En Kat og en Muus i Selskab - Eventyr Brødrene Grimm

En Kat og en Muus vare blevne enige om at boe tilsammen og føre fælles Huusholdning. De sørgede for Vinterforaad, og kjøbte en Krukke med Fedt, og da de ikke vidste noget bedre og sikkrere Gjemmested, satte de den under Altret i Kirken; der skulde den staa til de behøvede den. Men engang kom Katten i Lysten derefter, og gik til Musen; «Hør lille Muus, jeg er buden til mit Sødskendebarn, hun har faaet en lille hvid og bruunplettet Søn, den skal jeg staae Fadder til, lad mig gaae derhen, besørg Du allene Huset!» «Ja, ja, sagde Musen, gaae du kun, og hvis Du skulde faae noget godt at æde, saa tænk paa mig, jeg gad ogsaa gjerne have en Draabe af den søde røde Barselviin.» Men Katten havde intet Sødskendebarn skulde heller ikke staae Fadder, men gik lige til Kirken og slikkede den hele Hinde af, vandrede saa omkring i Byen, og kom først om Aftenen hjem igjen. «Du maa vist ret have fornøiet Dig, sagde Musen, hvad Navn fik Barnet?» — «Hindenaf» svarede Katten. — «Hindenaf? det er jo et sælsomt Navn, saadant et Navn har jeg endnu aldrig hørt før.» Katten blev snart igjen i Lysten, gik hen til Musen og sagde: «Jeg er nu atter buden til Fadder. Barnet har en hvid Ring om Livet, jeg kan da ikke undslaae mig for at møde; Du maa gjøre mig den Tjeneste ene at tage Dig af Huset.» Musen sagde: ja men Katten gik hen og fortærede det halve af Fedtet. Da den kom hjem spurgte Musen: «Hvad kom Barnet til at hedde?» — «Halvforbi.» — «Halvforbi?» Ih, hvad siger Du! det Navn kjender jeg heller ikke; det staaer vist ikke i Almanakken.»

Men Katten kunde ikke glemme Krukken med Fedtet; og dens Tænder løbe paany i Vand. «Jeg er nu for tredie Gang buden til Fadder. Barnet er sort, har kun hvide Poter, og ellers ikke et hvidt Haar paa den hele Krop. Dette er et sjeldent Tilfælde. Du lader mig dog gaae derhen?» — «Hidenaf, Halvforbi, sagde Musen, det er nogle snorrige Navne, de give mig noget at grunde paa; dog, gaae kun.» Musen satte alt til rette og gjorde reent; imidlertid aad Katten alt Fedtet op, og kom først sildig om Natten ret mæt og forædt hjem. «Naa hvad hedder da det tredie Barn?» — «Reentforbi.» — «Reentforbi? ei! ei! dette Navn gjør mig meget opmærksom, sagde Musen. Reentforbi? hvad skal det betyde? Paa Tryk har jeg aldrig seet det!» Den rystede paa Hovedet, og lagde sig hen at sove.

Digital pakkeIllustrert utgave med 237 bilder og 961 siderPDF + EPUB + Kindle + KoboLast ned nå

Ingen vilde nu for fjerde Gang bede Katten til Fadder; men Vintren indfandt sig strax derpaa. Da der nu var Smalhans allevegne, sagde Musen til Katten, «kom. nu vill vi hente vort Forraad, som vi have gjemt i Kirken under Alteret, det skal smage os?» — «Ja, som at række Tungen ud af Vinduet, sagde Katten spodsk. Da de nu kom derhen, fandt de Krukken tom. «Ak; sagde Musen, nu kom Sandheden for en Dag: Du har ædt Alting op, da Du gik ud for at staae Fadder; først Hinden af, saa halv forbi, og endelig — «Tie stille, sagde Katten, eller jeg æder Dig med, hvis Du siger et Ord mere. — «Reent forbi» havde den stakkels Muus paa Tungen, og fik det neppe udtalt, førend Katten sprang til og opslugte den.

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Del

Les et 5-minutters eventyr

Ulven og reven

Eventyr om frosken

De tre lykkebarn

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse