående og råbte: „Skynd dig lidt, Grete, nu kommer gæsten straks.“ – „Nu skal jeg gøre det i stand,“ svarede Grete. Husbonden så imidlertid efter, om bordet var dækket pænt, og gik så ud på gangen og hvæssede den store kniv, som han ville skære hønsene for med. Imidlertid kom den fremmede og bankede pænt og høfligt på døren. Grete løb derhen, og da hun så, hvem det var, lagde hun fingeren på munden og sagde: „Skynd jer lidt at komme af sted. Hvis min husbond får fat på jer, er I ulykkelig. Han har kun indbudt jer for at skære begge ørerne af jer. Kan I høre, han hvæsser kniven.“ Det kunne han jo nok høre og løb ned ad trappen, alt hvad han kunne. Grete var ikke tabt bag af en vogn, løb grædende ind til sin husbond og råbte: „Det er en net gæst, I der har indbudt.“ – „Hvad mener du, Grete.“ – „Tænkbare, jeg var på vej ind med hønsene, også snuppede ham dem begge to og løb sin vej.“ – „Det er rigtignok en nydelig opførsel,“ sagde manden, ærgerlig fordi han var gået glip af de dejlige høns, „bare han da i det mindste havde ladet mig beholde den ene, så havde jeg da haft noget at spise.“ Han råbte nu til gæsten, at han skulle vente, men han lod som han ikke hørte. Da løb han efter ham, stadig med kniven i hånden, og råbte: „Bare den ene, bare den ene.“ Han mente, at han ville have den ene høne, men den fremmede troede, at han skulle af med sit ene øre og løb, som han havde ild under fødderne, for at slippe helskindet hjem med dem begge to.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Den kloge Grete“ er et humoristisk eventyr af Brødrene Grimm, der handler om pigen Grete, der arbejder som kokkepige. Grete er en selvsikker pige, der elsker at beundre sig selv, især når hun har sine røde hælsko på. Hun har for vane at drikke vin og smage på maden, mens hun laver den, for at sikre sig, at den smager godt.
En dag beder hendes husbond hende om at tilberede to lækre høns til en gæst, der skal komme til middag. Mens hun forbereder måltidet, bliver hønsene tilberedt perfekt, men hun kan ikke modstå fristelsen til at smage på dem. Før hun ved af det, har hun spist begge hønsene, mens hun venter på, at gæsten skal ankomme.
For at undgå at få skylden for at have spist hønsene, snyder Grete både sin husbond og den ventende gæst. Hun fortæller gæsten en skrækhistorie om, at husbonden vil skære hans ører af, hvilket får gæsten til at flygte i panik. Samtidig narres husbonden til at tro, at gæsten har stjålet hønsene, hvilket efterlader husbonden og Grete uden måltid.
Eventyret udstiller Gretes snarrådighed og hendes evne til at sno sig ud af en knibe, samtidig med at det leverer en morsom kommentar til, hvordan små fristelser kan føre til større komplikationer. Historien er en del af Grimms mange eventyr, der ofte blander morale med humor og harmløs skurkestreger.
Eventyret „Den kloge Grete“ af Brødrene Grimm er en underholdende fortælling om en kokkepige ved navn Grete, der lader sig friste af de delikate høns, hun har tilberedt, mens hun venter på sin husbond og hans gæst. Historien rummer mange elementer, der kan fortolkes forskelligt, afhængigt af hvordan man vælger at se på Grete og hendes handlinger samt de generelle temaer i eventyret.
Fristelse og konsekvenser: Eventyret kan ses som en advarsel om, hvordan fristelser kan lede til fatale konsekvenser. Grete lader sig rive med af sin trang til vin og god mad, hvilket i sidste ende leder til, at hun narrer sin husbond og gæst. Dette kan ses som et budskab om vigtigheden af selvkontrol.
Kreativ problemløsning: Grete er hurtig til at finde en løsning på sit problem, når hun opdager, at hun har spist husbondens og gæstens måltid. Denne vinkel kan se Grete som en klog og snarrådig pige, der evner at tænke hurtigt og undgår problemer ved hjælp af sin kløgt.
Komik og misforståelser: Historien kan også betragtes som en komisk fortælling, hvor misforståelser og forviklinger fører til morsomme situationer. Grete narrer både sin husbond og den fremmede, hvilket skaber et kaotisk, men humoristisk scenarie.
