Majskolben - Eventyr af Brødrene Grimm

I tidligere tider, da Gud selv stadig vandrede på jorden, var jordens frugtbarhed meget større end den er nu; dengang bar kornaksene ikke halvtreds eller tres gange, men fire eller fem hundrede gange. Så voksede kornet fra bunden til toppen af ​​stilken, og i forhold til stilkens længde var aksets længde. Mennesker er imidlertid skabt sådan, at når de har det for godt, værdsætter de ikke længere de velsignelser, der kommer fra Gud, men bliver ligeglade og skødesløse. En dag gik en kvinde forbi en kornmark, da hendes lille barn, der løb ved siden af ​​hende, faldt i en vandpyt og beskidte hendes kjole. På dette rev moderen en håndfuld af de smukke kornaks op og rensede kjolen med dem.

Da Herren, som netop kom forbi, så det, blev han vred og sagde: „Fra nu af skal kornstrålene ikke længere bære aks; mennesker er ikke længere værdige til himmelske gaver.“ De tilskuere, der hørte dette, blev rædselsslagne og faldt på knæ og bad om, at han stadig ville efterlade noget på strålene, selvom folket ikke fortjente det, af hensyn til de uskyldige fugle, som ellers ville være nødt til at sulte. Herren, som forudså deres lidelse, havde medlidenhed med dem og imødekom anmodningen. Så aksene blev ladt tilbage, som de nu vokser.

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Læs et andet kort eventyr (5 min)

Bidronningen

De syv ravne

De tre fjer

Lær sprog. Dobbelttryk på et ord.Lær sprog i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Information til videnskabelig analyse