Hans blev ogsaa gift - Eventyr Brødrene Grimm

Det var engang en ung bondegut, som hed Hans. Da hans søskende barn skulde fri til en jente for ham, satte han hanse mand bag den vårme kakkelovn, hented en skaal melk, en del hvedebrød og en nymøntet sølvskilling og sa: pHold nu fast paa skillingen, Hans, bryd hvedebrød op i melken og sid stil her, til jeg kom mer hjem.* Ja, Hans skulde da gjøre saa. Frieren tog paa et par gamle flekkete bukser, gik til jenten og sa: ,Mit søskendebarn, Hans, har sendt mig forat spøre, om dau vil bli hans brud. Det er en vakker og fornuftig mand, som du vil komme til at like. * Hendes far var en gjerrig knark og spurte straks, om Hans havde formue, og om han havde noget at bide og bryde. ,,Ja,* sa frieren, ,Hans sidder varmt inden døre med en god skilling i haanden; han har baade at bide og bryde og eier ligesaa mangen god flek som jeg – (han slog paa de flekkete bukserne sine). I kan jo selv være med hen til ham og se, at det er, som jeg har sagt,» sa frieren. Faren vilde straks slaa til og sa: ,Hvis Hans er saavidt bra kar, har jeg intet imod at faa ham til svigersøn. Bryllupet blev straks holdt, og den unge kone skulde siden ud og bese deres nye eiendomme. Hans pegte mangesteds bortover ager og eng, slog paa sine flek kete bukser, som han havde tat paa, og sa: 8e her, min kjære, denne flek er min, den der ogsaa.» ,Jeg, som fortæller dette, var med i bryllupet som brudepige; men jeg var uheldig med min nye pynt: Mit hovedtøi var af smør og smelted i sol skinnet. Kjolen var af spindelvæv og blev revet i stykker af en tornebusk, og mine sko af glas stødte imod en sten og sa klingli klang.»

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse