Læsetid for børn: 10 min
Engang var der krig i landet. Kongen havde mange soldater, men han gav dem ikke så meget sold, at de kunne leve af det. Tre af dem blev da enige om at rejse bort sammen. „Hvis de finder os, bliver vi klynget op i et træ,“ sagde den ene, „hvordan skal vi egentlig bære os ad?“ – „Kan I se den mark derhenne,“ sagde den anden, „når vi skjuler os der, er der ikke et menneske, som kan finde os. Soldaterne tør ikke gå derind, og i morgen drager hæren videre.“ De krøb så ind i kornet, men hæren blev ganske roligt liggende rundt om. To hele døgn sad de inde på marken. De var halvt døde af slut, men de turde ikke komme frem, for så havde døden været dem vis. „Hvad kan det nu nytte os, at vi er sluppet bort,“ sagde en af dem, „vi må dog lide en ynkelig død her.“ Imidlertid kom en inddrage flyvende, dalede ned og spurgte, hvorfor de havde gemt sig der. „Vi er soldater, som er løbet bort, fordi vi fik sådan knap løn,“ svarede den ene,“ men nu dør vi af sult, hvis vi bliver her, og går vi frem, kommer vi til at dingle i galgen.“ – „Vil I tjene mig i syv år,“ sagde dragen, „så skal jeg føre jer midt igennem hæren, uden at nogen får fat på jer.“ – „Her er intet valg, vi er nødt til at sige ja,“ svarede soldaterne. Dragen greb dem da i sine klør, førte dem gennem luften, henover hæren, og satte dem ned igen, langt borte fra den. Dragen var imidlertid ingen anden end djævelen. Han gav dem hver en lille pisk og sagde: „Når I slår et knald med den, kan I få lige så mange penge, I vil have. I kan leve som fornemme herrer, holde hest og vogn, men efter syv års forløb er I mine.“ De måtte nu alle tre skrive deres navn i en bog. „Jeg vil dog først give jer en gåde,“ sagde djævelen, „og hvis I kan gætte den, skal I være jeres egne herrer igen.“ Dragen fløj nu bort igen, og de rejste af sted med deres pisk, og havde fuldt op af penge. De købte sig kostbare klæder, og hvor de kom hen, levede de i fryd og glæde, kørte i deres egen vogn, spiste og drak, men gjorde ikke noget ondt. Tiden gik hurtigt for dem, og da de syv år næsten var gået, blev de to forfærdelig angst, men den tredie tog sagen let og sagde: „Vær nu ikke bange. Jeg er ikke tabt bag af en vogn, jeg skal nok gætte den gåde.“ De satte sig ude på marken, og de to hang rigtignok svært med næbbet. Mens de sad der, kom en gammel kone gående forbi og spurgte, hvad der var i vejen med dem. „Hvad kan det nytte at fortælle jer det, I kan jo dog ikke hjælpe os,“ sagde de. „Hvem ved,“ svarede hun, „betro kun jeres sorg til mig.“ De fortalte hende nu, at de i omtrent syv år havde tjent djævelen. De havde haft fuldt op af penge men til gengæld havde de forskrevet sig til ham, og var nu hans med hud og hår, hvis de ikke kunne gætte en gåde. „Hvis jeg skal kunne hjælpe jer, må en af jer gå ud i skoven,“ sagde den gamle, „der kommer han til en sammenstyrtet klippevæg, der ser ud som et lille hus. Der skal han gå ind, så vil han blive hjulpet.“ – „Det vil såmænd ikke nytte noget,“ tænkte de to bedrøvede, og blev siddende derude, men den tredie rejste sig og gik ind i skoven, til han kom til klippehytten. Derinde sad en ældgammel kone. Det var djævelens bedstemor, og hun spurgte, hvor han kom fra, og hvad han ville her. Han fortalte hende alt, hvad der var sket, og da hun syntes godt om han, fik hun ondt af ham og sagde, at hun ville hjælpe ham. Hun løftede en stor sten op og sagde: „Kryb ned i kælderen her, så kan du høre alt, hvad der bliver sagt heroppe. Lig ganske stille, uden at røre dig. Når dragen så kommer, vil jeg spørge ham om gåden, og mig fortæller han alting. Læg så mærke til, hvad han svarer.“ Ved midnat kom dragen og ville have mad. Bedstemoderen dækkede bord og satte mad og drikke frem, og de spiste og drak rigtig fornøjede. I samtalens løb spurgte hun, hvordan dagen var gået, og hvor mange sjæle han havde fået fat på. „I dag har jeg ikke rigtig haft held med mig,“ svarede han, „men jeg ved da, at jeg nu sikkert får fat i tre soldater.“ – „Soldater,“ sagde den gamle, „det er nogle egne fyre. De kan såmænd slippe fra dig endnu.“ – „Nej, det kan de ikke,“ svarede djævelen hånligt, „jeg giver dem en gåde, som de aldrig kan gætte.“ – „Hvad er det da for en?“ spurgte hun. „Det skal jeg såmænd sige dig,“ svarede han, „jeg spørger dem, hvad for en steg de får her, og så skal de svare, at ude i Nordhavet ligger der en død havkat, et hvalfiskeribben skal de bruge som ske og en gammel, hul hestehov som glas.“ Da djævelen var gået i seng, løftede den gamle bedstemor stenen op, og soldaten kravlede frem. „Har du forstået det altsammen?“ spurgte hun. „Ja, nu skal jeg nok klare mig,“ svarede han. Han måtte nu kravle ud ad vinduet og skynde sig en anden vej hjem til sine kammerater. Han fortalte dem nu, hvordan djævelen var blevet narret af sin gamle bedstemor, så at han nu vidste løsningen på gåden. Da blev de allesammen glade, tog piskene frem og knaldede med dem, så pengene sprang og hoppede på jorden. Da de syv år var forbi, kom djævelen med bogen, viste dem deres underskrifter og sagde: „Jeg vil nu tage jer med til helvede, og der skal I få noget at spise. Kan I gætte, hvad for en steg, I skal have, så skal I være fri, og oven i købet få lov til at beholde piskene.“ – „Ude i Nordhavet ligger der en død havkat, det er vel den, vi skal have,“ sagde den første. Djævelen rømmede sig gnavent og spurgte den anden: „Hvad for en ske skal I spise med?“ – „Et hvalfiskeribben,“ svarede den anden. Djævelen skar nogle slemme ansigter og brummede vredt: „Ved I også, hvad I skal drikke af?“ spurgte han den tredie. „Vi skal bruge en gammel, udhulet hestehov til vinglas,“ svarede den tredie. Djævelen fløj skrigende af sted, for nu havde han ikke mere magt over dem. Soldaterne beholdt piskene, knaldede så mange penge frem, de lystede, og levede fornøjede og glade, til de døde.

Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Djævelen og hans bedstemor“ er et eventyr fra Brødrene Grimm, der fortæller historien om tre soldater, der flygter fra krigen, fordi de ikke får nok i sold til at overleve. Da de gemmer sig på en mark, bliver de tilbudt en aftale af en drage (som viser sig at være djævelen), der lover at redde dem og give dem penge mod at de tjener ham i syv år. De indvilliger i aftalen og lever som herrer i disse år med penge, de skaffer ved hjælp af små piske.
Da syv år er ved at være gået, bliver to af soldaterne nervøse, mens den tredje forbliver rolig med troen på, at han kan løse gåden djævelen vil stille dem. En ældre kone råder dem til at søge hjælp hos djævelens bedstemor i en skovhytte. Hun hjælper den tredje soldat ved at give ham et skjulested, hvor han kan høre svaret på djævelens gåde, mens hun får ham til at afsløre det under aftensmad.
Med svaret på gåden befrier soldaterne sig fra djævelens kløer på den aftalte dag, gætter hans gåde, og slipper fri til at beholde deres pengefremkaldende piske. De lever lykkeligt med deres rigdomme og frihed indtil deres død.
Eventyret tematiserer emner som snedighed, udholdenhed og hvordan list kan overvinde onde kræfter. Djævelens bedstemor fungerer som en uventet allieret, der viser barmhjertighed og hjælper de ellers fortabte soldater.
„Djævelen og hans bedstemor“ er et eventyr fra Brødrene Grimm, der retter sig mod temaet om overlistning og kampen mod uretfærdighed. Dette eventyr kan fortolkes på forskellige måder, og her er nogle mulige fortolkninger:
Moralsk og etisk dilemma: Eventyret præsenterer et dilemma, hvor soldaterne må vælge mellem at tjene djævelen eller at lide en vis død. Det kan ses som en kommentar til de etiske udfordringer, folk står over for, når de bliver presset til at gå på kompromis med deres moralske værdier for at overleve.
