Læsetid for børn: 11 min
Der var engang en mand, som havde tre sønner. Den yngste hed Fjollehans og alle mennesker lo ad ham og skubbede ham til side ved enhver lejlighed. En dag gik den ældste ud i skoven for at hugge brænde, og hans mor gav ham en dejlig æggekage og en flaske vin med, for at han ikke skulle komme til at sulte og tørste. Da han kom ind i skoven mødte han en gammel grå mand, som sagde goddag og bad: „Giv mig et lille stykke kage og en lille smule vin, jeg er så sulten og tørstig.“ – „Hvis jeg gjorde det, havde jeg jo ikke noget til mig selv,“ svarede den kloge søn, „gå din vej.“ Derpå gik han videre. Da han begyndte at hugge brænde kom han til at hugge fejl og øksen ramte ham i armen, så han måtte gå hjem og lade sig forbinde. Det var imidlertid den grå mand, som var skyld i det.
Den næste dag gik den næstældste søn ud i skoven og moderen gav ham en æggekage og en flaske vin med. Han mødte også den gamle, grå mand, der bad om et stykke kage og lidt vin. Men denne søn var også en klog fyr og sagde: „Det, som du får, går jo fra mig selv. Gå din vej,“ lod manden stå og gik videre. Straffen udeblev ikke, da han havde gjort et par hug i træet ramte han sig i benet og måtte bæres hjem.
„Lad mig nu gå ud og hugge brænde, far,“ sagde Fjollehans. „Det kan du såmænd ikke,“ svarede faderen, „du ser jo, dine brødre er kommet til skade derved, lad du bare være med at prøve på det.“ Men Fjollehans blev ved at tigge og endelig sagde han: „Gå så bare. Af skade bliver man klog.“ Moderen gav ham en kage, som var kogt med vand i asken, og en flaske surt øl. Da han kom ind i skoven mødte han også den gamle mand, som bad om noget kage og vin. „Jeg har ikke andet end en kage, der er bagt i asken, og noget surt øl,“ svarede Fjollehans, „men hvis du vil have noget så værsgo.“ Derpå satte de sig ned, og da Fjollehans tog kagen frem, var den blevet til den dejligste æggekage og det sure øl var blevet til vin. Da de havde spist og drukket, sagde manden: „Jeg vil give dig noget, fordi du er så god og gavmild. Hug det gamle træ derhenne om, så finder du noget i rødderne.“ Derpå sagde han farvel og gik.
Fjollehans gik hen og fældede træet og så da, at der nede i rødderne sad en gås med fjer af det pure guld. Han tog den op og gik hen til en kro for at blive der om natten. Værten havde tre døtre, og da de så gåsen blev de nysgerrige og ville vide, hvad det var for en underlig fugl, og de havde også nok lyst til at få en af guldfjerene. „Jeg skal nok finde lejlighed til at tage en,“ tænkte den ældste, og da Fjollehans engang var gået ud, greb hun fat i vingen, men hendes hånd blev hængende ved den.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)Lidt efter kom den anden ene og alene for at nappe en fjer, men næppe havde hun rørt ved sin søster, før hun blev hængende fast ved hende. Til sidst kom også den tredie, og søstrene råbte til hende: „Du må ikke komme herhen,“ men hun kunne ikke begribe hvorfor, og da hun rørte ved dem, blev også hun hængende, og de måtte blive hele natten inde hos gåsen.
Næste morgen tog Fjollehans gåsen under armen og gik af sted uden at bryde sig om de tre piger, som hang fast ved den. De måtte løbe bagefter, til højre og venstre, som det behagede ham at gå. Ude på marken mødte de en præst, og da han så dette optog, sagde han: „Skam jer dog, I frække tøse, at løbe sådan efter en ung karl,“ og derpå greb han fat i den yngste for at holde hende tilbage. Men næppe havde han rørt ved hende, før han også hang fast og måtte løbe med. Lidt efter kom degnen og blev meget forundret, da han så præsten rende lige i hælene på de tre pigebørn. „Hvorhen så hurtigt, hr. pastor,“ råbte han, „husk på, vi har barnedåb i dag.“ Derpå tog han fat i hans arm, men blev også hængende. De fem måtte nu trave videre efter hinanden og noget efter mødte de to bønder, der kom fra marken med deres leer. Præsten kaldte da på dem og bad om, de ville hjælpe ham og degnen at slippe fri, men i samme øjeblik, de rørte ved dem, hang de fast, og nu løb der hele syv bagefter Fjollehans og hans gås. De kom derpå til en by, hvor der regerede en konge, som havde en datter, der var så alvorlig, at hun aldrig lo, og kongen havde derfor ladet bekendtgøre, at den, der kunne bringe hende til at le, skulle få hende til kone.
Billede: Otto Kubel (1868 – 1951)Da Fjollehans fik det at vide, gik han op på slottet med gåsen og hele den lange hale, og da prinsessen så de syv mennesker rende der i hælene på hinanden, begyndte hun at le hjerteligt og kunne slet ikke holde op igen. Fjollehans forlangte nu at få prinsessen til brud, men kongen syntes ikke rigtigt om den svigersøn og gjorde en hel, del indvendinger og forlangte, at han først skulle skaffe en mand, der kunne drikke en hel vinkælder ud. Fjollehans tænkte, at den lille grå mand kunne hjælpe ham, og gik ud i skoven til det sted, hvor han havde fældet træet. Der sad en mand, som så meget bedrøvet ud, og Fjollehans spurgte hvad der var i vejen. „Jeg er så skrækkelig tørstig,“ svarede manden, „jeg kan ikke tåle vand og jeg har ganske vist lige tømt et fad vin, men hvad hjælper en dråbe vand på en hed sten. „Kom med mig, så skal jeg hjælpe dig,“ sagde Fjollehans og gik med ham ned i kongens vinkælder. Manden bøjede sig over de store tønder og drak og drak, så han til sidst blev helt træt i ryggen. Inden dagen var gået, var kælderen tom. Fjollehans forlangte nu igen sin brud, men kongen ærgrede sig over, at sådan en fyr, som alle og enhver kaldte Fjollehans, skulle eje hans datter, og forlangte, at han først skulle skaffe en mand, som kunne spise et bjerg af brød.
Billede: Paul Hey (1867 – 1952)Fjollehans betænkte sig ikke længe men gik ud i skoven. På samme sted som sidst sad der en mand og snørede en rem sammen om livet med en ynkelig mine. „Nu har jeg spist en ovn fuld af brød,“ sagde han, „men hvad er det, når man er så sulten som jeg. Min mave er så tom, at jeg må snøre mig ind for ikke at dø af sult.“ – „Kom du kun med mig, så skal du nok blive mæt,“ sagde Fjollehans glad og gik med ham hen til slottet. Kongen havde ladet alt mel i hele riget bringe derop og bagerne havde bagt et uhyre bjerg deraf. Manden fra skoven stillede sig foran det og begyndte at spise, og da dagen var omme, var hele bjerget forsvundet. Fjollehans fordrede nu igen sin brud, men kongen stillede en tredie betingelse og forlangte et skib, der kunne bruges lige godt på vandet og på landet. „Når du kommer sejlende i det, skal du straks få min datter,“ sagde han. Fjollehans gik lige ud i skoven og der sad den gamle mand, som han havde givet sin kage og sin vin. „Du har været god imod mig og givet mig at spise og drikke,“ sagde han, „nu skal jeg hjælpe dig.“ Derpå gav han ham et skib, som kunne gå både på vand og land, og nu kunne kongen ikke længere nægte ham sin datter. Brylluppet blev fejret, og efter kongens død arvede Fjollehans riget og levede længe og lykkeligt med sin dronning.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Eventyret ‚Guldgåsen‘ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling om den yngste søn, som ofte bliver set ned på af sine brødre og omverdenen, men som alligevel ender med at opnå succes gennem sin venlighed og gavmildhed. Denne type fortælling, der belønner gode egenskaber og straffer selviskhed og arrogance, er typisk for mange af Grimms eventyr.
Historien begynder med en familie bestående af far, mor og tre sønner. De to ældre sønner anses for at være ‚kloge‘, mens den yngste, kaldet Fjollehans, regnes for at være lidt af en klodrian. Da Fjollehans‘ ældre brødre møder en gammel grå mand i skoven, nægter de at dele deres mad og bliver straffet for deres mangel på gavmildhed ved at komme til skade. Fjollehans derimod, deler villigt, hvad lidt han har, og bliver belønnet med en guldgås, som har den magiske egenskab, at den fastholder enhver, der forsøger at tage dens gyldne fjer.
Med guldgåsen under armen og en række af fastklemte personer, ender han hos en konge, der lover sin datters hånd til den, der kan få hende til at le. Prinsessen ler hjerteligt ved synet af den mærkelige procession, og Fjollehans står nu overfor kongens udfordringer, der skal bestås før ægteskab kan blive en realitet: han skal finde en mand, der kan tømme en vinkælder, en der kan spise et bjerg af brød, og skaffe et skib, der kan sejle på land og vand.
Fjollehans løser alle kongens opgaver med hjælp fra den gamle grå mand, som han engang havde delt mad med. Til sidst vinder han kongens datter og lever lykkeligt til sine dages ende. Historien belønner Fjollehans‘ uselviskhed og kløgt, mens den lader de arrogante og selviske karakterer stå tilbage med ingenting. “
Eventyret „Guldgåsen“ af Brødrene Grimm er åbent for forskellige fortolkninger, som ofte afspejler dybere temaer og budskaber.
Godhed belønnes: Et centralt tema i eventyret er belønningen for uselviskhed og venlighed. Fjollehans, som deler sine beskedne forsyninger med den gamle mand, bliver belønnet for sin godhed med en guldgås og hjælp til at opfylde kongens krav. Dette kan tolkes som en opfordring til at udvise venlighed og generøsitet, selv når man selv har begrænsede ressourcer.
Det oversete talent: Fjollehans er i starten undervurderet af sine brødre og far, men han viser sig at være den eneste, der formår at opnå succes. Dette kan føre til en fortolkning, der handler om, at man ikke skal dømme personer overfladisk baseret på første indtryk eller eksisterende fordomme, da de måske besidder skjulte evner eller kvaliteter.
Ironi og humor: Eventyret benytter humor og ironi, især i scenerne hvor flere karakterer hænger fast ved guldgåsen. Disse absurde situationer er ikke kun underholdende, men kan også tolkes som en kommentar på mennesker, der drives af grådighed og nysgerrighed uden at overveje konsekvenserne.
Rejsen fra dumhed til visdom: Fjollehans‘ rejse er symbolsk for transformationen fra tilsyneladende dumhed til visdom og succes. Det gamle ordsprog „af skade bliver man klog“ nævnes og indikerer, at erfaringer og fejl er nødvendige skridt på vejen til visdom og succes.
Social kritik: Eventyret kan også ses som en kritik af det sociale hierarki og den måde, hvorpå folk opfattes og behandles baseret på status eller intelligens. Fjollehans bryder med de sociale forventninger og opnår til sidst både prinsessen og kongeriget, hvilket illustrerer, at ægte værd og evner ikke altid er knyttet til social status.
Disse fortolkninger viser, hvordan eventyret „Guldgåsen“ ikke kun er en underholdende fortælling, men også en rig kilde til indsigt i menneskelig adfærd og samfundsmæssige værdier.
„Sproglig analyse af eventyret ‚Guldgåsen‘ af Brødrene Grimm“
Eventyret ‚Guldgåsen‘ fra Brødrene Grimms samling er et klassisk eksempel på folkeeventyr, med en række velkendte sproglige og strukturelle karakteristika.
1.
Struktur og Fortælleform:
– Som mange folkeeventyr starter ‚Guldgåsen‘ med den klassiske indledning „Der var engang“, som signalerer en tidløs og magisk fortælling uden for konkret tid og sted. Eventyret følger en tydelig tretrinsstruktur, hvor der er tre brødre, og Fjollehans, den yngste og mindst skønnede, til sidst sejrer. Denne regel af tre er en almindelig strukturel komponent i eventyr. Narrationen er lineær og episodisk, bygget op omkring Fjollehans‘ møde med den gamle grå mand og de udfordringer han efterfølgende skal løse.
2.
Karakterbeskrivelser og Stereotyper:
– Karaktererne er typisk flade og arketypiske. De tre brødre repræsenterer forskellige typer, hvor Fjollehans som den naive, men godhjertede yngste søn udmærker sig ved at være gavmild og hjælpsom, hvilket belønnes. Den grå mand repræsenterer en magisk hjælperrolle, typisk i eventyr, der belønner venlighed. Kongen og prinsessen optræder som typiske autoritets- og belønningsfigurer i eventyret.
3.
Tematik og Moral:
– Moralen i eventyret læner sig op ad værdier som venlighed, gavmildhed og ydmyghed, som ofte belønnes i eventyrgenren. Fjollehans‘ rejse fra udskældt søn til prinsessens ægtemand understreger, at det, der i første omgang synes som svagheder (hans fjollethed), kan vise sig som styrker.
4.
Sprog og Stil:
– Sproget er enkelt og direkte, karakteristisk for mundtlig fortællestil, hvor handlingen og dialogen driver fortællingen fremad. Der anvendes gentagelser („gå din vej“) og faste vendinger („Der var engang“, „Hans kloge brødre“), hvilket skaber rytme og forudsigelighed i historien. Dialogen er sparsom og funktionel, og narrationens fokus er på handling snarere end dyb karakterudvikling eller indre refleksion.
5.
Magiske Elementer:
– Eventyret bruger magiske objekter som den guldgås og det magiske skib, der skaber forværrende og løsningsorienterede handlingselementer. Magien i eventyret fungerer som katalysatorer, der understøtter hovedpersonens rejse og udvikling.
Sammenfattende demonstrerer ‚Guldgåsen‘ mange klassiske kendetegn fra Brødrene Grimms eventyr, hvor en enkelt struktur, arketypiske karakterer, moral og magiske elementer væves sammen til en fortælling, der hylder simple dyder gennem fantastiske prøvelser.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 64 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 571 |
| Oversættelser | DE, EN, EL, DA, ES, FR, PT, HU, IT, JA, NL, PL, RO, RU, TR, VI, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 31.5 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 70.9 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 8.6 |
| Gunning Fog Indeks | 10.4 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.4 |
| SMOG Indeks | 9.7 |
| Automated Readability Indeks | 7.7 |
| Antal tegn | 6.825 |
| Antal bogstaver | 5.242 |
| Antal sætninger | 63 |
| Antal ord | 1.332 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 21,14 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 138 |
| Procentdel af lange ord | 10.4% |
| Antal Stavelser | 1.803 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,35 |
| Ord med tre stavelser | 79 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 5.9% |
