Lesetid: 10 min
Den kloge bondedatter. 183
vilde tilsaa med lidt korn og anden slags grøde. Da de næsten
var færdige med akeren, saa fandt de i jorden en morter
af purt guld. «Hør,» sa faren til datteren, «da vor herre
konge har været saa naadig og skjænket os denne jord, saa
maa vi ogsaa give ham morteren.» Men datteren vilde ikke
dette og sa: «Far, naar vi har morteren, men ikke støderen,
saa maa vi ogsaa skaffe støderen tilveie; ti derfor heller stille.
Men han vilde ikke føie hende, tog morteren og gik til kongen
med den og sa: «Den har jeg fundet paa marken, om kongen
vil modtage den som foræring?» Kongen tog morteren og
spurgte, om han ikke havde fundet mer? «Nei,» svarte bonden.
Da sa kongen, at han skulde ogsaa skaffe støderen tilveie.
Bonden sa, at den havde han ikke fundet; men det hjalp ikke,
han blev kastet i fængsel og skulde sidde der saa længe, til
støderen var skaffet tilveis. Tjenerne maatte daglig bringe
ham vand og brød, som man jo faar i fængslet; de hørte, at
manden bestandig ropte: «Aa, havde jeg bare hørt paa min
datterl Aa, havde jeg bare hørt paa min datterl» Jaa gik
tjenerne til kongen og fortalte, at den fangne bestandig ropte:
«Aa, havde jeg bare hørt paa min datterl» og at han hverken
vilde spise eller drikke. Da befalte han tjenerne, at de skulde
føre bonden for ham, og saa spurgte kongen ham, hvorfor han
bestandig ropte: «Aa, havde jeg bare hørt paa min datter !»
«Hvad har eders datter da sagt?» eJa, hun sa, at jeg ikke skulde
bringe morteren herop, for saa maatte jeg ogsaa skaffe støderen.»
«Har du saadan en klog datter, saa lad hende komme hid.»
Naa, saa maatte hun da op til kongen, og han spurgte hende,
om hun var saa klog og sa, at han vilde give hende en gaade,
og hvis hun kunde gjætte den, saa vilde han ægte hende. Saa
sa kongen: «Kom til mig, ikke paaklædt, ikke naken, ikke
ridende, ikke kjørende, ikke paa veien, ikke udenfor veien;
kan du det, vil jeg gifte mig med dig.» Saa gik hun hjem og
klædte sig splitter naken, da var hun ikke paaklædt; saa tog
hun et stort fiskegarn og vikled det om sig, saa var hun ikke
naken; derpaa leied hun et æsel og bandt fiskegarnet til æselets
184 Den kloge bondedatter.
hale og lod sig slæbe afsted af det, og saaledes kom hun hverken
ridende eller kjørende; og æselet maatte slæbe hende i hjul
sporene, saa hun bare med stortaaen berørte jorden, og det var
ikke paa veien, heller ikke udenfor veien Da hun kom til
slottet saaledes, sa kongen, at hun havde gjættet gaaden og
opfyldt alt. Saa slap han faren ud af fængslet og gifted sig
med hende og overgav hende opsynet med alle de kongelige
eiendomme.
Nogle aar efter holdt kongen mønstring over sine soldater,
og det traf sig saa, at bønderne holdt med sine vogne foran
slottet, da de havde solgt ved; nogle havde forspændt okser og
nogle heste. En af bønderne havde tre heste, og den ene af
dem, en hoppe, fik en liden fole; den løb bort fra moren og la
sig imellem to okser, som var spændt for en anden vogn. Da
nu bønderne kom sammen, gav de sig til at trættes om, hvem
folen tilhørte.. Oksebonden vilde beholde folen og sa, at det
var en af okserne, som havde faat den, og den anden sa, at
det var hans hoppe, som havde faat den, og at folen var hans.
Trætten kom for kongen, og han kjendte for ret, at der, hvor
folen havde lagt sig, der skulde den blive, og saaledes tilfaldt
den oksebonden, som ingen ret havde til den. Saa gik den
anden bort, graat og beklaged sig over sin fole. Nu havde
han hørt, at dronningen var saa naadig og nedladende, og at
hun ogsaa var kommen af bondefolk; han gik til hende og bad,
om hun ikke kunde hjælpe ham til at faa sin fole igjen. Hun
sa: «Ja, hvis I lover ikke at forraade mig, saa vil jeg sige
eder det. Imorgen tidlig, naar kongen er til mønstring, saa
stil eder midt paa veien, hvor han kommer forbi, tag et stort
fiskegarn og lad som I fisker, og bliv ved at trække garn og
ryste det ud, som om det var fuldt.” Og saa sa hun ham,
hvad han skulde svare, naar kongen spurgte ham, hvad han
bestilte Næste dag stod altsaa bonden der og trak garn paa
den tørre vei. Da kongen kom forbi og saa det, sendte han
sin løber hen for at spørge, hvad det var, den tossede mand
havde fore. Saa gav han til svar: «Jeg fisker.» Løberen
Den kloge bondedatter. 185
spurgte, hvorledes han kunde fiske, da der jo intet vand var.
Bonden svarte: «Ligesaa godt som to okser kan faa en fole,
kan jeg fiske paa tør grund.” Løberen gik og bragte kongen
dette svar; han lod bonden komme for sig og sa, at det havde
han ikke af sig selv; og han skulde tilstaa det straks. Men
bonden vilde ikke gjøre det og sa bestandig, at han selv havde
fundet paa det. Men de la ham paa et knippe halm og slog
og pinte ham saa længe, til han bekjendte, at han havde det
fra dronningen. Da kongen kom hjem, sa han til sin hustru:
«Hvorfor er du saa falsk imod mig? Jeg vil ikke længer have
dig til hustru; din tid er ude, gaa tilbage til din bondehytte,
hvor du er kommen fra.» Dog tillod han hende at tage med
sig det kjæreste og bedste, hun vidste, og det skulde være hans
afskedsgave til hende. Hun sa: «Ja kjære mand, hvad du
befaler, det vil jeg ogsaa gjøre, sa hun, kasted sig til hans
bryst, kyssed ham og sa, at hun vilde drikke et afskedsbæger
med ham. Saa lod hun bringe en sterk sovedrik og gik ind
til ham med. Kongen tog et stort drag; men hun drak kun
lidt. Han faldt snart i dyb søvn, og da hun saa det, kaldte
hun paa en tjener, tog et smukt hvidt lagen, slog det om ham,
og tjeneren maatte bære ham ind i vognen, som holdt for døren,
og kjørte ham hjem til hendes hytte. Der la de ham i sengen,
og han sov dag og nat i et væk, og da han vaagned, saa han
sig om og sa: «Du store Gud, hvor er jeg?» og han ropte paa
tjenerne, men der kom ingen. Endelig kom hans hustru hen
til sengen og sa: «Kjære herre konge, I har tilladt mig at
tage med fra slottet det kjæreste og bedste; nu har jeg intet
kjærere og bedre end dig, derfor har jeg tat dig med.» Kongen
fik taarer i øinene, og han sa: «Kjære hustru, du skal være
min og jeg din,» og han tog hende med tilbage til det konge
lige slot og de leved atter sammen, og .de lever vel endnu den
dag idag.

Informasjon for vitenskapelig analyse
Eventyrstatistikk | Verdi |
|---|---|
| Nummer | KHM 94 |
| Aarne-Thompson-Uther-indeks | ATU Typ 875 |
| Oversettelser | EN, ZH, ES, FR, RU, UA, CZ, PT, JA, DE, VI, TR, IT, PL, NL, RO, EL, HU, DA, FI, SE, BE, BG, ET, SK, SL, SR, LT |
| Lesbarhetsindeks etter Björnsson | 33,8 |
| Antall tegn | 6.113 |
| Antall bokstaver | 4.690 |
| Antall setninger | 50 |
| Antall ord | 1.172 |
| Gjennomsnittlig antall ord per setning | 23,44 |
| Ord med mer enn 6 bokstaver | 122 |
| Andel lange ord | 10,4% |
| Type-token-forhold (TTR) | 0,327 |
| Glidende gjennomsnittlig type-token-forhold (MATTR) | 0,768 |
| Mål for tekstuell leksikalsk diversitet (MTLD) | 67,5 |
| Hapax legomena | 221 |
| Gjennomsnittlig ordlengde | 4,01 |
| Median setningslengde | 22,5 |
| 90. persentil for setningslengde | 40,1 |
| Andel direkte tale | 41,8% |
| Setningskompleksitet | 3,08 |
| Konnektorer | 0 |
| Referensiell kohesjon | 0,058 |
| Kandidater for figurer/navn | Den (3), Kjære (2) |
| Samforekomstnettverk for figurer | ingen |