Overlevelse og listighed: Historien hylder klogskab som et middel til at beskytte sig selv mod stærkere kræfter. Soldaterne lykkes med at overleve og undslippe djævelen ved hjælp af list og hjælp fra djævelens egen bedstemor. Det kan tolkes som en påmindelse om, at kløgt kan overvinde rå magt.
Misbrug af magt: Kongens manglende betaling til soldaterne og djævelens forsøg på at indfange sjæle kan ses som symboler på magtmisbrug. Begge instanser bruger deres position til at drage fordel af de mindre magtfulde, hvilket kan ses som en kritik af autoriteter, der ikke værdsætter menneskeliv og i stedet udnytter dem.
Ældre kvinders visdom: Djævelens bedstemor repræsenterer en traditionel figur af visdom, der hjælper de svage. Hendes rolle i at hjælpe soldaterne uden nogen åbenlys gevinst for hende selv understreger vigtigheden og værdien af visdom og hjælpende hænder, der ofte kommer fra uventede kilder.
Trods overfor skæbnen: Soldaterne står over for en tilsyneladende forudbestemt voldsom skæbne, men deres evne til at overvinde denne ved hjælp af opfindsomhed og solidaritet illustrerer troen på, at man kan påvirke sin skæbne gennem handling og intellekt.
Sammenfattende viser eventyret, hvordan både eksterne udfordringer og interne kampe kan håndteres med kløgt, samarbejde og lidt held, og det illustrerer klassiske temaer som kampen mod uretfærdighed og overvindelse af uføjelige odds.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Djævelen og hans bedstemor‘ af Brødrene Grimm“ dækker en række elementer herunder sprogbrug, stil og tematikker, der er karakteristisk for eventyrgenren.
Her er nogle centrale aspekter at overveje
Sproglig Stil: Eventyret bruger et enkelt og mundret sprog, der er typisk for mundtlige folkeeventyr. Der er mange dialoger, som gør fortællingen levende og direkte. Sætningerne er generelt korte og koncise, og sproget er ikke præget af kompliceret syntaks.
Repetitioner: Repetitioner er hyppigt brugt for at fremhæve og memoreres lettere, som når djævelen spørger om hvad soldaterne skal spise af, spise med og drikke af.
Kontrast og Dualitet: Temaet om dobbelthed kan findes i kontrasten mellem fattigdom og rigdom samt det gode og det onde. Soldaterne går fra fattige til rige og er konstant i en moral kamp mellem at vælge deres egen overlevelse eller moralsk korrekt handling.
Symbolik: Fortællingen bruger symboler som den gamle bedstemor, djævelens gåde, og pisken, hvilket understreger centrale temaer. Bedstemoren symboliserer uforventet hjælp eller visdom fra uventede kilder, mens pisken repræsenterer magt og frihed.
Karakteristik: Soldaterne fremstilles som både snedige og desperate. Djævelen portrætterer det ultimative onde, mens hans bedstemor er en uventet hjælper, der vender op og ned på forventningen om helte og hjælpere.
Tematik: Historien tematiserer kampen mod det onde, listighedens triumf, og værdien af klogskab og mod. Der er en implicit morale om at være opmærksom og betænksom, hvilket giver mulighed for at overvinde selv de største udfordringer.
Eventyrstruktur: Typisk for et eventyr følger det en velkendt struktur med en introduktion (tre soldater flygter), et problem (syv års tjeneste for djævelen), klimaks (gådeløsningen), og en afslutning (frihed og rigdom).
Disse sproglige og narrative elementer kommer sammen for at skabe en underholdende og moralsk rig historie, der er klassisk for Brødrene Grimms eventyr. De bruger det traditionelle eventyrformat til at udforske komplekse tematikker i en tilgængelig form, der engagerer både børn og voksne.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
---|---|
Nummer | KHM 125 |
Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 812 |
Oversættelser | DE, EN, DA, ES, FR, PT, IT, JA, NL, PL, RU, TR, VI, ZH |
Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.5 |
Flesch-Reading-Ease Indeks | 75.2 |
Flesch–Kincaid Grade-Level | 6.9 |
Gunning Fog Indeks | 8.9 |
Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
SMOG Indeks | 8.9 |
Automated Readability Indeks | 5.5 |
Antal tegn | 5.844 |
Antal bogstaver | 4.422 |
Antal sætninger | 67 |
Antal ord | 1.120 |
Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 16,72 |
Ord med mere end 6 bogstaver | 132 |
Procentdel af lange ord | 11.8% |
Antal Stavelser | 1.518 |
Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
Ord med tre stavelser | 65 |
Procentdel af ord med tre stavelser | 5.8% |