Læsetid for børn: 8 min
Der var engang en hyrdehund, som havde en herre, der ikke var god imod den, men lod den sulte. Til sidst kunne den ikke længere holde ud at være hos ham, men løb sin vej. På landevejen mødte den en spurv, som spurgte: „Hvorfor er du så bedrøvet, bror hund.“ – „Jeg er sulten og har ingenting at spise,“ svarede hunden. „Kom kun med mig ind i byen, så skal jeg hjælpe dig,“ sagde spurven, og de fulgtes nu ad. Da de kom hen til en slagterbutik sagde spurven: „Bliv stående her, så skal jeg kaste et stykke kød ned til dig.“ Derpå så den sig om for at være sikker på, at ingen lagde mærke til den, og hakkede og sled så længe i et stykke kød, til det faldt ned af krogen. Hunden greb det nu i en fart, slæbte det hen i en krog og åd det. „Kom så med hen til en anden butik og få et stykke til,“ sagde fuglen. Da hunden havde spist det, spurgte den: „Er du nu mæt?“ – „Ja, kød har jeg fået nok af,“ svarede den, „men brød har jeg ikke smagt.“ – „Det skal du også nok få,“ sagde spurven og fløj hen til en bagerbutik. Der hakkede den et par brød ned til hunden, og da den ville have endnu mere, fløj den til en anden butik. „Er du nu mæt?“ spurgte den så. „Ja,“ svarede hunden, „lad os nu gå lidt udenfor byen.“
De gik nu ud på landevejen. Det var meget varmt, og da de havde gået lidt, sagde hunden: „Nu kunne jeg nok have lyst til at sove lidt. Jeg er træt.“ – „Ja, gør kun det,“ svarede fuglen, „så sætter jeg mig op i et træ så længe.“ Hunden lagde sig derpå til at sove midt på landevejen, og et øjeblik efter kom en vogn kørende, belæsset med to fade vin og med tre heste for. Da spurven så, at kusken ikke havde i sinde at køre til side for hunden, sagde den: „Hvis du ikke drejer af kusk, gør jeg dig ulykkelig.“ – „Det vil jeg se, før jeg tror det,“ brummede kusken, knaldede med pisken og kørte lige over hunden, så den øjeblikkelig døde. „Det skal koste dig hest og vogn,“ råbte spurven. „Du bilder dig nok noget ind,“ sagde kusken og kørte videre. Spurven krøb imidlertid ind under vogndækkenet og hakkede så længe på spunshullet til spunsen gik løs og al vinen løb ud, uden at kusken mærkede det. Da han lidt efter vendte sig om, så han, at vognen dryppede, og da han så nøjere til, var det ene fad tomt. „Jeg ulykkelige mand,“ råbte han, men spurven sagde: „Du har ikke fået nok endnu,“ og fløj hen og hakkede øjnene ud på den ene hest. Da kusken så det trak han vognkæppen ud og kastede den efter spurven, men fuglen fløj i vejret, og kæppen ramte hesten i hovedet, så den faldt død om. „Jeg ulykkelige mand,“ råbte han. „Du har ikke fået nok endnu,“ sagde spurven, og da manden kørte videre med de to heste, krøb den ind under vogndækket og hakkede hul på det andet fad, så vinen flød ud. Da kusken opdagede det, råbte han igen: „Jeg ulykkelige mand.“ Men spurven fløj hen og hakkede øjnene ud på den anden hest. Rasende slog kusken efter den men ramte hesten, der faldt død om. „Jeg ulykkelige mand,“ råbte han, men spurven sagde: „Du har ikke fået nok endnu,“ og hakkede også øjnene ud på den tredie hest. Kusken slog om sig i blindt raseri og ramte hesten i hovedet, så den styrtede død om. „Jeg ulykkelige mand,“ råbte han. „Du har ikke fået nok endnu,“ sagde spurven, „nu flyver jeg hjem til dit hus.“
Kusken måtte lade vognen blive stående og gik hjem. „Du ved ikke, hvor jeg har haft uheld med mig,“ sagde han til sin kone, „al vinen er løbet ud og alle mine heste er døde.“ – „Du kan ikke tænke dig, hvad for en skrækkelig fugl, her er kommet,“ svarede hun, „den har lokket alle mulige fugle herhen, og de har kastet sig over hveden og æder den.“ – „Jeg ulykkelige mand,“ råbte kusken. „Du har ikke fået nok endnu,“ sagde spurven, „det skal komme til at koste dig dit liv.“
Kusken havde nu mistet alt, hvad han ejede og havde, og sad inde ved kakkelovnen og var ude af sig selv af raseri. Spurven sad udenfor vinduet og råbte: „Det skal komme til at koste dig dit liv.“ Kusken greb en kæp og kastede efter den, men knuste ruderne uden at træffe den. Spurven fløj nu op på kakkelovnen og sad der og skreg: „Det skal komme til at koste dig dit liv.“ Kusken for op og slog ovnen om, og efterhånden som spurven fløj rundt i stuen, kastede han alt, hvad han kunne få fat på, efter den, spejle, bænke og borde og til sidst rev han væggene ned uden at træffe den. Men endelig fangede han den dog i hånden. „Skal jeg nu dræbe den,“ tænkte han, „nej, det var for nem en død, jeg vil sluge den levende.“ Der på puttede han den i munden, men spurven begyndte at flyve om nede i maven på ham og fløj til sidst op og stak hovedet ud af munden. „Det skal komme til at koste dig dit liv,“ skreg så kusken, rakte sin kone vognstangen og sagde: „Slå den fugl ihjel.“ Konen slog til, men ramte manden lige i hovedet, så han faldt død om, og spurven fløj nu sin vej.
Learn languages. Double-tap on a word.Learn languages in context with Childstories.org and Deepl.com.Kontekst
Fortolkninger
Sprog
„Historien om Hunden og Spurven“ af Brødrene Grimm er et klassisk eventyr, der illustrerer temaer som uretfærdighed, hævn og konsekvens.
Fortællingen begynder med en sulten hyrdehund, der flygter fra sin onde herre og møder en hjælpsom spurv. Spurven hjælper hunden med at skaffe mad fra forskellige butikker, indtil hunden er mæt. Herefter forlader de byen, og hunden ønsker at tage en lur på landevejen. Det hele tager en dramatisk drejning, da en kusk nægter at dreje udenom og kører over hunden. Denne handling udløser spurvens hævntogt.
Spurven sværger hævn mod kusken, hvilket fører til en serie af destruktive hændelser. Spurven ødelægger først vognen og vinen, før den eskalerer til at blinde og indirekte forårsage døden af kuskens heste. Kusken bliver mere og mere desperat og ødelægger til sidst alt i sit hjem i forsøget på at dræbe spurven. Historien ender tragisk, da kusken ved en fejltagelse bliver dræbt af sin hustru i et forsøg på at tilintetgøre spurven.
Eventyret er gennemsyret af moraler om, hvordan uretfærdig behandling kan føre til katastrofale konsekvenser, og hvordan et ønske om hævn kan blive både destruktivt og selvdestruktivt. Grimms eventyr er kendt for deres ofte mørke og lærende historier, og „Hunden og Spurven“ er ingen undtagelse.
Eventyret „Hunden og Spurven“ af Brødrene Grimm er en historie, der indeholder flere temaer og fortolkninger.
Retfærdighed og hævn: En central fortolkning af historien er temaet om retfærdighed og hævn. Spurven tager hævn over kusken for hans hensynsløse handling, der førte til hundens død. Dette tema viser, hvordan udenreguleret hævn kan eskalere til ødelæggelse og slutte i tragedie for den, der har påført skade.
Medfølelse og hjælpsomhed: I starten af eventyret viser spurven medfølelse med den sultne og forladte hund og hjælper den med at finde mad. Dette aspekt af historien understreger værdien af venskab og godhed, selvom hændelserne senere udvikler sig mere voldeligt og kaotisk.
Konsekvenser af grusomhed: Kusken betaler en høj pris for sin grusomhed og ligegyldighed. Hans uvilje til at ændre kurs for at undgå at skade hunden bliver starten på hans ulykke, hvilket illustrerer, at uvenlig og hensynsløs adfærd kan have alvorlige konsekvenser.
Naturens hævn: En fortolkning kan også handle om naturens hævn over menneskelig brutalitet. Spurven, repræsenterende naturen, tager hævn over menneskets uforsigtighed, hvorved det illustrerer, hvordan naturens kræfter kan reagere mod dem, der misbruger den.
Komisk overdrivelse og absurditet: Der er også et element af komisk overdrivelse i eventyret. Kuskenes desperate forsøg på at bekæmpe spurven bliver mere og mere absurde, hvilket tilføjer en mørk humoristisk dimension til historien.
