Lesetid: 7 min
I gamle dage vandrede engang en kjæmpe paa den store landevei. Da sprang pludselig en ubekjendt mand ham imøde og raabte: „Holdt! ikke et skridt videre!“ — „Hvad?“ sagde kjæmpen, „din usling, som jeg kan knuse mellem mine fingre, du vil sperre veien for mig? Hvem er du, der tør vove at tale saa dristig til mig?“ — „Jeg er døden,“ sagde den anden meget rolig; „intet menneske kan modstaa mig, og du maa ligesaa godt som enhver anden lystre, naar jeg befaler.“ Men kjæmpen sagde rent ud: „Nei, det gjør jeg ikke!“ og gav sig til at slaas med døden, da denne vilde tage fat paa ham. Det var en lang, alvorlig strid, ret hvad man kalder en kamp paa liv og død; men tilsidst fik virkelig kjæmpen overhaand og gav døden et saa vældigt slag med sin sterke haand, at han sank til jorden ved siden af en stor sten. Derpaa gik kjæmpen sin vei, og der laa nu døden, overvunden, forslaat og saa mat, at han ikke kunde reise sig selv. „Ak!“ sagde han, „hvad skal der bli af mig, naar jeg blir liggende i denne krog? Saa dør der jo ingen mere paa jorden, og den vil bli saa overfyldt med mennesker, at de tilsidst træder hverandre ihjel, uden at de behøver mig dertil.“ — I det samme kom der en ung fyr henad veien, sund og rask, lystig og glad, og sang en vise, medens han lod sine øine løbe rundt omkring. Han fik da se en ganske mager og tør mand ligge næsten afmægtig paa jorden, ynkedes over ham, gik hen og reiste ham op, saa at han fik rygstød mod stenen. Derpaa tog han sin reiseflaske af lommen, lod døden tage sig en god taar og blev staaende hos ham, til han begyndte at komme til kræfter. „Tak, min unge ven!“ sagde den ubekjendte, idet han med besværlighed kom paa benene igjen; „du ved nok ikke, hvem det er, du har hjulpet paa benene?“ „Nei,“ sagde den unge; „jeg kjender dig ikke og har aldrig mødt dig før.“ „Ja, jeg er døden,“ sagde den anden; „du ved nok, jeg skaaner ingen og kan heller ikke gjøre nogen undtagelse med dig. Men for at du dog skal se, jeg ikke er utaknemmelig, saa lover jeg dig, at jeg aldrig skal komme over dig uventet; jeg skal sende dig mine visse bud for at lade dig vide, naar jeg kommer for at hente dig.“ „Ja, ja,“ sagde den unge, „tak skal du have! Det er dog altid noget godt, at jeg faar vide, naar du kommer, og saa længe, til det sker, kan jeg da være ganske sikker for dig.“

Dermed drog den unge mand videre frem, levede i glæde og lystighed og lod fem være lige. Men paa den maade holdt ungdom og sundhed ikke ret længe ud hos ham. Sygdom og smerter afløste dem og pinte ham paa forskjellige maader. „Dø gjør jeg da ikke,“ sagde han til sig selv; „døden sender mig jo først sit visse bud. Naar jeg bare var af med den slemme gigten, som plager mig, og havde min helbred igjen!“ Saasnart han da kom sig, begyndte han at leve som før i sus og dus. Men en sommerdag, han havde været lystig og glad, spist og drukket godt, stod han i sit vindue og saa ud i haven. Da er der en bag ham, som banker ham paa skulderen. Manden vender sig om, og da ser han, at det er døden, der siger: „Kom nu og følg med! Din time er slaat; du maa sige verden farvel.“ „Hvad for noget?“ siger manden; „vil du saadan bryde ord og aftale? Har du ikke lovet mig, at førend du selv kom til mig, vilde du sende mig dine visse bud? Jeg har ikke set noget til dem.“ „Ti du stille dermed!“ svarte døden; „jeg har ærlig holdt ord. Har jeg ikke endogsaa sendt dig det ene bud efter det andet? Kom ikke feberen og rystede dig? Har ikke gigten nappet og stukket dig i alle lemmer? Merkede du ikke, hvordan tandverk pinte dine kinder, og hørte du ikke, hvor det bruste for dine øren? Tog ikke svimmelheden fat i dit hoved og trykkede det, saa det blev sort for dine øine? Og har desuden ikke min tvillingbror besøgt dig hver nat og hver aften, naar du sov ind, og mindet dig om, at du skulde tænke paa mig?“ Manden kunde ikke svare noget til det. Han maatte finde sig i sin skjæbne, tage imod den kolde haand, som raktes ham, og gaa sin vei med døden.

Informasjon for vitenskapelig analyse
Eventyrstatistikk | Verdi |
|---|---|
| Aarne-Thompson-Uther-indeks | ATU Typ 335 |
| Oversettelser | EN, ZH, ES, FR, RU, CZ, PT, JA, DE, VI, TR, IT, PL, NL, RO, EL, HU, DA, FI, SE, BE, BG, SK, SR, LT |
| Lesbarhetsindeks etter Björnsson | 24,4 |
| Antall tegn | 3.954 |
| Antall bokstaver | 3.005 |
| Antall setninger | 48 |
| Antall ord | 763 |
| Gjennomsnittlig antall ord per setning | 15,90 |
| Ord med mer enn 6 bokstaver | 65 |
| Andel lange ord | 8,5% |
| Type-token-forhold (TTR) | 0,434 |
| Glidende gjennomsnittlig type-token-forhold (MATTR) | 0,810 |
| Mål for tekstuell leksikalsk diversitet (MTLD) | 91,1 |
| Hapax legomena | 216 |
| Gjennomsnittlig ordlengde | 3,94 |
| Median setningslengde | 15,0 |
| 90. persentil for setningslengde | 27,3 |
| Andel direkte tale | 50,5% |
| Setningskompleksitet | 1,81 |
| Konnektorer | 0 |
| Referensiell kohesjon | 0,028 |
| Kandidater for figurer/navn | ingen |
| Samforekomstnettverk for figurer | ingen |
| Motiv-/taggkandidater | Брати Ґрімм |
















