De tre spindersker - Eventyr Brødrene Grimm

56 De tre smaa mænd i skogen.
Da gik den i dronningens skikkelse op og gav barnet die,
ordned sengen for det, dækked det til og svømmed atter som
and igjen bort under rendestenen. Saaledes kom hun to nætter;
den tredje nat sa hun til kjøkkengutten: «Gaa hen og sig
kongen, at han skal ta sit sverd og svinge det paa dørtær
skelen tre gange over mig.” Da løb kjøkkengutten og sa det
til kongen, som kom med sit sverd og svinged det tre gange
over anden; og ved den tredje gang stod hans hustru for ham,
frisk, levende og sund, som hun havde været før.
Nu blev kongen sjæleglad, men han holdt dronningen
skjult i et kammer indtil den søndag, da barnet skulde døbes.
Og da det var døbt, sa han: «hvad skal man gjøre med et men
neske, som tager et andet ud af sengen og kaster det i vandet?»
«Intet bedre,» svarte den gamle, «end at putte den skjændige
i en tønde, hvori der er slaat spiger ind og rulle den ned over
fjeldet i vandet» Da sa kongen: «Du har udtalt din egen
dom,» og han lod en saadan tønde hente og putted den gamle
med sin datter ind i den; derpaa blev bunden hamret til og
tønden styrtet ned af fjeldet og den rulled lige ud i elven.
I
De tre spindersker.
Der var engang en doven pige, hun vilde ikke spinde, og
moren kunde sige, hvad hun vilde, saa kunde hun ikke faa
hende til. Tilslat blev moren saa sint, at hun gav hende ris,
saa hun begyndte at graate hoøit. Dronningen kjørte netop
forbi, og da hun hørte graaten, lod hun vognen holde, gik ind
i huset og spurgte moren, hvorfor hun slog sin datter, saa en
kunde høre hende skrige helt ud paa gaden. Da syntes konen
det var leit at fortælle, at datteren var saa doven, derfor sa
hun: «Jeg kan ikke faa hende til at lade være med at spinde;

De tre spindersker. 57
hun vil bestandig spinde, og jeg er fattig og kan ikke skaffe
al den hør tilveie.” Da svarte dronningen: «jeg er ikke saa
glad i noget som i at spinde, og jeg er aldrig mer fornøiet,
end naar hjulet snurrer; lad din datter følge med mig til slot
tet, jeg har hør nok, der kan hun spinde saa meget hun lyster.»
Det var moren vel tilfreds med, og dronningen tog pigen med
sig. Da de var kommet op paa slottet, førte dronningen hende
op i tre kamre, som fra øverst til nederst var fulde af den
deiligste hør. «Spind denne hør,» sa hun, «og naar du bringer
mig den færdig, saa skal du faa min ældste søn til mand, for
om du end er fattig, saa ser jeg ikke paa det, din store flid
er udstyr nok.» Pigen blev meget bange, for hun kunde ikke
spinde høren, om hun saa blev tre hundrede aar gammel, og
sad ved den hver dag fra morgen til kveld. Da hun nu var
alene, satte hun i at graate, og sad saadan i tre dage uden at
røre en finger. Den tredje dag kom dronningen, og da hun
saa, at endnu intet var spundet, undred hun sig; men pigen
undskylte sig med, at hun sørged saa over at være borte fra
hjemmet, at hun endnu ikke havde kunnet begynde. Dermed
lod dronningen sig nøie, men sa, da hun gik bort: «Imorgen
maa du begynde at arbeide.»
Da nu pigen igjen var alene, vidste hun ikke sin arme
raad, og gik i sin sorg hen til vinduet. Da saa hun tre kvin
der komme gaaende; den ene havde en bred platfod, den anden
en saa stor underlæbe, at den hang udover hagen, og den tredje
havde en bred tommelfinger. De blev staaende foran vinduet,
saa op og spurgte pigen, hvad der feilte hende. Hun klaged
sin nød for dem, og de tilbød at hjælpe hende og sa: Vil du
bede os med til brylluppet, ikke skamme dig over os og kalde
os dine fastre, og lade os sidde ved dit bord, saa vil vi spinde
op høren for dig, og det i kort tid.» «Ja, hjertelig gjerne,»
svarte hun, kom bare ind og begynd straks paa arbeidet.»
Saa lukked hun de tre underlige kvinder ind og gjorde
plads til dem i det første kammer; der satte de sig og begyndte
at spinde. Den ene drog traaden og traadte bjulet; den anden

58 De tre spindersker.
vædet traaden; den tredje tvinned den og slog med fingeren
paa bordet, og saa ofte hun slog, faldt en bundt garn ned paa
gulvet, og det var spundet paa det allerfineste. For dronningen
gjemte hun de tre spindersker og viste hende, naar hun kom,
en saadan mængde spundet garn, at dronningen ikke vidste,
hvorledes hun skulde rose hende nok.
Da det første kammer var tomt, gik de ind i det andet,
endelig til det tredje, og det blev ogsaa snart tømt. Nu tog
de tre kvinder afsked og sa til pigen: «Glem ikke, hvad du
har lovet os, det skal blive din lykke.»
Da pigen viste dronningen de tomme kammere og den store
masse garn, gjorde denne brylluppet istand og brudgommen
glæded sig over, at han fik saa flink og flittig en hustru og
roste hende meget. «Jeg har tre fastre, sa pigen, «og da de
har gjort mig meget godt, vilde jeg nødig glemme dem i min
lykke; tillad derfor at jeg indbyder dem til brylluppet, og at
de sidder med tilbords.» Dronningen og brudgommen svarte:
«Ja, hvorfor skulde vi ikke tillade det?x Da nu festen begyndte,
traadte de tre jomfruer ind i underlige dragter og bruden sa:
«Vær velkommen, kjære fastre.» «Men,» sa brudgommen,
«hvorledes har du faat de fæle veninder?» Derpaa gik han
hen til den ene med den brede platfod og spurgte: «Hvordan
har du saa bred en fod?» «Af at træde,» svarte hun, «af at
træde.» Saa gik brudgommen til den anden og sa: «Hvordan
har du faat den nedhængende læbe?» «Af at væde,» svarte
hun, «af at væde.» Saa spurgte han den tredje: «Hvordan
har du faat den brede tommelfinger? «Af at tvinde traad,
svarte hun, «af at tvinde traad.» Saa blev kongssønnen for
skrækket og sa: «Saa skal min skjønne brud fra nu af aldrig
røre et rokkehjul mer.» Dermed blev hun fri for den slemme
hørspinding.

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse