Ligskjorten - Eventyr Brødrene Grimm

;

— 28 — | for mig; om jeg vil klatre op efter dem, saa knækker. grenen under mig, og jeg falder ned.*

Dermed gik han hjem, satte sig med benene over kors paa sit arbeidsbord og grunded paa hvad han nu skulde gjøre.

y Nei, det nytter ikke,* ropte han endelig, ,jeg maa bort; her faar jeg aldrig leve i fred.“

Han tog skreppen paa ryggen og skyndte sig ud af porten. Da han kom ud paa engene, fik han øie paa sIn gamle ven, storken, som vandred op og ned der ude som en anden vismand, og af og til stansed, tog I nøiere ølesyn en frosk som hopped i græsset, for saa endelig at sluge den. Storken kom imod ham og hilste paa ham.

»Jeg ser,* begyndte den, ,at du har skreppen paa ryggen. Hvorfor vil du forlade byen?*

Skrædderen fortalte da, hvad kongen havde krævet af ham, og at han ikke kunde opfylde det; og han jamred sig sørgelig over sin ulykke.

Du trænger ikke at tage saa paa vei for det,* sa storken, ,jeg skal hjælpe dig af nøden. Jeg har

– alt bragt saa mangt et svøbelsesbarn til byen, saa kan jeg vel hente en liden prins op af vandet ogsaa. Gaa du bare hjem og vær rolig. Men mød om ni dage fra I dag af frem paa slottet, saa skal jeg komme.*

Saa gik da skrædderen hjem igjen, og da tiden

| kom, mødte han frem paa slottet. Det varte ikke længe, saa kom storken flyvende og banked paa vinduet. Skrædderen lukked op for den, og fætter Langbein steg varlig ind og gik med høitidelige skridt over

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse