De kloge folk - Eventyr Brødrene Grimm

Gjerdesmutten og bjørnen. 191
blive knust.» Saa krøb bjørnen i største angst hen til redet
og gjorde undskyldning. Nu først var de unge gjerdesmutter
tilfredse, satte sig sammen, spiste og drak og var lystige til
langt ud paa natten.
38.
De kloge folk.
En dag tog en bonde sin stok frem af kroken i sin stue
og sa til sin kone: «Trine, jeg gaar nu ud paa landet og
kommer først tilbage om tre dage. Hvis kvæghandleren i
denne tid kommer ind til os og vil kjøbe vore kjør, saa kan
du lade dem gaa, men ikke for mindre end tusend kroner,
ikke billigere hører du?» «Gaa bare», svarte konen, «jeg
skal nok greie det.” «Ja,» sa manden, «som lidet barn faldt
du engang paa hodet, det har du havt skade af til denne
stund. Men det siger jeg dig, gjør du dumheder, saa skal din
: ryg blive blaa, og det uden farve, bare med den stok, jeg har
i haanden, og farven skal holde et helt aar, derpaa kan du
stole.» Saa gik manden sin vei.
Næste morgen kom kvæghandleren, og konen behøvede
ikke at bruge mange ord med ham. Da han havde set
kjørene og hørt prisen, sa han: «Det giver jeg gjerne, saa
meget er de værd mellem brødre. Jeg vil straks tage dyrene
med.» Han løste dem fra baasene og drev dem ud af fjøset.
Da han gik ud af porten, greb konen ham ved ærmet og sa:
«I maa først give de tusend kroner, ellers kan jeg ikke lade
eder gaa.» «Rigtig,» sa manden, «jeg har bare glemt at tage
min pengepung med mig. Men I skal ikke være ræd. I skal
faa sikkerhed, indtil jeg har betalt; to kjør tager jeg med,
den tredje lader jeg tilbage, saa har I et godt pant.» Dette
syntes konen var godt, hun lod manden drage bort med
kjørene og tænkte: «Hvor Hans vil glæde sig, naar han ser,

192 De kloge folk.
at jeg har handlet saa klogt!» Bonden kom hjem den tredje
dag, som han bavde sagt, og spurgte straks, om kjørene var
solgt. eJa vist, kjære Hans, svarte konen, «og som du har
har sagt, for tusend kroner. Saa meget er de knapt værd,
men manden tog dem uden at prutte.» «Hvor er pengene?»
spurgte bonden. «Pengene har jeg endnu ikke faat, svarte
hun. «Han havde glemt sin pengepung hjemme; men han vil
snart komme med dem; han har efterladt mig et godt pant.»
«Hvad for et pant?» «En af de tre kjør; den faar han ikke,
før han har betalt de andre. Jeg har handlet klogt; jeg har
beholt den mindste tilbage, den spiser mindst.» Bonden blev sint,
løfted stokken og vilde give konen den lovedefmaling. Men han
lod den synke og sa: «Du er den dummeste gaas, som gaar paa
Guds grønne jord, men jeg ynkes over dig. Jeg vil gaa ud paa
landeveien og se efter i hele tre dage, om jeg kan finde nogen,
som er endda dummere end du. Lykkes det mig, skal du være
fri; men finder jeg ikke nogen, saa skal du faa din vel fortjente
løn uden afdrag.»
Han gik ud paa landeveien, satte sig paa en sten og
vented paa, hvad der vilde komme. Han saa en vogn komme
kjørende og en kone staa midt paa den, istedetfor at sidde paa
halmknippet ved siden af hende, eller gaa ved siden af okserne
og føre dem. Bonden tænkte: «Det er vist en saadan en, som
du søger.” Han gav sig til at løbe frem og tilbage foran
vognen som en, der ikke er rigtig klog. «Hvad har I fore,
far ?» sa konen, «jeg kjender eder ikke, hvor kommer I fra?»
«Hvordan skulde I ogsaa kjende mig,» sa manden, jeg er
falden ned fra himmelen, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal
komme derop igjen; kan I ikke kjøre mig derop?» «Nei,» sa
konen, «jeg ved ikke veien. Men siden I kommer fra himmelen,
saa kan I vel sige mig, hvordan det gaar min mand, som alt
har været der i tre aar; I har vist set ham.» «Jeg har nok
set ham, men det kan ikke gaa alle mennesker lige godt.
Han vogter sauer, og de skaffer ham nok at bestille; de render
rundt i bergene og farer vild, saa han maa løbe efter dem

De kloge folk. ⁶ 193
og drive dem sammen igjen. Forreven er han ogsaa, klærne
falder snart af kroppen paa ham. Skrædder gives der heller
ikke, da Sankt Peter ikke slipper nogen skrædder ind, som
I vel ved af eventyret.”» «Nei, hvem skulde have tænkt detl»
ropte konen, «jeg vil hente hans søndagsfrakke, som endnu
hænger der hjemme i skabet, den kan han bære med ære. I
er nok saa god at tage den med.» «Det lader sig ikke godt
gjøre, svarte bonden, «klær maa man ikke bringe ind i himmelen,
de blir tat fra en ved porten.» «Ved I hvad,» sa konen,
«jeg har netop solgt min deilige hvede og faat smukke penge for
den, dem vil jeg sende ham. Naar I stikker pungen i lommen,
saa er der ingen mennesker, som kan se den.» «dJa, ja, naar
det ikke kan være anderledes,» svarte bonden, «saa kan jeg
nok gjøre eder den tjeneste.” «Bliv bare siddende der,» sa
hun, «saa vil jeg kjøre hjem og hente pungen, jeg skal snart
være her igjen; jeg sætter mig ikke ned paa halmen, men blir
staaende i vognen, saa er den lettere at trække.» Hun pisked
paa okserne og bonden tænkte: «Denne er vist en god tosse,
bringer hun virkelig pengene, saa kan jeg lykønske min kone,
for saa faar hun ikke prygl.» Det var ikke længe, før hun
kom løbende med pengene og putted dem selv i hans lomme
Før hun gik, takked hun ham endnu tusend gange for hans
venlighed.
Da konen kom hjem igjen, traf hun sin søn, som netop
var kommen tilbage fra marken. Haun fortalte ham, hvad for
uventede ting, hun havde oplevet og tilføied: «Det glæder mig
inderlig, at jeg fik leilighed til at sende min stakkars mand
noget; hvem skulde have trodd, at han vilde komme til at
lide mangel der oppe i himmelen.» Sønnen blev meget for
undrett «Mor,» sa han, «saadan en fra himlen kommer
ikke hver dag, jeg vil straks gaa ud og se, om jeg ikke kan
finde manden, han maa fortælle mig, hvordan det ser ud der,
og hvordan det gaar med arbeidet.x Han sadled en hest og
red hurtigt bort. Han fandt bonden, som sad under et piletræ
og talte pengene, som var i pungen. «Har I ikke set den
13

194 De kloge folk.
mand,» ropte den unge fyr til ham, «som er kommen fra
himmelen?» «Jo,» svarte han, «han er alt paa hjemveien igjen
og er gaat op paa berget der henne, hvorfra der var lidt
kortere veii I kan endnu indhente ham, naar l rider lidt
skarpt. «Aa,» sa-den unge fyr, «jeg har arbeidet hele dagen,
og ridtet hid har gjort mig aldeles træt; I kjender manden,
vær saa god, sæt eder op paa min hest og overtal ham til at
komme hid igjen.» «Aha,» mente bonden, «det er ogsaa en,
som ingen væge har i sin lampel» «Hvorfor skulde jeg ikke
gjøre eder den tjeneste,» sa han, steg op paa hesten og red
afsted i fuldt gallop. Den unge fyr blev siddende, til natten
brød frem, men bonden kom ikke tilbage. « Vistnok,» sa han
ved sig selv, «har manden fra himmelen havt stort hastverk
og har ikke villet vende om, og bonden har git ham hesten,
for at bringe den til min far.» Han gik hjem og fortalte sin
mor, det som var hændt, at han havde sendt hesten til far,
for at han ikke altid skulde behøve at gaa tilfods.» «Du har
handlet rigtig,» svarte hun, «du har unge ben og kan gaa
tilfods.»
Da bonden var kommen hjem, satte han hesten i stalden
ved siden af den pantsatte ko, saa gik han ind til sin kone
og sa: eTrine, det var din lykke, at jeg har fundet to, som
var endnu dummere end du; denne gang slipper du for pryl,
jeg vil spare dem til en anden gang.» Derpaa tændte han sin
pibe, satte sig i bedstefarstolen og sa: «Det var en god forret
ning, for 2 magre kjør fik jeg en god hest, og en stor pung
fuld af penge. Dersom dumheden altid indbragte saa meget,
saa vilde jeg gjerne holde den i ære.»

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse