Dronningen for bierne - Eventyr Brødrene Grimm

I. To kongesøn ner reiste engang ud i verden forat forsøge sin lykke, men tured og førte et sligt vildt liv, at de glemte at reise bjem igjen. Deres yngste bror – Askeladden reiste da afsted forat finde dem op. Men da han fandt dem, gjorde de bare nar af ham, fordi han kunde være saa enfoldig at tro, at han skulde kunne gjøre sin lykke ude i verden bedre end de.

De vandred derpaa tilsammen gjennem en skog. Ved en maurtue vilde de to ældste kare den ud og more sig over, at de smaa maurerne saa ængstelig bar sine eg sammen igjen. Men Askeladden sa: ,Lad de smaa dyr være i ro; I faar ikke lov at gjøre dem fortræd.» Derefter kom de til et hult træ, hvor bi erne havde kube med saa megen honning, at den randt nedad stammen. Her vilde de to tænde varme paa træet, kvæle bierne med røg og siden ta deres honning. Men Askeladden forbød dem ogsaa det, saa bierne fik være i fred. BSiden kom de til et vand, hvor der svømte no’n ænder. Straks vilde de slemme brødrene fange og stege et par af dem; men Aske ladden redded ogsaa ænderne, han. Endelig kom de til et fortryllet slot, hvor de ikke saa et menne ske, men gik alligevel gjennem alle værelserne til en lukket dør ved enden af bygningen. Gjennem en rude i døren saa de en liden graa mand sidde inden for. Ham ropte de paa tre gange, og da han bavde lukket dem ind og hørte, at de var prinser, førte han dem til et rigt bord, og efter maaltidet fik de hver sit sovekammer for natten. II. Den følgende morgen kom den lille graa manden ind til den ældste og førte ham hen til en stentavle, hvorpaa der stod tre opgaver, ved hvis løsning slottet kunde befries fra fortryllelsen. Den første var: at finde kongsdatterens et tusind perler under mosen i skogen. Men hvis der inden solens nedgang mangled en eneste, vilde han, som havde søgt efter dem, bli forvandlet til sten. Den ældste gik da og ledte og grov den hele dag, men fandt kun et hundred og blev saa til sten. Den næste dag skulde den andre brorn forsøge sin lykke. Han fandt to hundred perler og blev forvandlet til sten. Endelig kom turen til Askeladden; men da det ikke gik fortere for ham, satte han sig til at graate. Dette hørte maurkongen, hvis tue han havde beskyttet, og kom med fem tusind maurer, og saa var alle perlerne straks funden. – Den andre opgaven var: at hente nøklen til prinsessens sovekammer op af sjøen. Aske ladden var ikke før kommen ned til sjøen, før æn derne, som han havde reddet, kom svømmende; de dukked under og hented nøklen op af dybet. Men den tredje opgave var den værste: Blandt kongens tre sovende døtre skulde den yngste og kjæreste op søges. Men de var saa fuldkommen lige, at de alene kunde kjendes fra hverandre ved lugten af, hvad de sidst havde spist. Den ældste havde om aftenen, før de gik til sengs, spist lidt sukker, den anden sirup og den yngste en skefuld konning. Her var det vanskeligste øieblik af Askeladdens liv. Men takket være biernes dronning. Den kom svævende over prinsesserne og satte sig straks ved munden af den yngste, som havde spist honningen. Derved blev den rigtige fundet, og saa var det forbi med hele fortryl lelsen. Alle vaagned; de, der var forvandlet til sten, fik sin menneskelige skikkelse igjen, og Askeladden egtede kongens yngste datter og blev konge efter hendes faders død.

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse