Tusendskind - Eventyr Brødrene Grimm

Fredrik og Lise. 155
tænkte: «Det gaar aldrig godt,» og de ønsked, de var Lise
vel kvit igjen. Saa sa de til hende: «Udenfor landsbyen har
præsten grønsager paa marken, gaa hen og pluk grønsager til
os.» DLise gik ud paa marken og begyndte at plukke; men
hun var saa doven, at hun ikke retted sig op. Saa kom en
mand forbi, saa hende og stod stille og tænkte, at det var djævelen,
som roded saaledes om i grønsagerne. Han løb ind til lands
byen til præsten og sa: «Hr. pastor, i eders have gaar djæ
velen og plukker grønsager.» «Ak du min Gud,» svarte præ
sten, «jeg halter paa det ene ben, jeg kan ikke komme ud og
mane ham bort.» «Saa,» sa manden, «da vil jeg tage eder
paa ryggen,» og han tog ham op og bar ham ud. Og da de
kom ud paa marken, reiste Lise sig og retted ryggen. «Aa
det er djævelen!» ropte præsten og de løb begge to, og præsten
løb af bare skræk bedre paa sit daarlige ben, end manden, som
havde baaret ham paa ryggen, kunde løbe paa sine friske ben.
30.
Tusendskind.
Der var engang en konge, som havde en hustru med guld
gult haar, og hun var saa skjøn, at hendes lige ikke fandtes
paa jorden. Da hændte det, at hun blev syg og sengeliggende,
og da hun følte, at hun snart maatte dø, kaldte hun kongen
til sig og sa: «Naar du efter min død vil gifte dig igjen, saa
tag ingen, som ikke er ligesaa smuk som jeg, og som ikke
har saadant guldgult haar, som jeg har; det maa du love mig.»
Kongen loved hende dette, og hun lukked sine øine og døde.
Kongen var i lang tid utrøstelig og tænkte ikke paa at
tage en anden hustru. Endelig sa hans raadgivere: «Det gaar
ikke an, at kongen ikke gifter sig igjen, vi maa atter have en
dronning.» Saa blev bud sendt vidt og bredt for at søge en
brud, som i skjønhed var lig den afdøde dronning. Men der

156 Tusendskind.
var ingen at finde i hele verden, og om man ogsaa havde fundet
en, saa var der dog ingen, som havde saadant guldgult haar.
Budene kom derfor tilbage igjen uden at have fundet nogen.
Nu havde kongen en datter, der var ligesaa smuk som
sin afdøde mor, og hun havde ogsaa saadant guldgult haar.
Da hun var voksen, betragted Kongen hende engang og saa,
at hun i alt var hans afdøde hustru lig, og han følte pludselig
en heftig kjærlighed til hende. Da sa han til sine raadgivere:
«Jeg vil ægte min datter, for hun er det udtrykte billede af
min afdøde hustru, og jeg kan ligevel ikke finde nogen brud,
som ligner hende.» Da raadgiverne hørte dette, blev de for
færdet og sa: «Gud har forbudt, at en far ægter sin datter;
af synden‘ kan der ikke komme noget godt, og riget vil blive
styrtet i fordærvelse.” Datteren blev endnu mer forfærdet, da
hun hørte farens beslutning; men hun haabed endnu at bringe
ham bort fra hans forehavende. Hun sa til ham: «Før jeg
opfylder eders ønske, maa jeg have tre kjoler, en saa gylden
som solen, en saa sølvhvid som maanen, og en saa funklende
som stjernerne; og saa forlanger jeg en kaabe, sammensat af
tusend slags pels- og graaverk, og hvert dyr i eders rige maa
afgive et stykke af sin hud.x Men hun tænkte derved: «At
skaffe det, er ganske umuligt, og jeg bringer derved min far
bort fra sine onde tanker.» Men kongen gav sig ikke, og de
flinkeste jomfruer i hans rige maatte væve de tre kjoler, en
saa gylden som solen, en saa sølvhvid som maanen, og en saa
funklende som. stjernerne; og hans tjenere maatte fange alle
dyr i hele riget og tage et stykke af deres hud; deraf blev
gjort en kaabe af tusend slags skind. Da endeligt alt var fær
digt, lod kongen kaaben hente frem, bredte den ud for hende
og sa: «Imorgen skal brylluppet staa.»
Da nu kongsdatteren saa, at der intet haab var mer om
at bringe faren paa andre tanker, fatted hun den beslutning
at flygte. Om natten, mens alle sov, stod hun op og tog af
sine kostbarheder tre ting, en guldring, en liden spinderok af
guld, og en guldhaspe; de tre klær af sol, maane og stjerner

Tusendskind. 157
la hun i et nøddeskal, tog paa sig kaaben af alleslags skind
og sværted sit ansigt og hænder med sod. Saa gav hun sig
Gud ivold og vandred bort, og hnn gik hele natten, til hun
kom til en stor skog. Og da hun var saa træt, satte hun sig
i et hult træ og sov ind.
Solen stod op, men hun blev ved at sove, til det blev høi
lys dag. Saa hændte det, at den konge, som eied skogen, var
paa jagt i den. Da hans hunde kom til træet, snused de, løb
rundt omkring det og gjødde. Da sa kongen til jægerne: «Se
efter, hvad slags vildt som har skjult sig der.» Jægerne gik
hen og kom tilbage og sa: «I det hule træ ligger et underligt
dyr, som vi ikke kjender, og som vi endnu aldrig har set mage
til; paa dets hud er en tusendfarvet pels; men det ligger og
sover.» Kongen sa da: «Se til, om I kan fange det levende,
bind det paa vognen og tag det med.” Da jægerne greb fat
i pigen, vaagned hun, blev forskrækket og ropte til dem: «Jeg
er et stakkars barn, som far og mor har forladt, forbarm eder
over mig og tag mig med.” Da sa de: «Tusendskind, du
passer til kjøkkenet, kom bare med, der kan du karre asken
gammen.» Saa satte de hende op paa vognen og kjørte hjem
til det kongelige slot. Der anviste de hende et lidet kot under
trappen, hvor der ikke kom dagslys, og sa: «Tusendskind, der
kan du bo og sove.» Saa blev hun sendt ned i kjøkkenet;
der bar hun ved og vand, tændte paa varmen, plukked fjær
kræet, tog op grønsager, karred asken sammen og gjorde alt
Simpelt arbeide. Saaledes levred Tusendskind længe kummer
ligt. Du skjønne kongsdatter, hvorledes skal det gaa digl
Men det hændte sig en gang, at en stor fest skulde holdes paa
slottet. Da sa hun til kokken: «Maa jeg gaa lidt op og se
paa? Jeg vil staa udenfor døren.”x Kokken svarte: «Ja gaa
bare, men om en halv time maa du være her igjen og karre
asken sammen.” Da tog hun en oljelampe, gik ind i sit kot,
trak kaaben af, vasked soden af ansigt og hænder, saa hendes
skjønhed kom frem, og det var, som om den ene solstraale
efter den anden brød frem af sorte skyer. Derpaa lukked hun

158 Tusendskind.
nødden op og tog den kjole paa, der var gylden som solen.
Og da det var gjort, gik hun op til festen, og alle gik til side
for hende; for ingen kjendte hende, og de trodde alle, at det

Tusendskind. 159
var en kongsdatter. Men kongen kom hende i møde, rakte
hende haanden og dansed med hende, mens han i sit hjerte
tænkte: «Saa skjøn en jomfru har mine øine endnu aldrig set.»
Da dansen var til ende, neied hun, og da kongen saa sig om,
var hun forsvundet, og ingen vidste hvorhen. Vagten, som
stod foran slottet, blev tilkaldt og udspurgt; men ingen havde
set hende.
Men hun var løbet ned i kottet og havde hurtig tat
sine klær af, sværted ansigt og hænder og iført sig pelskaaben
og var saa igjen Tusendskind. Da hun saa kom i kjøkkenet
og gik til sit arbeide og vilde karre asken sammen, sa kokken:
«Lad det være til imorgen og kog den suppe der til kongen;
jeg vil ogsaa se lidt paa stasen, men lad ikke et haar falde i
suppen, ellers faar du ikke mer at spise her.» Saa gik kokken
bort, og Tusendskind kogte en suppe for kongen saa godt, hun
kunde, og da den var færdig, hented hun i kottet sin guldring
og la den i det fad, som suppen var heldt i. Da dansen var
forbi, lod kongen suppen bringe sig og spiste den, og den smagte
ham saa godt, at han mente, han aldrig havde spist en bedre
suppe. Men da han kom til bunden, saa han der en guldring
ligge, og han kunde ikke begribe, hvorledes den var kommen
der. Da befalte han, at kokken skulde komme frem for ham.
Kokken blev forskrækket, da han hørte befalingen og sa til
Tusendskind: «Du har vist ladet falde et haar i suppen; der
som det er sandt, faar du prygl.” Da han kom for kongen,
spurgte denne, hvem der havde kogt suppen. Kokken svarte:
«Jeg har kogt den.» Men kongen sa: «Det er ikke sandt,
for den var kogt paa en anden maade og meget bedre end
ellers.» Da svarte han: «Jeg maa tilstaa, at jeg ikke har kogt
den, men Tusendskind.x Kongen sa: «Gaa og hent hende.»
Da Tusendskind kom, spurgte kongen: «Hvem er du?» «Jeg
er et fattigt barn, som hverken har far eller mor.» Saa spurgte
han videre: «Hvad er du her paa mit slot?? Hun svarte:
«Jeg er ikke god til andet, end til at støvlerne kastes mig i
hodet.» Han spurgte videre: «Hvor har du den ring fra, som

160 Tusendskind.
var i suppen?» Hun svarte: «Til ringen kjender jeg intet.»
Jaa kunde kongen ikke faa mer at vide og saa sendte han
hende bort.
En tid efter var der igjen stort gilde, og ligesom forrige
gang bad Tusendskind om at maatte se paa stasen. Han
svarte: «Ja, men om en halv time maa du komme igjen og
koge den suppe, som kongen saa gjerne spiser. Saa løb hun
hen i kottet, vasked sig hurtigt, og tog ud af nødden den
kjole, som var sølvhvid som maanen, og tog den paa. Saa gik
hun op, og hun ligned aldeles en kongsdatter. Kongen gik
hende imøde og glæded sig over at se hende igjen, og da dan
sen netop begyndte, saa dansed de sammen. Men da dansen
var forbi, forsvandt hun igjen saa hurtigt, at kongen ikke mer
ked, hvor hun gik hen. Men hun sprang ned i sit kot og
gjorde sig igjen til Tusendskind og gik ud i kjøkkenet for at
koge suppen. Mens kokken saa paa stasen, hented hun sin
lille spinderok af guld, og la den i fadet, og heldte suppen
over den. Saa blev den bragt til kongen, som spiste den, og
den smagte ham ligesaa godt som forrige gang, og han lod
kokken komme, han maatte ogsaa denne gang tilstaa, at Tusend
skind havde kogt suppen. Tusendskind maatte igjen ind til
kongen; men hun sa, hun var bare der til at kastes støvler i
hodet paa, og at hun slet intet vidste om spinderokken.
Da kongen for tredje gang gjorde gilde, saa gik det akku
rat som de to forrige gange. Kokken sa vel: «Du er en heks,
Tusendskind du har altid noget i suppen, saa den blir saa god,
og smager kongen bedre, end naar jeg laver den.» Men da
hun bad saa meget, saa lod han hende gaa ligevell Nu tog
hun den kjole paa, der funkled som stjerner, og gik ind i salen.
Kongen dansed igjen med den skjønne jomfru og syntes, at
hun aldrig havde været saa vakker. Og mens han dansed,
stak han, uden at hun merked det, en guldring paa hendes
finger, men han havde før befalet, at dansen skulde vare læn
ger end ellers. Da den var forbi, vilde han holde hende fast,
men hun rev sig løs og sprang saa hurtig ind blandt folk, at

Facebook

Whatsapp

Messenger Telegram

Lær språk. Trykk to ganger på et ord.Lær språk i kontekst med Childstories.org og Deepl.com.

Informasjon for vitenskapelig analyse