Mester Syl - Eventyr Brødrene Grimm

— 109 — Da stod engelen med ett ved siden af ham, med en vissen gren 1 haanden, og sa: , Denne visne grenen skal du bære saa længe, indtil det spirer tre grønne skud frem af den; men om natten, naar du sover, skal du lægge den under dit hoved. Dit brød skal du tigge dig til ved dørene, og aldrig opholde dig mer end én nat i samme hus. Det er den bod som Herren paalægger dig.* Da tog eneboeren grenen og gik tilbage til verden, som han ikke havde set paa saa længe. Og han aad og drak ikke andet end hvad han fik ved dørene; men mangen en bøn blev ikke en gang hørt, og mangen en dør blev holdt stængt for ham, saa det tit gik dage da han ikke fik saa meget som en smule. | En gang havde han fra morgen til kveld gaat fra dør til dør; ingen havde givet ham noget; ingen vilde give ham tag over hovedet til natten. Da oik han ud i skogen, og kom sidstpaa til en hule, og 1 den sad det en gammel kone. Da sa han: Gode | kone, lad mig faa være i dit hus i nat. | Men hun svarte: ,Nei, det tør jeg ikke. Jeg | har tre sønner, de er onde og vilde, og naar de kom- | mer hjem fra sit røvertog og finder dig her, saa tager | de livet af os begge.* | Da sa eneboeren: ,Lad mig bare være her; de I vil ikke gjøre hverken dig eller mig noget.* Og saa var konen medlidende og lod sig overtale. | Da la eneboeren sig under trappen, og tog den visne grenen under hovedet. Da den samle saa dette,

— 110 — spurte hun, hvorfor han gjorde det, og saa fortalte han, at han bar den med sig for at gjøre bod, og brugte den til sin hovedpude om natten. Han havde forbrudt sig mod Herren; for da han en gang havde set en stakkars synder paa veien til galgen, havde han sagt, at nu skede der ham hans ret.

Da tog konen paa at graate og sa: Ak, naar Herren straffer et eneste ord saa strengt, hvorledes skal det da gaa mine sønner, naar de skal staa frem for ham ved dommen?*

Ved midnatstid kom røverne bjem, støiende og skraalende. De tændte op et baal, og da det lyste op i hulen, og de saa en mand ligge under trappen, blev de sinte og skreg til moren: ,Hvad er dette for en mand? har vi ikke forbudt dig at tage imod nogen her?*

Da sa moren: ,»Lad ham være i fred; det er en stakkars synder, som gjør bod for sin skyld!*

Røverne spurte: ,Hvad er det han har gjort? Hei, gamling,* ropte de, ,fortæl os dine synder.”

Da reiste den gamle sig op og fortalte dem, hvor-

ledes han bare med et eneste ord havde syndet saa dybt, at Gud var vred paa ham, og han nu daglig maatte bøte for sin skyld. Hans fortælling gjorde saa sterkt indtryk paa røvernes hjerter, at de blev orebet af rædsel over det liv de hidtil havde ført; de gik i sig selv og begyndte med hjertelig anger at gjøre bod. Og da eneboeren havde omvendt de tre røverne, la han sig igjen ind under trappen og sov.

==

Men om morgenen fandt de ham død, og af den tørre grenen som laa under hans hoved var der vokset op tre høie grønne skud. Saaledes havde Gud igjen taget ham til sig 1 naade.

| Mester Syl.

Mester Syl var en liden, mager, men livlig mand, | som aldrig havde ro et øieblik. Hans ansigt med den | vesle opstoppernæsen, som var det eneste som stod | frem, var koparret og ligblegt; haaret var graat og | busket, og øinene var smaa, men de skjød uafladelige | glimt, snart til høire, snart til venstre. Alt la han merke til, alt skjendte han for, alt forstod han sig i bedre paa end andre, og altid havde han ret. Gik han paa gaden, saa kaved han voldsomt med begge armene, og en gang slog han paa den maaden til en jente som gik og bar vand, og slog spandet saa høit op 1 luften, at vandet sprøited ud over ham selv.

»Tossehode!* ropte han til hende, mens han stod og risted vandet af sig, ,kunde du ikke se, at jeg kom efter dig?* |

Af haandverk var han skomager, og naar han arbeided, saa för han saa vældig ud med traaden, at | han dunked næven ind i maven paa alle som ikke holdt sig godt unda. Aldrig blev svendene mer end en maaned hos ham, for han havde altid noget at |

— 112 — | udsætte selv paa det bedste arbeid. Snart var det stingene som ikke var jevne, snart var det én sko som var længer, snart en hæl som var høiere end den andre, snart var læret ikke banket godt nok.