Eventyret „Hunden og Spurven“ er dermed en kompleks historie, der kan analyseres på mange niveauer og kan anvendes til at diskutere temaer som retfærdighed, hævn, medfølelse, natur og konsekvenser af ens handlinger.
Eventyret „Hunden og spurven“ af Brødrene Grimm er en klassisk fortælling, der indeholder flere karakteristiske elementer fra eventyrgenren, såsom antropomorfe dyr, en moral og en række prøvelser, som karaktererne skal overvinde.
Her er en sproglig analyse af eventyret:
Narration og Struktur
Narration: Eventyret er fortalt i tredjeperson og følger en lineær handlingsstruktur. Det begynder med en klassisk eventyrformulering „Der var engang“, som indikerer en historie, der foregår i en ubestemt tid og ofte i en fiktiv verden.
Struktur: Eventyret har en veldefineret begyndelse, midte og slutning med en opbygning, der involverer en konflikt, højdepunkt og resolution. Hunden forlader sin onde herre, møder en hjælpsom spurv, og gennemgår en række prøvelser, der fører til kuskens undergang.
Karakterer og Dialog
Antropomorfisme: Dyr optræder med menneskelige egenskaber. Hunden og spurven kan tale og har menneskelige følelser, såsom sorg, sult, og hævntørst. Dette er typisk i eventyr, hvor dyr ofte repræsenterer visse menneskelige træk eller symboliserer moralske lektioner.
Dialog: Dialogerne er enkle og direkte, men afslører stadig meget om karakterernes situation og indre liv. F. eks. spørger spurven hunden, hvorfor den er bedrøvet, hvilket afslører omsorg og vilje til at hjælpe.
Temaer og Moraler
Retfærdighed og Hævn: En central tematik er retfærdigheden, som er stærkt manifesteret i spurvens hævn over kusken. Kusken straffes gradvist for sin uforsigtighed og ligegyldighed overfor hundens liv, hvilket illustrerer en hård, men retfærdig lære.
Venskab og Loyalitet: Spurvens handlinger viser en stærk følelse af loyalitet og venskab overfor hunden. Fuglen går langt for at hjælpe en ven i nød og står op imod uretfærdighed.
Sprogbrug og Stil
Enkelt Sprogbrug: Sproget er ligetil og uden komplicerede beskrivelser, hvilket er typisk for folkefortællinger, der ofte er beregnet til højtlæsning og nem forståelse.
Gentagelse: Sætningen „Du har ikke fået nok endnu“ gentages af spurven, hvilket fungerer som et refræn og forstærker teksten dramatisk samt understøtter fortællingens moralske budskab.
Fortællermoral
– Eventyret viser, at uretfærdighed og ondskab vil møde sin straf, selv når gerningsmanden tror sig sikker. Denne moralske lære er typisk for Brødrene Grimms eventyr, som ofte indeholder straffende konsekvenser for moralsk svigt.
Sammenfattende er „Hunden og spurven“ en fortælling, der anvender klassiske eventyrelementer til at formidle en historie om venskab, retfærdighed og konsekvenserne af ens handlinger.
Information til videnskabelig analyse
Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 58 |
| Aarne-Thompson-Uther Indeks | ATU Typ 248 |
| Oversættelser | DE, EN, DA, ES, PT, FI, HU, IT, JA, NL, PL, RU, TR, ZH |
| Læsbarhedsindeks af Björnsson | 28.1 |
| Flesch-Reading-Ease Indeks | 73.8 |
| Flesch–Kincaid Grade-Level | 7.3 |
| Gunning Fog Indeks | 8.8 |
| Coleman–Liau Indeks | 7.3 |
| SMOG Indeks | 8.3 |
| Automated Readability Indeks | 5.7 |
| Antal tegn | 4.804 |
| Antal bogstaver | 3.617 |
| Antal sætninger | 53 |
| Antal ord | 923 |
| Gennemsnitlige ord pr. Sætning | 17,42 |
| Ord med mere end 6 bogstaver | 99 |
| Procentdel af lange ord | 10.7% |
| Antal Stavelser | 1.259 |
| Gennemsnitlige stavelser pr. Ord | 1,36 |
| Ord med tre stavelser | 42 |
| Procentdel af ord med tre stavelser | 4.6% |