Social status og hierarki: Man kan også tolke eventyret som en kommentar på klassestrukturen i samfundet. Grete, der som kokkepige står lavere i hierarkiet, tager fat i muligheden for at nyde de goder, som normalt ville være forbeholdt de højere sociale lag – i dette tilfælde en veltilberedt høne og god vin.
Eventyrlig retfærdighed: I mange eventyr er der en form for retfærdighed, der bliver håndhævet igennem handlingerne. Her slipper Grete for straf ved hjælp af sin kløg, mens den fremmede straffes ved at løbe væk uden nogen intention om at være en del af husbondens fest. Dette viser eventyrets skæve moral, hvor ikke alle får hvad de egentlig fortjener.
Eventyret giver mulighed for flere fortolkninger, og det kan både læses som en advarsel, en humoristisk historie eller en kommentar på sociale forhold, afhængig af hvilken vinkel man vælger at anlægge.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Den kloge Grete‘ – Brødrene Grimm“
Brødrene Grimms eventyr „Den kloge Grete“ er en humoristisk fortælling, der viser køkkenpigen Gretes udspekulerede handlinger, som får en uventet konsekvens. Dette eventyr er fyldt med karakteristika fra den klassiske eventyrgenre, såsom tydelig moral, simple karakterer og mundtlig stil. Her følger en sproglig analyse af eventyret.
Fortællestil og sprogbrug
Dialog og Direkte Tale: Eventyret bruger en betydelig mængde direkte tale, hvilket gør fortællingen levende og engagerende. Dialogerne, især Gretes indre overvejelser og samtaler med sig selv, giver indsigt i hendes tankegang og bidrager til den humoristiske tone. For eksempel, når Grete smager på hønsene og taler til sig selv efter at have drukket vin.
Sproglig Enkelhed og Gentagelse: Sproget er enkelt og letforståeligt, hvilket er typisk for folkeeventyr, da de ofte er beregnet til mundtlig overlevering. Gentagelser bruges effektivt for at understrege Gretes handlinger og tanker, som når hun overbeviser sig selv mere og mere til at spise hønsene.
Humor: Der er en humoristisk tone gennem hele eventyret, især i Gretes begrundelser for sine handlinger og i det komiske forløb, da hun narrer gæsten til at tro, at husbonden har onde hensigter.
Ironi: Eventyret er fyldt med ironi. Gretes opfattelse af sig selv som „køn“ og „klog“ står i kontrast til hendes umådeholdenhed og snarrådige bedrageri. Desuden opstår der dramatisk ironi, hvor læseren ved, at husbonden bare ønsker hønsene, mens gæsten tror, han vil miste sine ører.
Karakteristik
Grete: Grete fremstilles som både selvsikker og listig. Hendes handlinger viser hendes tilpasningsevne og opfindsomhed, men også en mangel på moral, når hun forsøger at undgå konsekvenserne af sine handlinger ved at bedrage.
Husbonden og gæsten: Husbonden fremstilles som en lidt naiv karakter, der falder for Gretes historie, mens gæsten er den intetanende „skurk“, der bliver offer for hendes list.
Tematik og Moral:
Eventyret behandler temaer som begær, bedrag og konsekvens. En mulig moral kunne være, at grådighed og impulsivitet fører til uventede og uønskede konsekvenser. Gretes handlinger, der er drevet af hendes lyst til vin og mad, leder til en situation, hvor hun både mister sit måltid og narrer sine omgivelser.
Sammenfattende er „Den kloge Grete“ et klassisk eksempel på et eventyr, der bruger humor og ironi til at underholde, samtidig med at det formidler en moralsk lektie. Gennem en enkel fortællestruktur og livlige dialoger formår eventyret at fastholde læserens interesse og levere sin pointe med en let sindsstemning.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 77 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 1741 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 26.7 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 80.3 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.1 |
Gunning Fog Indeks | 7.8 |
Coleman–Liau Indeks | 6.9 |
SMOG Indeks | 7.3 |
Automated Readability Indeks | 5 |
Antal tegn | 4.285 |
Antal bogstaver | 3.232 |
Antal sætninger | 51 |
Antal ord | 837 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,41 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 86 |
Procentdel af lange ord | 10.3% |
Antal Stavelser | 1.087 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,30 |
Ord med tre stavelser | 25 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 3% |