Stjernekronerne - Eventyr Brødrene Grimm

Stjernekronerne. 219
46.
Stjernekronerne.
Der var engang
en liden pige, som
havde mistet far og
mor, og som var saa
fattig, at hun ikke
havde nogen stue
at bo i, ingen seng
at sove i, og hun
eiede ikke andet end
klærne paa kroppen
og et stykke brød
i haanden, som en
medlidende sjæl
havde git hende.
Men hun var god
og from. Og da hun
var saa forladt af
hele verden, gik hun
i tillid til den gode
Gud ud paa marken.
Der mødte hun en
fattig mand, som
sa: «Aa, giv mig
noget at spise, jeg
er saa sulten. Hun ⁶
rakte ham hele brødstykket og sa: «Gud velsigne dig» og gik
videre. Saa mødte hun et barn, som jamred sig og sa: «Jeg fryser
saa paa mit hode, giv mig noget, at tage paa,» saa tog hun
sin hue af og gav barnet den. Og da hun havde gaat et
stykke til, kom igjen et barn, som ikke havde nogen trøie paa
og som frøs; saa gav hun det sin. Saa bad en om et skjørt,
1

220 Stjernekronerne.
og hun gav ogsaa det fra sig. Endelig kom hun ind i en skog,
og det var alt blit mørkt, saa kom nok en og bad om en serk,
og den fromme pige tænkte: «Det er mørke natten, saa ingen
ser dig, du kan nok give bort din serk,» og hun tog serken af
og gav ogsaa den bort.

Og som hun stod saaledes og slet
ingen klær havde paa, faldt paa engang stjernerne fra himmelen
ned og blev til blanke kroner; og istedetfor den bortgivne serk,
fik hun en ny paa, som var af allerfineste lærred. Saa samled
hun kronerne sammen og var rig nok for hele levetiden.

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse