Del
Den gode handel
Grimm Märchen

Den gode handel - Eventyr Brødrene Grimm

Lesetid: 12 min

Den tro Johannes. 31
sa til kongen: «Din troskab skal ikke blive ubelønnet.» Saa
tog han børnenes hoder, satte dem paa igjen og strøg saaret
over med deres blod; straks blev de friske igjen og sprang
omkring og lekte, som om intet var hændt dem. Da blev
kongen glad, og da han saa dronningen komme, gjemte han
den tro Johannes og begge børnene i et stort skab. Da dron
ningen traadte ind, sa han til hende: «Har du bedet i kirken ?
«Ja,» svarte hun, «men jeg har bestandig tænkt paa den tro
Johannes, som blev saa ulykkelig for vor skyld.» Da sa han:
«Kjære hustru vi kan give ham livet igjen, men det koster os
begge vore sønner, som vi maa ofre.”» Dronningen blev bleg
og forfærdet, men hun sa: «Vi skylder ham det for hans store
troskab.

Den gode handel Eventyr

» Da glæded han sig over, at hun tænkte, som han
selv havde tænkt, gik hen og lukked skabet op og hented bør
nene og den tro Johannes ud og sa: «Gud være lovet, han er
forløst, og vore smaa sønner har vi ogsaa igjen,» og han for
talte hende, hvorledes alt var gaat til. Saa leved de lykkeligt
sammen lige til deres død.
6.
Den gode handel.
Der var engang en bonde, som havde ført sin ko til torvs
og solgt den for syv daler. Paa hjemveien kom han forbi en
dam, og der hørte han froskene kvække «eks, eks; eks.» «Ja,»
sa han ved sig selv, «de skriger ogsaa i havreakeren; syv
daler er det, som jeg har faat, ikke seks.» Da han kom nær
mere dammen, ropte han til dem: «Dumme dyr som I er! ved
I ikke bedre? syv daler er det og ikke seks.» Men froskene
vedblev med deres «eks, eks, eks.»x «Naa, naar I ikke vil
tro det, saa kan jeg tælle dem op for eder, og dermed tog han
pengene op af lommen og talte op de syv daler. Men froskene

392 Den gode handel.
brød sig ikke om hans regning og skreg fremdeles: «eks, eks,
eks.» «Naa,» ropte bonden sint, «vil I vide det bedre end jeg,
saa tæl selv,» og dermed kasted han alle pengene ud i vandet.
Han blev staaende og vente, til de var færdige og bringe ham
hans penge tilbage, men froskene holdt haardnakket fast ved
deres, og skreg fremdeles «eks, eks, eks», og bragte heller ikke
pengene op igjen. Han vented endnu en god stund, til det
blev kveld, og han maatte hjem, saa skjældte han froskene
ud: «lI vandplaskere, I tykhoder, I klodsøine, en stor mund
har I, og skrike kan I, saa det gjør ondt i ørene, men syv
daler kan I ikke tælle; tror I, jeg vil staa her, til I blir fær
dige?» Dermed gik han bort, men froskene ropte endnu deres
«eks, eks, eks» efter ham og han gik ærgerlig hjem.
Nogen tid efter kjøbte han sig igjen en ko, som han
slagted, og gjorde regning paa, at naar han solgte kjødet, kunde
han faa ligesaa meget for det, som begge kjørene var værd,
og endda havde han huden paa kjøbet. Da han saa kom til
byen med kjødet, samled der sig en flok hunde, anført af en
stor slagterhund, denne sprang omkring kjødet, snused og gjødde
«vov, vov, vov.” Da den slet ikke vilde holde op, sa bonden:
«ja, jeg hører nok, at du siger, vov, vov, vov, fordi du vil have
noget af kjødet, men da skulde jeg pent komme tilkort, hvis
jeg gav dig det.» Hunden svarte ikke andet end «vov, vov!»
«Vil du lade være at spise det op og indestaa for dine ka
merater?» «Vov, vov,» sa hunden. «Ja, ja da, naar du er saa

Den gode handel. 33
paastaalig, saa vil jeg lade dig faa det, jeg kjender dig godt
og ved, hos hvem du tjener. Men det siger jeg dig, om tre
dage maa jeg have mine penge; du kan bringe dem ud til
mig.» Derpaa læssed han kjødet af og vendte tilbage igjen.
Hundene kasted sig over kjødet, og gjødde høit «vov, vov.»
Bonden som hørte det langt borte, sa ved sig selv: «Hør, nu
vil de alle have noget, men den store maa staa mig inde for det.»
Da tre dage var gaat, tænkte bonden: «Ikveld har du
dine penge i lommen,» og var ganske fornøiet. Men der kom
ingen for at betals. «Man kan da ikke stole paa nogen, sa
han, og tilsidst tabte han taalmodigheden, gik til slagteren i
byen og forlangte sine penge. Slagteren trodde det var spøg;
men bonden sa: «Spøg tilside, jeg vil have mine penge, har
den store hund ikke for tre dage siden bragt hjem til eder
hele den slagtede ko?x Da blev slagteren sint, tog et koste
skaft og jog ham nd. «Bi du bare, sa bonden, «der er endnu
retfærdighed til i verden!» og saa gik han til det kongelige
slot og bad om at faa tale med kongen. Han blev ført for
kongen, som sad der med sin datter, og spurgte, hvad der var
hændt ham.» «4Aa,» sa han, «froskene og hundene har tat det,
som hørte mig til, og slagteren har betalt mig med stokken.»
Baa fortalte han vidtløftig, hvordan det var gaat til. Derover
kom kongsdatteren til at le høit, og kongen sa til ham: «Ret
kan jeg ikke skaffe dig; men derimod skal du faa min datter
til kone, aldrig i sine levedage har hun ledd før nu over dig,
og jeg havde lovet hende til den, som kunde bringe hende til
at le Du kan takke Gud for din lykke.” «Aa,» svarte
bonden, «jeg vil slet ikke have hende; jeg har hjemme en kone,
men jeg har mer end nok af hende; for naar jeg kommer hjem,
er det som om der stod en i hver krok.» Da blev kongen
vred og sa: «Du er en grobian.x «Aa, hr. konge,» svarte
bonden, «hvad kan I vente andet af en okse end oksekjød.»
«Bi,» sa kongen, «du skal faa en anden løn. Pak dig nu
bort, men kom igjen om tre dage, saa skal de fem hundrede
blive dig fuldt udbetalt !
3

34 Den gode handel.
Da bonden kom udenfor døren, sa skildvagten: «Du har
faat kongsdatteren til at le, saa du maa have faat noget rigtig
godt!» eJa det skulde jeg tro, svarte bonden, fem hundrede
skal blive mig udbetalt.» «Hær,» sa soldaten, «giv mig lidt
deraf; hvad vil du med alle de penge?» «Vel,» sa bonden,
siden det er dig, saa skal du faa to hundrede; meld dig hos
kongen om tre dage og lad dig dem udbetale.» En jode, som
jil ]
fl
9
9
havde staat i nærheden og hørt paa samtalen, løb efter bonden,
trak ham i kjolen og sa: «Gud bevare os, hvilket lykkens
barn I er!» Jeg vil veksle for eder og give eder smaapenge,
hvad vil I med de hele dalere? «Lad gaa,» sa bonden, «tre
hundrede kan du faa, giv mig dem straks i smaapenge, tre
dage fra idag af faar du betaling for det hos kongen.» Jøden

Den gode handel. 35
var glad over den gode fortjeneste og gav ham daarlige smaa
penge. Da tre dage var gaat, gik bonden efter befaling til
kongen. «Træk kjolen af ham,» sa denne, «han skal faa sine
fem hundrede.» «Aa,» sa bonden, «de tilhører ikke mig mer;
to hundrede har jeg foræret skildvagten, og tre hundrede har
jøden vekslet for mig, efter lov og ret tilkommer mig slet
intet.» I det samme kom soldaten og jøden ind, forlangte sit,
som de havde vundet af bonden, og fik slagene rigtig tilmaalt.
Soldaten bar det taalmodigt, han vidste allerede, hvorledes det
smagte; men jøden bar sig ynkelig: «Au,» skreg han, «er
dette de hele dalere ?
Kongen maatte le ad bonden, og da al hans vrede var
forbi, sa han: «Da du er gaat glip af din løn, førend den blev
dig udbetalt, saa vil jeg give dig en erstatning; gaa hen i mit
skatkammer og hent dig saa mange penge, du vil.” Bonden
lod sig det ikke sige to gange, og fyldte sine store lommer med
alt det de kunde rumme. Saa gik han til vertshuset og talte
efter sine penge. Jøden havde sneget sig efter ham og horte,
hvorledes han brummed ved sig selv: «Nu har den skjelm af
konge dog ført mig bag lysett Havde han ikke selv kunnet
give mig pengene, saa vidste jeg, hvad jeg havde; hvordan
kan jeg nu vide, om det er rigtigt, hvad jeg har stukket til
mig?» «Gudbevares,, sa jøden for sig selv, «han taler
respektstridigt om vor konge, jeg løber hen og angiver ham,
saa faar jeg en belønning, og han blir straffet.» Da kongen
hørte om bondens tale, blev han vred og bød jøden gaa hen
og hente synderen til ham. Jøden løb til bonden: «l skal
straks komme til kongen, som I staar og gaar.» «Jeg ved
bedre, hvad der sømmer sig,» svarte bonden, «først lader jeg
mig gjøre en ny kjole; mener du, at en mand, som har saa
mange penge i lommen, skulde gaa hen til ham i den gamle
fillekjolen?» Da jøden saa, at bonden ikke var til at faa med
uden en anden frakke, og da han var ræd for, at han vilde
miste sin belønning, om kongens vrede gik over, og bonden da
ikke vilde faa sin straf, saa sa han: «Jeg vil laane eder eh

LanguagesLær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse

Eventyrstatistikk
Verdi
NummerKHM 7
Aarne-Thompson-Uther-indeksATU Typ 1642
OversettelserEN, ZH, ES, FR, RU, UA, CZ, PT, JA, DE, KO, VI, TR, IT, PL, NL, RO, EL, HU, DA, FI, SE, BE, BG, SK, SL, LT
Lesbarhetsindeks etter Björnsson28,8
Antall tegn8.118
Antall bokstaver6.111
Antall setninger79
Antall ord1.566
Gjennomsnittlig antall ord per setning19,82
Ord med mer enn 6 bokstaver141
Andel lange ord9,0%
Type-token-forhold (TTR)0,314
Glidende gjennomsnittlig type-token-forhold (MATTR)0,829
Mål for tekstuell leksikalsk diversitet (MTLD)96,0
Hapax legomena288
Gjennomsnittlig ordlengde3,91
Median setningslengde18,0
90. persentil for setningslengde38,0
Andel direkte tale47,7%
Setningskompleksitet2,85
Konnektorer0
Referensiell kohesjon0,029
Kandidater for figurer/navnJohannes (4), Den (4), Gud (3)
Samforekomstnettverk for figurerDen - Johannes (1), Gud - Johannes (1)
Spørsmål, kommentarer eller erfaringer?

Mest leste eventyr

Opphavsrett © 2026 -   Juridisk informasjon | Personvernerklæring|  Alle rettigheter forbeholdt Powered by childstories.org

Keine Internetverbindung


Sie sind nicht mit dem Internet verbunden. Bitte überprüfen Sie Ihre Netzwerkverbindung.


Versuchen Sie Folgendes:


  • 1. Prüfen Sie Ihr Netzwerkkabel, ihren Router oder Ihr Smartphone

  • 2. Aktivieren Sie ihre Mobile Daten -oder WLAN-Verbindung erneut

  • 3. Prüfen Sie das Signal an Ihrem Standort

  • 4. Führen Sie eine Netzwerkdiagnose durch