Bare vent,“ sa han til læregutten, ,saa skal jeg nok vise dig, hvordan en banker skindet mygt.* Og dermed hented han spandremmen og gav ham nogen

xapp over ryggen. Dovninger kaldte han dem alle. Men han selv fik aldrig stort fra sig, fordi han ikke kunde sidde et kvarter i ro. |

Var hans kone staat op tidlig om morgenen for at gjøre ild paa, saa för han ud af sengen og sprang paa bare fødder ud i kjøkkenet.

y Vil dere tænde fyr paa huset for mig?* skreg han, ,der er jo en varme saa en kunde stege en okse over den! eller kanske dere tror, at veden ingen penger koster ?*

Stod jenterne ved vaskebaljen og lo og snakked sammen, saa skjeldte han dem ud: ,Se, der staar gjæssene og snadrer, og glemmer arbeidet bare for snak! Og hvad skal dere med mer saape? slig en

ugudelig ødselhed, og saa attpaa den ynkeligste dovenskab! bare fordi de vil spare hænderne sine og ikke vaske og gnide tøiet skikkelig.*

Dermed sprang han sin vei, men stødte i farten til et stort spand med lut, saa det velted, og hele | kjøkkenet svømte.

. Blev der bygget et nyt hus, saa løb han til vin- «duet og saa paa det. Per murer de igjen med den røde sandstenen,* |

— 118 — ropte han, ,som aldrig tørker! der blir ikke et friskt menneske i det huset! Og bare se, hvor elendig murerne lægger stenene paa hverandre. Kalken duger nu heller ikke; der maa kis i den, ikke sand. Jeg skal vel faa det at se og, at huset ramler ned over hovedet paa dem som bor 1 det.

Dermed satte han sig ned og sydde nogen sting, saa sprang han op igjen, rev skomagerforklæet af sig | og ropte: ,Nei, jeg maa ud og se at tale til de folks. | samvittighed.* |

Men der ude traf han først paa tømrerne. |

— »Hvad er dette for noget?* ropte han. , Dere byg- | ger jo ikke efter snoren! Mener dere at disse bjel- | kerne er bene? det hele kommer til at fare ud af fugerne en vakker dag.* |

Han rev øksen ud af haanden paa en af tømmer- – mændene og vilde vise ham hvorledes han skulde | hugge; men da en kjærre med kalk netop kom forbi, | kasted han øksen og sprang bort til bonden, som gik I ved siden af lasset. |

»Du er vist ikke rigtig ved din forstand!“ ropte han, ,hvem spænder slig en ung hest for saa tungt lass? dyret kommer til at segne overende for dig, før du ved ordet af.

Bonden gav ham intet svar, og mester Syl løb | arg og sint tilbage til sit verksted. Da han vilde | sætte sig til arbeids igjen, rakte læregutten ham | en sko. |

» Hvad er nu dette igjen?“ skreg han, , har jeg ikke | sagt dere, at dere ikke skal ringe skoen saa sterkt 2 — Grimms eventyr. II 8 |

i Å

— 114 — i ud? hvem vil kjøbe slig en sko, som næsten ikke er andet end saale? jeg vil at arbeidet skal blive gjort 1 et og alt som jeg har sagt det.*

, Mester,* svarte læregutten, ,I har kanske ret i det, at skoen ikke duger; men det er en som I har skaaret til selv, og selv har begyndt arbeidet paa. Da I sprang ud for lidt siden, kasted I den ned paa vulvet, og jeg tog den bare op igjen for jer. Men

| om det saa var en engel fra himmelen kunde han ikke gjøre jer til lags.

Mester Syl drømte en nat, at han var død og var paa vei til himmelen. Da han var kommet frem, banked han haardt paa porten. ,Det undrer mig,* sa han, vat de ikke har en ring i porten, her banker en jo knokerne til blods.*

Apostelen Peter lukked op og vilde se, hvem det. var som saa voldsomt kræved at slippe ind.

, Aa, er det du, mester Syl,* sa han; ,ja, Jeg skal

nok slippe dig ind; men jeg siger dig til i forveien, at du faar lade fare den vanen du har, og ikke skjen-

; å der over noget af det du ser i himmelen; ellers faar du selv tage skaden.“ |

, Den formaning kunde du spart dig, * svarte mester Syl, ,jeg ved sagtens, hvad der sømmer sig, og her er, Gud ske tak, alt fuldkomment, saa det er ikke saa meget at udsætte paa tingene her som paa jorden.*

Han slap altsaa ind og gik nu op og ned i him-

melens store og vide rum. Han saa sig om, til høire og til venstre, men risted af og til paa hovedet og brummed noget med sig selv. Mens han gik slig, fik

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Del

Les et 5-minutters eventyr

De syv ravner

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse