Læsetid for børn: 7 min
Der var engang en doven pige, som slet ikke gad spinde, og det nyttede ikke, hvor meget hendes mor så skændte på hende. Men en dag tabte hun tålmodigheden og gav pigen en på øret, så hun gav sig til at tudskråle. Dronningen kørte netop forbi, og da hun kunne høre, at der var nogen, som græd inde i huset, gik hun derind og spurgte moderen, hvorfor hun slog sin datter, så man kunne høre hende skrige helt ud på gaden. Moderen skammede sig over at skulle fortælle, hvor doven hendes datter var, og sagde derfor: „Jeg kan ikke få hende til at holde op med at spinde, og jeg er så fattig, at jeg ikke kan skaffe alt det hør, hun skal bruge.“ – „Jeg holder så meget af, at nogen spinder,“ sagde dronningen da, „jeg ved ikke noget morsommere end at se hjulene snurre rundt. Lad hende komme hjem til mig, jeg har hør nok, og så kan hun spinde, så meget hun har lyst.“ Det var moderen meget tilfreds med, og pigen kørte af sted med dronningen. Da de var kommet til slottet, viste dronningen hende tre værelser, der fra loft til gulv var fulde af den fineste hør. „Kan du spinde al den hør op,“ sagde hun, „så skal du giftes med min ældste søn. Jeg bryder mig ikke om, at du er fattig. Din flid vejer det rigelig op.“ Pigen blev forfærdet, for om hun så havde spundet i tre hundrede år fra morgen til aften, var hun ikke blevet færdig. Da dronningen var gået, gav hun sig til at græde, og bestilte ikke en smule i tre dage. Da dronningen kom igen og så, at hun aldeles ikke havde taget fat på arbejdet, blev hun meget forundret, men pigen undskyldte sig med, at hun havde længtes sådan efter sin mor, at hun slet ikke havde kunnet bestille noget. Det syntes dronningen jo nok, der kunne være mening i. „Men i morgen tager du fat,“ sagde hun, da hun gik.
Pigen vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre, men stod bedrøvet og kiggede ud af vinduet. Da så hun, at der kom tre kvinder gående. Den første var platfodet, den andens underlæbe var så tyk, at den hang ned over hagen, og den tredie havde en meget stor tommelfinger. De standsede nedenfor vinduet og spurgte pigen, hvad der var i vejen. Hun klagede sin nød for dem, og de tilbød da at hjælpe hende og sagde: „Hvis du vil indbyde os til brylluppet, og ikke skamme dig ved os, men sige, at vi er dine kusiner, så skal vi i en fart spinde det hør op.“ – „Ja det lover jeg jer,“ sagde pigen, „kom kun herind og begynd.“ De tre løjerlige kvinder kom så op og satte sig i den første stue og begyndte at spinde. Den ene trak tråden og trådte hjulet, den anden vædede den, den tredie snoede den og slog den mod bordet med fingrene, og for hver gang, hun gjorde det, faldt der et fed garn ned, og det kunne ikke være spundet finere. Når dronningen kom, gemte pigen de tre spindersker og viste hende alt det garn, der var spundet, og hun kunne ikke finde rosende ord nok til pigen. Inden ret mange dage var alle tre værelser tømt. Så sagde de tre kvinder farvel. „Men glem nu ikke, hvad du har lovet os,“ sagde de, og så gik de.
Da pigen viste dronningen alt garnet, begyndte hun at træffe forberedelser til brylluppet, og kongesønnen var glad, fordi han fik sådan en flink kone. „Jeg har tre kusiner,“ sagde pigen, „som har været meget gode imod mig. Må jeg ikke nok indbyde dem til brylluppet.“ – “ Jo, hvorfor ikke,“ svarede dronningen og hendes søn. Ved festens begyndelse kom de tre kvinder ind i nogle løjerlige dragter, og bruden sagde til dem: „Velkommen, kære kusiner.“ – „Hvordan kan du dog være i familie med de sære kvindfolk?“ sagde brudgommen. Derpå gik han hen til den ene og spurgte hende, hvorfor hun var platfodet. „Det er jeg blevet af at træde rokken,“ svarede hun. Han spurgte så den anden, hvordan hun havde fået den tykke underlæbe. „Af at væde garnet,“ svarede hun. „Hvordan har I fået den brede tommelfinger,“ spurgte han nu den tredie. „Af at dreje tråden,“ svarede hun. „Min dejlige brud må aldrig mere røre en rok,“ sagde prinsen helt forfærdet, og sådan slap hun for at spinde.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„De tre spindersker“ er et eventyr indsamlet af Brødrene Grimm, der handler om en doven pige, som ikke kan lide at spinde. Hendes mor slår hende, hvilket tiltrækker opmærksomheden fra dronningen, der tror, at pigen er en ivrig spinderske. Dronningen inviterer pigen til slottet, hvor hun skal spinde en masse hør som en forudsætning for at gifte sig med prinsen.
Pigen er fortvivlet over den umulige opgave, men bliver reddet af tre mystiske kvinder med ukonventionelle kendetegn: en platfodet, en med en stor underlæbe, og en med en stor tommelfinger. De tilbyder at spinde hørren for hende, hvis hun inviterer dem til sit bryllup og erklærer dem som sine kusiner. Da arbejdet er udført til dronningens tilfredshed, giftes pigen med prinsen.
Ved brylluppet spørger prinsen de tre kvinder om de deres kendetegn, og de forklarer, at deres misdannelser er et resultat af at spinde. Forfærdet beslutter prinsen, at hans nybrud skal fritages fra nogensinde at spinde igen.
Eventyret ender lykkeligt for pigen, der undgår sit uelskelige håndværk, og historien giver en humoristisk vinkel på dovenskab og list, samtidig med at det understreger værdien af klogskab og hjælp fra andre.
„De tre spindersker“ er et af Brødrene Grimms eventyr, som, ligesom mange andre eventyr, kan fortolkes på forskellige måder.
Dovenskab og bedrag: Historien handler om en doven pige, der ikke vil spinde, hvilket er en forventet opgave for kvinder i den tid, historien stammer fra. I stedet for at lære at spinde eller arbejdere for det, hun ønskede, brugte hun list og bedrag for at løse problemet. Dette kan ses som en kritik af dovenskab, men også en historie, hvor klogskab og sociale tricks fører til succes – en fælles trope i eventyr som ofte viser, at det er muligt at overvinde ens begrænsninger med snuhed.
Kvindelig solidaritet: De tre spindersker repræsenterer en form for kvindelig solidaritet. De hjælper pigen med at fuldføre sin opgave, mod at blive anerkendt som hendes kusiner. Det viser, hvordan kvinder kan støtte hinanden i en verden, hvor de ofte er undertrykt eller har få muligheder.
Udseende kontra virkelighed: De tre spinderskers særprægede udseende giver et visuelt billede af konsekvenserne af kvinders arbejde. Det kan ses både som en advarsel mod overarbejde og som et billede på, hvordan samfundet ændrer kvinder fysisk og mentalt gennem de krav, der stilles til dem.
Arv og klassesamfund: Pigens mulighed for at gifte sig med en prins trods sin fattige baggrund kan ses som en udfordring af det klassesamfund, hvor social opstigning virker mulig gennem handling – i dette tilfælde gennem hjælp fra de tre kvinder.
Ægteskabets økonomi: Eventyret antyder at ægteskab er en kontrakt der også er økonomisk. Prinsens beslutning om å beskytte hende fra spinding, kunne ses som et argument for at kærlighed transformeres af den erkendelse at arbejdet deforme kvindes krop.
Eventyrets magi: De tre spindersker kan også repræsentere en form for magisk indgriben, en fælles trope i eventyr, der tillader protagonisten at komme ud af ellers uløselige situationer ved hjælp af hjælp fra en næsten overnaturlig kilde.
Disse fortolkninger viser, hvordan eventyret kan forstås på mange niveauer og kan give forskellige indsigter afhængigt af den kulturelle eller personlige kontekst læseren bringer til fortællingen.
I en sproglig analyse af eventyret „De tre spindersker“ fra Brødrene Grimm kan vi fokusere på flere elementer, der er karakteristiske for eventyrgenren samt for Grimms fortælleform.
Struktur og Indledning
Eventyret begynder klassisk med „Der var engang“, som er en traditionel åbning for eventyr, der signalerer at historien foregår i en tid og verden adskilt fra det almindelige liv. Denne åbningsformel er brugt til at indlede en tidløs fortælling, hvor magiske eller ekstraordinære begivenheder kan finde sted.
Personkarakteristik
Karaktererne i eventyret repræsenterer typiske arketyper, ofte med en enkelt dominerende egenskab, som er let genkendelige:
Den dovne pige: Hovedpersonen, hvis mangel på arbejdsomhed sætter handlingen i gang.
Moderen: Funktionel karakter, hvis løgn til dronningen motiverer historiens centrale konflikt.
Dronningen
og
prinsen: Repræsentanter for autoritet og kongelig nåde; dronningen ses som en retfærdig myndighed, der søger flittige undersåtter.
De tre spindersker: Optræder som magiske hjælpere. Deres fysiske deformiteter symboliserer konsekvenserne af overdreven arbejdsamhed, hvilket leder til historiens moral.
Konflikt og Opløsning
Pigens udfordring er at spinde en overvældende mængde hør, en opgave der er umulig uden hjælp. Den overnaturlige hjælp fra de tre spindersker muliggør, at pigen kan afslutte opgaven. Eventyrets løsning er humoristisk og også typisk for mange folkeeventyr, hvor snarrådighed og held vigtigere end egentlig flid eller hæderlighed.
Symbolik og Temaer
Arbejdsomhed vs. dovenskab: Dette klassiske tema vises gennem pigens dovenskab og de tre spindersker, hvis fysiske deformiteter demonstrerer potentielle konsekvenser af overdrevet arbejde.
Hjælp fra det overnaturlige: De tre spindersker kan ses som en repræsentation af uventet hjælp eller skæbnens indgriben, almindelige elementer i folkeeventyr, der ofte understreger moralske pointer eller omvendelser.
Sociale klasser: Der er en klar kontrast mellem pigens fattige baggrund og det kongelige liv, hvilket giver hende mulighed for social opstigning gennem giftermål.
Gentagelser og Tretalsreglen: Eventyret bruger tretalsreglen (tre spindersker, tre værelser osv. ), som er en almindelig struktur i eventyr, der gør fortællingen mere mindeværdig og rytmisk.
Direkte Tale: Anvendes flittigt for at drive handlingen frem og illustrere karakterernes motiver og personligheder, ofte med enkle dialoger der fremhæver karakterernes centrale egenskaber.
Summa summarum, „De tre spindersker“ er et eksempel på et klassisk folkeeventyr med moral om arbejdsomhedens værdi (og potentiale fælder), understøttet af magiske elementer og typiske strukturelle træk fra Brødrene Grimms eventyrunivers.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 14 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 501 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.6 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 67.4 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.2 |
| Gunning Fog Indeks | 9.7 |
| Coleman–Liau Indeks | 8.7 |
| SMOG Indeks | 9.5 |
| Automated Readability Indeks | 6.9 |
| Antal tegn | 3.973 |
| Antal bogstaver | 3.057 |
| Antal sætninger | 42 |
| Antal ord | 735 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,50 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 104 |
| Procentdel af lange ord | 14.1% |
| Antal Stavelser | 1.057 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,44 |
| Ord med tre stavelser | 50 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 6.8% |
