Hunden og spurven - Eventyr Brødrene Grimm

146 Hunden og spurven.
28.
Hunden og spurven.
Der var en gang en hund, som
ikke havde nogen god herre, for
han lod den sulte. Da den ikke
længer kunde holde det ud, løb den
meget sørgmodig bort. Paa lande
veien mødte den en spurv, som sa:
«Bror hund, hvorfor er du saa be
drøvet?» Hunden svarte: «Jeg er
sulten og har intet at spise.” Da
sa spurven: «Kjære bror, kom med
til byen, saa vil jeg skaffe dig noget
at spise.» 8aa gik de sammen til
byen, og da de kom til en kjødbod,
sa spurven til hunden: «Bliv staa
ende der, saa vil jeg hakke et
stykke kjød ned,» og den satte sig
paa boden, saa sig om, at ingen la
merke til den og hakked,
drog og halte saa længe i
et stykke, som laa paa kan
ten, til det faldt ned. Da
greb hunden det, løb hen i
en krok og spiste det op.
Spurven sa nu: «Kom med
til en anden
bod, saa skal
jeg hente dig
nel et stykke
til, saa du kan
blive mæt.» Da
hunden ogsaa
havde spist det

Hunden og spurven. 147
andet stykke, spurgte spurven: «Bror hund, er du nu mæt?»
«Ja, kjød er jeg mæt af, svarte den, «men jeg har endnu ikke
faat brød.x «Det skal du ogsaa faa,» sa spurven, «kom bare
med.» ØSaa førte den hunden til en bagerbod og hakked paa
et par :brød, til de faldt ned, og da hunden vilde have mer,
førte spurven den til en anden og hented en gang til et brød
ned. Da det var spist, sa spurven: «Bror hund, er du nu
mæt?» Ja,» svarte den, «nu vil vi gaa lidt ud af byen.»
Saa gik de begge ud paa landeveien. Men det var varmt
i veiret, og da de havde gaat et stykke, sa hunden: «Jeg er
træt og vil gjerne sove.”» «Ja, sov bare,» svarte spurven, «jeg
vil imens sætte mig paa en gren.» Hunden la sig paa veien
og sov fast. Mens den laa der og sov, kom en vognmand kjø
rende; han havde en vogn med tre heste for og havde to tøn
der vin at kjøre. Spurven saa, at han ikke vilde vige til siden,
men blive i kjøresporet, hvor hunden laa; da ropte den: «Vogn
mand, gjør det ikke, eller jeg gjør dig fattig.» Men vogn
manden brummed ved sig selv: «Du kan ikke gjøre mig fattig,»
og han smeldte med pisken og kjørte med vognen over hunden,
saa hjulene dræbte den. Da ropte spurven: «Du har kjørt
min bror hunden ihjel; det skal koste dig hest og kjærre.»
«Hest og kjærrel» sa vognmanden, «hvordan skulde du kunde
skade mig?» og kjørte videre. Da krøb spurven under vogn
dækket og hakked saa længe paa det ene spunshul, til den fik
løsnet spunsen; saa løb al vinen ud, uden at vognmanden mer
ked det. Men da han saa sig tilbage, saa han, at det drypped
af vognen, han undersøgte tønderne og fandt, at en var tom.
«Aa, jeg fattige mand;» ropte han. «Endnu ikke fattig nok,»
sa spurven og fløi hen paa hodet af den ene hest, og hakked
øinene ud paa den. Da vognmanden saa det, tog han sin hakke
frem og kasted den efter spurven; men spurven fløi op, og vogn
manden traf sin hest i hodet, saa den faldt død om. «Aa, jeg
fattige mand!» ropte han. Endnu ikke fattig nok,» sa spurven,
og da vognmanden kjørte videre med de to heste, krøb spurven
igjen under dækket og hakked ogsaa spunsen løs paa det andet

148 Hunden og spurken.
fad, saa al vinen randt ud. Da vognmanden fik se dette, ropte
han igen: «Aa, jeg fattige mand!» men spurven svarte: «Endnu
ikke fattig nok,» og satte sig paa hodet af den anden hest og
hakked øinene ud paa den. Vognmanden løb til og løfted sin
hakke i veiret, men spurven fløi op, og slaget traf hesten, saa
den faldt om. «Aa, jeg fattige mand!» «Endnu ikke fattig
nok,» sa spurven, satte sig paa den tredje hests hode og hak
ked paa dens øine. I sin vrede slog vognmanden, uden at se
sig om, løs paa spurven, men traf den ikke; men han traf sin
tredje hest og slog den ihjel. «Aa, jeg stakkars fattige mand »
ropte han. «Endnu ikke
fattig nok,» svarte spur
ven, «nu vil jeg gjøre dig
fattig hjemme» og fløi
bort.
Vognmanden maatte
lade vognen blive staa
ende og gik hjem, sint
og ærgerlig. «Aa,» sa
han til sin kone, hvilken
ulykke har jeg ikke
havt! Vinen er rendt ud og alle mine tre heste er døde.»
«Aa, mand,» svarte hun. «For en ond fugl, som er kommet
ind i huset! Den har faat fugle sammen fra hele verden,
og de har faldt over vor hvede og spiser den opl!»
Saa stod han op, og tusend og atter tusend fugle sad paa gulvet
og havde spist al hveden op, og spurven sad midt iblandt dem.
Da ropte vognmanden: «Aa, jeg fattige mand!» «Endnu ikke
fattig nok,» svarte spurven. «Vognmand, det skal koste dig dit
liv» og fløi ud. ⁶
Saa havde da vognmanden mistet alt sit gods; han gik ned
i stuen og satte sig bag ovnen og var dygtig sint. Men spur
ven sad udenfor vinduet og ropte: «Vognmand, det skal koste
dig dit liv.» Da greb vognmanden hakken og kasted den efter
spurven; men han slog bare vindusruderne itu og traf ikke

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Del

Les et 5-minutters eventyr

De syv ravner

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse