Doktor Alvidende - Eventyr Brødrene Grimm

186 Doktor Alvidende.
6
Doktor Alvidende.
Der var engang en fattig bonde ved navn Krebs; han
kjørte med to okser et læs ved til byen, og solgte det for
otte kroner til en doktor. Da pengene blev ham udbetalt, sad
doktoren just tilbords; da saa bonden, hvor godt han spiste
og drak, og hans hu stod til ogsaa at blive doktor. Han
blev derfor staaende endnu en stund, og spurgte tilsidst, om
han ikke ogsaa kunde blive doktor. «Aa jo,» sa doktoren, «det
er snart gjort.» «Hvad maa jeg da gjørs?» spurgte bonden.
«Kjøb dig for det første en abc, en saadan som der staar en
hane i foran; gjør din vogn og dine to okser om i penge og
skaf dig derfor klær og hvad der ellers hører til doktorskab;
for det tredje, lad dig male et skilt med ordene: «Jeg er doktor
Alvidende, og lad det slaa op over din dær.»
Bonden gjorde alt, som det blev ham paalagt. Da han
nu havde doktoreret lidt, men endnu ikke meget, blev der
stjaalet penge fra en rig, stor herre. Da fortalte man ham om
doktor Alvidende, som bodde i den og den landsby og som
ogsaa maatte vide, hvor pengene var blit af. Herren lod spænde
for sin vogn, kjørte ud til landsbyen og spurgte ham, om han
var doktor Alvidende? «Jo, det var han da.» «Saa maatte
han reise med ham, og skaffe de stjaalne penge igjen.» «O,
ja, men Grete, nans kone, maatte ogsaa være med.» Det
havde herren ikke noget imod; han lod dem begge sidde op i
vognen, og saa kjørte de bort sammen. Da de kom til adels
mandens herregaard, var bordet dækket, og han skulde spise
med. «Ja, men min kone Grete maatte ogsaa,» sa han og
satte sig med hende tilbordss Da nu den første tjener kom
ind med et fad deilig mad, puffed bonden til sin kone og sa:
«Grete, det var den første,, han mente dermed, at det var
den første ret mad. Men tjeneren trodde, han dermed havde
villet sigs: «Det er den første tyv,» og da han virkelig var
det, blev han ræd og sa til sine kamerater: «Doktoren ved

Doktor Alvidende. 187
alt; det gaar os ilde; han har sagt, jeg var den første.» Den
anden vilde nødig gaa ind, men han maatte alligevell Da han
nu kom ind med sit fad, puffed bonden til sin kone: «Grete,
det er den anden.» Tjeneren blev ogsaa ræd, og han skyndte
sig at komme ud. Den tredje gik det ikke bedre, bonden sa
igjen: «Grete, det er den tredje.” Den fjerde maatte bære
ind et tildækket fad, og herren sa til doktoren, at han skulde
vise sin kunst og gjætte, hvad der var i det; men der var
krebs. Bonden saa paa fadet og vidste ikke sin arme raad og
sa: «Aa, du arme Krebs! Da herren hørte dette, ropte han:
«Se der, han ved det, saa ved han ogsaa, hvem der har pengene.»
Men tjeneren blev forfærdelig ræd og blinked til dok
toren, at han skulde komme ud. Da han nu kom ud, tilstod alle
fire for ham, at de havde stjaalet pengene; de vilde gjerne
levere dem tilbage og give ham en stor sum penge, hvis han
ikke vilde forraade dem; det gjaldt deres liv. De førte ham
saa hen, hvor pengene laa skjult. Dermed var doktoren til
freds, gik ind igjen, satte sig ved bordet og sa: «Herre, nu
vil jeg se efter i min bog, hvor pengene er skjult.»
Men den femte tjener krøb ind i ovnen for at høre, om
doktoren vidste endnu mer. Men denne sad og slog op i sin
abc-bog, bladed i den hist og her og ledte efter hanen. Da
han nu ikke straks kunde finde den, sa han: «Du er dog

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse